Det går bare super godt her (update)

Det går endelig rigtig godt her

Jeg er kommet over min blærebetændelse...tog de sidste 2 piller her til aften. Jeg har ikke længere ondt i blæren, men skal lige for en sikkerheds skyld op med en urinprøve onsdag/torsdag. Jeg har desværre stadig smerter, men ikke så meget som før. det skyldes simpelthen at mit urinrør er så irriteret pga. jeg bruger kateder.

Men så idag skete der noget rigtig godt...jeg kunne tisse selv, og det var ikke kun 1 gang.....nej jeg har tisset 6 gange idag. Så da sygeplejersken kom kl. 17 blev vi enige om at hun ikke skulle tømme mig, men at vi ventede til kl. 20.30. Jeg fik så tisset 1 gang inden hun kom. der var godt nok 400 ml. da hun tømte mig der, mend et er fremskridt fordi det jo var over 6½ time. Så jeg var kommet af med en hel del selv.

Imorgen skal jeg måle alt det ud jeg tisser, og så kan det være der ikke varer så længe inden jeg kan nøjes med at bruge kateder kun 1-2 gange daglig. Det vil nok også gøre at mit urinrør ikke er så irriteret. Jeg håber selvfølgelig på at jeg med tiden helt kan slippe af med det, men 1-2 gange i døgnet kan jeg godt acceptere.

Der plejer at komme sygeplejersker her om natten, og ihh hvor jeg glæder mig til at slippe for det. Så kan jeg igen få sammenhængende søvn, og vil nok også føle mig en hel del mere frisk om dagen. De sidste par måneder, har jeg bare været enormt træt og følt mig helt ved siden af mig selv. Jeg har haft voldsomt svimmelhed, så meget at jeg nogen gange er blevet helt bange. Men er blevet tjekket og er blevet beroliget med at det sikkert skyldes min manglende søvn. Altså mit blodtryk er stadig for lavt....ligger på 90/60, men det har den gjort i flere måneder nu, så den ligger stabilt der. Så nu skal jeg bare have min søvn og tage den lidt mere med ro. Godt nok lidt meget at forlange af mig, og specielt her op til december måned hehe

Nå det var lige en positiv update herfra

Carina1977 skriver:

Det går endelig rigtig godt her

Jeg er kommet over min blærebetændelse...tog de sidste 2 piller her til aften. Jeg har ikke længere ondt i blæren, men skal lige for en sikkerheds skyld op med en urinprøve onsdag/torsdag. Jeg har desværre stadig smerter, men ikke så meget som før. det skyldes simpelthen at mit urinrør er så irriteret pga. jeg bruger kateder.

Men så idag skete der noget rigtig godt...jeg kunne tisse selv, og det var ikke kun 1 gang.....nej jeg har tisset 6 gange idag. Så da sygeplejersken kom kl. 17 blev vi enige om at hun ikke skulle tømme mig, men at vi ventede til kl. 20.30. Jeg fik så tisset 1 gang inden hun kom. der var godt nok 400 ml. da hun tømte mig der, mend et er fremskridt fordi det jo var over 6½ time. Så jeg var kommet af med en hel del selv.

Imorgen skal jeg måle alt det ud jeg tisser, og så kan det være der ikke varer så længe inden jeg kan nøjes med at bruge kateder kun 1-2 gange daglig. Det vil nok også gøre at mit urinrør ikke er så irriteret. Jeg håber selvfølgelig på at jeg med tiden helt kan slippe af med det, men 1-2 gange i døgnet kan jeg godt acceptere.

Der plejer at komme sygeplejersker her om natten, og ihh hvor jeg glæder mig til at slippe for det. Så kan jeg igen få sammenhængende søvn, og vil nok også føle mig en hel del mere frisk om dagen. De sidste par måneder, har jeg bare været enormt træt og følt mig helt ved siden af mig selv. Jeg har haft voldsomt svimmelhed, så meget at jeg nogen gange er blevet helt bange. Men er blevet tjekket og er blevet beroliget med at det sikkert skyldes min manglende søvn. Altså mit blodtryk er stadig for lavt....ligger på 90/60, men det har den gjort i flere måneder nu, så den ligger stabilt der. Så nu skal jeg bare have min søvn og tage den lidt mere med ro. Godt nok lidt meget at forlange af mig, og specielt her op til december måned hehe

 

Nå det var lige en positiv update herfra

Rigtigt dejligt at høre at der er lidt fremskridt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det du kæmper med, men kan kun forestille mig det ikke altid er nemt.

