Jeg læser sygeplejerske og er midt på 6. semester. Der er 7 i alt.
Den nye uddannelse er delt ind i moduler, der svarer til et ½ semester. der er derfor 14. Der er god vekselvirkning mellem at være i praksis (sygehus, psykiatrisk/socialt bofællesskab, hjemmepleje, sundhedspleje etc.) og de teoretiske skole-forløb. Den nye uddannelse bygger meget på det såkaldte PBL, problembaseret læring, hvor man tager udgangspunkt i cases/problemstillinger/patientsituationer, og derfra udvikler sin teoretiske viden. Der er bl.a. undervisning i videnskabsteori, sygeplejeteori, litteratursøgning, sygdomslære, religion, filosofi, kultur, tværfagligt samarbejde, børnesygepleje, præ- og postoperativ sygepleje, farmakologi (medicinlære), palliativ sygepleje, grunslæggende sygepleje, anatomi og fysiologi (gennemgang af alle kroppens organer, knogler og læren herom), mikrobiologi, smerter, organisationsteori og ledelse.. you name it, der er meget mere
Alt er nævnt efter, hvordan jeg lige kommer i tanke om det. Der er intet system i listningen
Man starter stille ud, og får det grundlæggende på plads, hvor man øver sig på dukker på skolen i at vaske forneden, og generel pleje til den indlagte patient. Dette prøves af i praksis, hvor man under kyndig vejledning fra uddannet personale får træning i de forskellige øvelser... Og sådan vil det være hele uddannelsen igennem. Man lære noget i teorien, og prøver det derfefter af i praktik. Man vil altid være tilknyttet en vejleder i praktikforløb, men kan bruge hele afdelingens personale som sparringspartnere og læremestre 
Jeg kender ikke de nuværende krav til at komme ind på studiet, men erhvervserfaring er aldrig en dum idé. Det havde jeg ikke, og jeg har da klaret mig fint
men det ser godt ud på papiret
Kravene kan findes via www.ug.dk - jeg har fundet følgende derinde:
For at komme ind på uddannelsen skal du opfylde et af følgende adgangskrav:
- studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx)
- social- og sundhedsuddannelsen (trin 2) samt dansk C, naturfag C og engelsk D
- fire gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B samt enten matematik B, fysik B, kemi B eller biologi B eller bioteknologi A plus samfundsfag C eller psykologi C. Desuden 9 måneders erhvervserfaring
Bemærk: Fag, som er specikke adgangskrav, skal være bestået.
Der er rigtig mange muligheder med en uddannelse som sygeplejerske. Der er meget selvstændighed og alligevel tæt samarbejde med kolleger med samme eller andre uddannelser. Der er vekslende arbejdsopgaver, og der er gang i den. Der er kontakt med andre mennesker, fra alle social lag, og med forskellige ressourcer til at klare mødet med sundhedsvæsenet, og nogle gange skal man tænke hurtigt på kort sigt, og overveje situationer på lang sigt. OG! Dagen er aldrig mere planlagt, end at planen kan skride og man står et helt andet sted end man troede - man skal være klar på lidt af hvert 
Jeg er virkelig glad for min uddannelse, og jeg GLÆDER mig til at være færdig. Allerede nu får jeg lov til at stå på egne ben, og jeg kan mærke at der er sket en stor udvikling i min faglighed, men også med mig personligt. Min livsanskuelse er blevet anderledes, og mit syn på andre har åbnet sig, og forståelsen for andre -og mig selv- er blevet langt bedre. Det er et fantastisk job, og du kan mærke du gør en forskel. Du kan gøre små ting for mennesker der ikke kan selv. Og takken kan være et smil eller en tåre - og det er den bedste følelse at gå hjem med. Der er selvfølgelig også hårde oplevelser, såsom dødsfald eller akutsituationer. Men dette bliver man rustet til gennem uddannelse og samtale med bl.a. kolleger!
Jeg kan kun sige; GØR DET!! Jeg æææælsker mit kommende job! 
Og I må gerne stille spørgsmål. Store som små... 