ADHD... hos voksne.. erfaringer søges.

hvad gør man hvis man er ret sikker på man har det?

går man til lægen?

hvad fylder jeres hverdag når man lever med adhd?

jeg er bange for medicinen og jeg er bange for at hvis jeg ikke fejler det at jeg så bare er skør i hovedet jeg har svært ved at have en normal hverdag. ikke hidsighed dog. men alle de andre ting...

hvordan tar jeg springet..

camsko88 skriver:

hejsa,
jeg har ikke selv ADHD men min kæreste har og jeg har været med i hele forløbet. Er du "bange" for at du har ADHD så tag til lægen og snak med ham/hende om det. forklar hende hvordan du har det og hvad du føler. så vurdere hun om der er chance for det, og så sender hun dig videre

ADHD er ikke noget at være bange for, du kan sagtens leve et helt normalt liv alligevel

ja eg ved heller ikke hvorfor jeg er nervøs. det kan jo ikke blive værre end det allerede er. jeg er bare meget indelukket og har svært ved at fotælle om sådanne sager...

Anonym skriver:

ja eg ved heller ikke hvorfor jeg er nervøs. det kan jo ikke blive værre end det allerede er. jeg er bare meget indelukket og har svært ved at fotælle om sådanne sager...

camsko88 skriver:

sådan er min kæreste også han er 27 år og fik først diagnosen for omkring 6 mdr siden. men mistanken har været der længe, han har bare ikke ville snakke om det

men sys helt klart du skal få bestilt en tid ved lægen. Fordi er det ADHD får du medicin og så begynder din hverdag at blive nemmere

ja mistanken har også været  længe ved mig. allerede da jeg var barn havde min mor mig med til lægen men han mente jeg bare var hyperaktiv. uha må hellere tage mig mod

tak for svar

Anonym skriver:

ja mistanken har også været  længe ved mig. allerede da jeg var barn havde min mor mig med til lægen men han mente jeg bare var hyperaktiv. uha må hellere tage mig mod

tak for svar

Kære Anonym.

Jeg har dog ikke selv ADHD men det har min kæreste.

Det er altså ingen skam at have ADHD men det er det til gengæld ikke at gøre noget ved det, hvis du spørge mig! for du ville kunne få det meget bedre, ( HVID DET ER ADHD DU HAR)

hvor henne af i landet kommer du ?
Men Jeg vil råde dig til at tage en snaK med din læge, og så vil Han/Hun nok sende dig videre til distriktspsykiatrien( det blev Jakob)

Jamen hvis Jakob ikke får sin medicin har han svært ved at overskue ting(slet ikke flere ting), han er meget urolig, indre uro, har svært ved at samle tankerne, afbryder samtaler og så videre.

Vores Hverdag køre meget i rutiner (dog ikke så meget mere).

Jeg tror ikke at du behøver være bange for medicinen for du kommer til samtaler og dine nærmeste pårørende bliver spurgt til hvordan du er (skemaer). Sådan foregik det ihvertfald for Jakob den gang han fik diagnosen.
Du får ikke medicin hvis de ikke mener at du ville have gavn af den, men måske får du nogle andre hjælpemidler til at hjælpe dig ?

Men du er velkommen til at skrive en PB og spørge så vil jeg gøre mit bedste for at svare (:

Anonym skriver:

hvad gør man hvis man er ret sikker på man har det?

går man til lægen?

hvad fylder jeres hverdag når man lever med adhd?

jeg er bange for medicinen og jeg er bange for at hvis jeg ikke fejler det at jeg så bare er skør i hovedet jeg har svært ved at have en normal hverdag. ikke hidsighed dog. men alle de andre ting...

hvordan tar jeg springet..

Tag til lægen, snak med hende/ham, så tror jeg måske han laver en henvisning til en psykiater. Det var sådan det hendte med mig. Jeg har ADHD og tager ikke medicin. Stoppede den gang jeg fandt ud af jeg var gravid. Vil jo ikke skade bebs i maven. Jeg syntes jeg klarer mig fint uden. Har svært ved at koncentrere mig, om flere ting på en gang. Hvis jeg roder op, så mangler jeg overblik. det var nogle småting jeg sagtens kan leve med i min hverdag, vil ik pumpe mig med piller for at jeg skal have noget mere overblik. Sådan er mit synspunkt. Kan godt være andre korser sig over det jeg skriver,men det er sådan jeg har det. Kan godt være der kommer andre boller på suppen senere hen i mit liv, men lige nu fungere det fint for mig uden medicin.

Tror ikke du skal være bange for at du bliver skør i hovedet hvis du tager pillerne og du ikke har ADHD, da pillerne kemisk skal tilføje det du ellers "mangler" altså noradrenalin som ADHD menneske har mindre af. Selvfølgelig er der bivirkninger, så det er nok dem du skal måske være lidt bekymret for. I min verden skal de ikke opveje dine udfordringer som genere din dagligdag, hvis du har ADHD.

Håber det havde et lille indblik i min hverdag og det gav et svar til det du spurgte om. Ellers pøj pøj med det

Anonym skriver:

hvad gør man hvis man er ret sikker på man har det?

går man til lægen?

hvad fylder jeres hverdag når man lever med adhd?

jeg er bange for medicinen og jeg er bange for at hvis jeg ikke fejler det at jeg så bare er skør i hovedet jeg har svært ved at have en normal hverdag. ikke hidsighed dog. men alle de andre ting...

hvordan tar jeg springet..

hvis du er bange for det med medicin, skal du vide at man ikke behøver at tage medicin... der er mange der taler både for og imod medicinering af mennesker med adhd...

jeg er selv pædagog der arbejder med børn med ADHD og jeg er hverken for eller imod, da jeg mener man skal se på den enkelte og hvad der passer bedst...

men du skal vide at der er alternativer og pædagogiske værktøjer til at få mere styr på en hverdag, hvis man ønsker en hverdag uden medicin.

tak skal i have.

jeg har også svært ved at overskue ting. er der ændringer i hverdagen kan jeg blive helt dårlig. ingen spontanitet duer her.

jeg rydder op hele dagen og alligevel er det rodet. jeg fejer guld halvvejs og vasker op hvabvlvejs osv osv. hvis jeg får øje oå noget er det som om jeg glemmer hvad det var jeg var igeang med.jeg husker ikke hvad folk sir til mig ofte. jeg glemmer vigtige ting. jeg spørger om det samme 2 gange feks og husker ikke jeg 2 min før spurgte. jeg husker ikke tlf numre, fødselsdage, beskeder. selv folk jeg kender kan jeg glemme udseendet og navnet på.

jeg taler før jeg tænker.. og fornærmer/eller gør mig selv til grin. dvs jeg svømmer ikke i venner.

jeg kan ikke finde ud af færdiggøre min uddannelse(er).

pu men det væreste er mine unger... jeg gik engang fra min baby på puslebordet fordi jeg så noget rod og glemte hun lagde der.  og sådanne episoder er det mange af så nu er det bare nok.

dette er altså så smerte i mit hjerte så lad venligst vær med at skælde mig ud over det

sorry for stavefejl. jeg skriver i hemmelighed herhjemme så det går lidt stærkt