Jeg synes dog du tager det hele i utrolig stiv arm, og det tager jeg sgu hatten af for.

 for at tisseriet fortsætter

Søddepødde skriver:

Rigtigt dejligt at høre at der er lidt fremskridt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det du kæmper med, men kan kun forestille mig det ikke altid er nemt.

Jeg synes dog du tager det hele i utrolig stiv arm, og det tager jeg sgu hatten af for.

 for at tisseriet fortsætter

Ej må sgu indrømme jeg har været lidt af en tude-marie i perioder, så helt stærk har jeg ikke været  Nogen gange ramler man bare ind i nogle forhindringer, der gør at det hele bliver for meget. Må indrømme at jeg var meget opgivende på et tidspunkt, for hvad nyttede det at gå på toilet, når der alligevel ikke kom noget ud? Men jeg er glad for at jeg ikke helt opgav, for så tror jeg ikke jeg var nået så langt, som jeg er nået.

Tænk at man kan blive så glad, over så lille en ting, som at tisse   men det er jeg altså, også fordi at jeg slet ikke kunne tisse for bare 1½ måned siden.

Men altså det skal nok gå det her. Jeg er sikker på at jeg med tiden slipper for de skide katetere....og ja det kalder jeg dem  For de giver både blærebetændelse og ubehag. Det er 3 år siden jeg sidst havde en blærebetændelse, og dengang var det også pga kateder. Så væk med dem, og frem med det mest naturlige at gøre

Dejligt at det går fremad for dig

Nu er jeg nok voldsomt meget bagefter, men hvad skyldes dine "tisseproblemer"? Og med hensyn til det med at blive tømt af en sygeplejerske..... Har du prøvet at katerisere dig selv? Det har du jo garanteret, det er bare mig der ikke har fulgt med

smillaluna skriver:

Dejligt at det går fremad for dig

Nu er jeg nok voldsomt meget bagefter, men hvad skyldes dine "tisseproblemer"? Og med hensyn til det med at blive tømt af en sygeplejerske..... Har du prøvet at katerisere dig selv? Det har du jo garanteret, det er bare mig der ikke har fulgt med

hehe jo jeg har prøvet at kateresere mig selv, da det gik galt for mig for 3 år siden. Men jeg var så uheldig at jeg fik lagt kateteret skævt op på en eller anden måde, så jeg fik lavet en stor rift i urinrøret, hvilket resulterede i at det blødte meget, og gjorde rigtig ondt i lang tid. Jeg tror at hvis de fra sygehusets side ikke havde sendt mig hjem for hurtigt med det, så var det ikke sket. Den oplevelse afskrækkede mig jo selvfølgelig for at gøre det selv den her gang, og derfor kommer der hjemmesygeplejersker og ordner det for mig.

Jeg har så været igang med at lære det igen og med noget hjælp fra sygeplejersken, lykkes det mig at få den ind rigtigt. Men jeg fik så blærebetændelse, som gav mig mange smerter, så derfor havde jeg ikke mod på at gøre det mens det stod på. Blærebetændelsen er så ovre nu, men jeg har mange smerter i mit urinrør. Derfor er vi også igang med at jeg skal bruge kateder noget mindre, sådan at urinrøret kan få ro på.

Så der er 2 gange det sidste døgn, hvor vi har spruget over, og det var igår kl. 17 og igen idag kl. 11, hvor jeg begge gange har tisset selv. Igår fik jeg ikke målt det op, men det gjorde jeg idag. Jeg tissede selv 600 ml., hvilket jo er meget, så jeg håber på at jeg fik det hele ud. Det er skønt hvis jeg igen kan tisse på en naturlig måde, men nu må jeg se

Jeg har sclerose og fik et attack i min blære sidst i august/starten af september. I starten føltes det bare som noget trykken lige over skambenet, men det udviklede sig hurtigt til kraftige smerter i blæren. Var ved læge i tide og utide, fordi jeg var sikker på at det var en blærebetændelse. Det var det bare aldrig, og til sidst blev min læge ved med at sige at det var muskelspændinger ligegyldigt, hvad jeg havde at sige. Jeg kunne bare ikke få det til at passe sammen, fordi ligegyldigt hvor mange øvelser jeg lavede blev mine blæresmerter bare værre dag for dag. Startede ved en fys, fordi lægen jon stod fast i hendes "diagnose" Jeg havde jo smerter i lænden, ned af benene, ud i hofterne. Men de smerter var jo først opstået flere uger efter at blæresmerterne opstod, og klart man spænder, hvis man har ondt et eller andet sted.

Sådan rendte jeg rundt med smerter i 5-6 uger, smerter som efterhånden var der hele tiden, så jeg ikke kunne sove. Det var først da jeg kom humpende hen til min læge een gang til, at hun reagerede....der havde jeg fået et nyt attack, men i benene, højst sandsynlig fordi min krop havde været stresset. Så først der kontaktede hun sygehuset. På sygehuset viste det sig at grunden til mine smerter skyldtes at jeg ikke kunne tisse tilstrækkeligt. Så min blære havde i ca. 1½ måned, været helt udspilet 24 timer i døgnet, og derfor havde jeg alle de smerter.

Det var så min lange historie, og jeg er bare glad for at det snart er overstået, for jeg er jo overbevist om, at de fremskridt jeg gør nu, er et tegn på at blære-funktionen er ved at vende tilbage igen.

Jeg har selvfølgelig ikke den læge mere. Jeg vil ikke have en læge, der ikke vil høre efter, hvad patienten siger. Havde hun hørt ordentlig efter og bare tænkt sig en smule om, så var det ikke sikkert jeg havde skullet lide så længe. Heldigvis for hende, tog mine nyrer ikke skade, for så kan du tro jeg havde gjort en stor sag ud af det her.

Nå men alt er jo godt, og jeg tænker ikke på hende mere. Nu handler det bare om at kigge fremad uden at se sig tilbage

Undskyld mit lange svar.....har lidt svært ved at begrænse mig, når jeg virkelig kommer igang hehe

Carina1977 skriver:

hehe jo jeg har prøvet at kateresere mig selv, da det gik galt for mig for 3 år siden. Men jeg var så uheldig at jeg fik lagt kateteret skævt op på en eller anden måde, så jeg fik lavet en stor rift i urinrøret, hvilket resulterede i at det blødte meget, og gjorde rigtig ondt i lang tid. Jeg tror at hvis de fra sygehusets side ikke havde sendt mig hjem for hurtigt med det, så var det ikke sket. Den oplevelse afskrækkede mig jo selvfølgelig for at gøre det selv den her gang, og derfor kommer der hjemmesygeplejersker og ordner det for mig.

Jeg har så været igang med at lære det igen og med noget hjælp fra sygeplejersken, lykkes det mig at få den ind rigtigt. Men jeg fik så blærebetændelse, som gav mig mange smerter, så derfor havde jeg ikke mod på at gøre det mens det stod på. Blærebetændelsen er så ovre nu, men jeg har mange smerter i mit urinrør. Derfor er vi også igang med at jeg skal bruge kateder noget mindre, sådan at urinrøret kan få ro på.

Så der er 2 gange det sidste døgn, hvor vi har spruget over, og det var igår kl. 17 og igen idag kl. 11, hvor jeg begge gange har tisset selv. Igår fik jeg ikke målt det op, men det gjorde jeg idag. Jeg tissede selv 600 ml., hvilket jo er meget, så jeg håber på at jeg fik det hele ud. Det er skønt hvis jeg igen kan tisse på en naturlig måde, men nu må jeg se

 

Jeg har sclerose og fik et attack i min blære sidst i august/starten af september. I starten føltes det bare som noget trykken lige over skambenet, men det udviklede sig hurtigt til kraftige smerter i blæren. Var ved læge i tide og utide, fordi jeg var sikker på at det var en blærebetændelse. Det var det bare aldrig, og til sidst blev min læge ved med at sige at det var muskelspændinger ligegyldigt, hvad jeg havde at sige. Jeg kunne bare ikke få det til at passe sammen, fordi ligegyldigt hvor mange øvelser jeg lavede blev mine blæresmerter bare værre dag for dag. Startede ved en fys, fordi lægen jon stod fast i hendes "diagnose" Jeg havde jo smerter i lænden, ned af benene, ud i hofterne. Men de smerter var jo først opstået flere uger efter at blæresmerterne opstod, og klart man spænder, hvis man har ondt et eller andet sted.

Sådan rendte jeg rundt med smerter i 5-6 uger, smerter som efterhånden var der hele tiden, så jeg ikke kunne sove. Det var først da jeg kom humpende hen til min læge een gang til, at hun reagerede....der havde jeg fået et nyt attack, men i benene, højst sandsynlig fordi min krop havde været stresset. Så først der kontaktede hun sygehuset. På sygehuset viste det sig at grunden til mine smerter skyldtes at jeg ikke kunne tisse tilstrækkeligt. Så min blære havde i ca. 1½ måned, været helt udspilet 24 timer i døgnet, og derfor havde jeg alle de smerter.

 

Det var så min lange historie, og jeg er bare glad for at det snart er overstået, for jeg er jo overbevist om, at de fremskridt jeg gør nu, er et tegn på at blære-funktionen er ved at vende tilbage igen.

Jeg har selvfølgelig ikke den læge mere. Jeg vil ikke have en læge, der ikke vil høre efter, hvad patienten siger. Havde hun hørt ordentlig efter og bare tænkt sig en smule om, så var det ikke sikkert jeg havde skullet lide så længe. Heldigvis for hende, tog mine nyrer ikke skade, for så kan du tro jeg havde gjort en stor sag ud af det her.

Nå men alt er jo godt, og jeg tænker ikke på hende mere. Nu handler det bare om at kigge fremad uden at se sig tilbage

 

Undskyld mit lange svar.....har lidt svært ved at begrænse mig, når jeg virkelig kommer igang hehe

Hold da op en omgang du har været, og stadig er igennem. Det må være sindssygt hårdt!

Nej kan dælme godt forstå du ikke tør katerisere dig selv mere!. Det var da osse bare super uheldigt.

Kender en del til sygdommen sclerose da jeg har passet en del patienter med sygdommen. Hvornår fik du det konstateret? Og hvor "fremskreden" er sygdommen? Undskyld hvis jeg spørger for meget

Sikke da en møglæge! Godt du ikke har hende mere.

smillaluna skriver:

Hold da op en omgang du har været, og stadig er igennem. Det må være sindssygt hårdt!

Nej kan dælme godt forstå du ikke tør katerisere dig selv mere!. Det var da osse bare super uheldigt.

Kender en del til sygdommen sclerose da jeg har passet en del patienter med sygdommen. Hvornår fik du det konstateret? Og hvor "fremskreden" er sygdommen? Undskyld hvis jeg spørger for meget

Sikke da en møglæge! Godt du ikke har hende mere.

Hehe det er i orden at spørge

jeg fik diagnosen i marts 2007, så ca. 3½ år siden. Men der havde jeg også rendt rundt med symptomer i 2½ år inden. Jeg fik først diagnosen, da jeg pludselig vågnede op en morgen og ikke kunne gå. Jeg fik ringet til vagtlægen da det var en søndag, og hun bestilte en ambulance, selvom hun jo ikke havde kigget på mig. tror det var en af de sjældne gange, hvor jeg følte at vagtlægen virkelig lyttede på, hvad man havde at sige. Jeg var indlagt i 2 måneder og kom desværre hjem i en kørestol, og startede på genoptræning herhjemme. der gik 1 år, før jeg kom helt ud af kørestolen igen, men har sådan lidt on and off røget ned i den igen i perioder, når jeg har haft et attack.

Jeg havde en lejlighed på 2. etage som jeg ikke kunne komme op i, så min søn og jeg, boede hos min mor i 2 år, indtil vi fik den lejlighed vi bor i nu. Det var rigtig skønt at blive sig selv igen.

Jeg ved ikke hvor hårdt jeg er ramt, jeg er nok ikke een af dem der er ramt hårdest. Men da jeg læste mine papirer igennem, dengang der blev søgt om pension til mig, læste jeg noget min læge/neurolog havde skrevet. Der stod at min sclerose var hurtigt fremadskridende. Håber godt nok ikke det er rigtigt, men jeg tager det med opløftet pande. men jeg er nok en af dem, der er ramt hårdere end de fleste. jeg får mindst 3.4 attacks om året, hvoraf nogen er værre end andre. I de 3½ år, har jeg haft 3 voldsomme attacks, som har krævet genoptræning på sygehuset. Men heldigvis har jeg også attacks som forsvinder i løbet af dage eller uger, og det er de attacks jeg bedst kan forholde mig til, for der ved jeg at jeg får alle mine funktioner tilbage igen.

Det attack jeg fik i mine ben i starten af oktober, har desværre givet mig en dropfod, og desværre er der nok ikke så meget håb for at den fod bliver normal igen. Jeg venter på at kommunen får taget sig sammen til at behandle min ansøgning, sådan at jeg kan få lavet en skinne. jeg er overbevist om at hvis jeg får lavet en skinne der passer 100 % til min fod/ben, så kommer jeg nok også til at kunne gå bedre igen. Men de er lidt langsomme oppe på kommunen, men det plejer de nu også at være kendt for