øv øv øv

Er bare så ked af det i dag

Jeg burde være verdens lykkeligste kvinde, og det er jeg også på de gode dage...

Jeg ved slet ikke hvad der er galt, jeg har verdens dejligste kæreste, verdens dejligste datter på 4 uger, og verdens dejligste grand danois på 11 måneder.

De sidste par dage har kæresten og jeg bare slet ikke snakket sammen, efter at vi forleden diskuterede det dér med om manden forstår at det ikke bare er lutter lagkage at gå hjemme på barsel med en nyfødt... Han siger at han forstår mig, men kan stadig mærke at han bliver skuffet hvis ikke jeg har nået andet end at tage mig af vores datter.

Igår kørte vi i bil sammen i 2 timer uden at mægle et ord til hinanden, og da vi kom hjem havde vi begge hovedpine, og vi havde en datter som var sulten. Desuden havde vores hund været alene i mange timer! Min kæreste lagde sig, mens jeg så gav vores datter mad (bryst), jeg skiftede hende, lukkede hunden ud og gav datteren mere mad. Gav også hunden mad, og fik selv lidt at spise. Satte mig i sofaen med vores datter, som sov on and off i løbet af aftenen, og jeg faldt selv i søvn flere gange (havde været vågen fra kl 3.45 pga amning og så ude hele dagen, så havde ikke fået hvilet mig). Gik i seng kl tolv, da vores datter var faldet i en god dyb søvn. Der vækkede jeg kæresten og sagde at jeg synes at han skulle sætte sit vækkeur, så han ikke sov over sig.

Jeg var bare så gal igår, synes ikke at han kan være det bekendt at opføre sig sådan. Synes fandeme (undskyld) ikke at han lever op til sit ansvar, hverken overfor sin datter, sin hund eller mig for den sags skyld... Han holdt ikke sin datter én eneste gang igår, snakkede ikke til hende, tror dårligt at han så på hende...

Er det bare mig der er helt gal på den, at jeg synes at det er for dårligt? Er bare så ked af det i dag, og ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Har sagt til ham at vi bliver nødt til at snakke om det i aften, for jeg kan ikke leve sådan her. Jeg er flyttet langt væk fra familie og venner for at være sammen med ham, så har ikke lige nogle at trække på som kan hjælpe mig, eksempelvis med at gå en tur med hunden, eller barnevognen, så jeg kan få lidt frirum...

Sorry at det blev lidt langt, nu har jeg en datter som kalder på sin mor

Du er nødt til at vende det om og se det fra din kærestes side - det glemmer kvinder ofte:

Du har i 8 mdr. vidst, at du skulle være mor, du har følt dit barn og hele tiden fået påmindelser om det. Din mand har haft sin hverdag med en hormonella kæreste, (sandsynligt) mindre sex og megen baby-snak, der ikke interesserer de fleste mænd.

Du har gennemlevet en kæmpe fysisk forvandling, både under graviditeten og under fødslen (ingen af delene har sikkert været særligt tiltrækkende for din mand), det har han ikke mærket på egen krop.

Du går hjemme med barnet og ved, hvor meget det kræver med amning, putning, barn på arm osv., det ved din mand ikke, han har ikke prøvet det.

I det store hele har baby for din mand betydet, at huset flyder, hans kæreste er ikke som hun plejer, mindre sex, spædbørn er ikke interessante i de fleste mænds øjne, og så vil du sørme også lige snakke om det hele. Hmm...

Han har stadig en normal hverdag med alt dertilhørende, mens din hverdag er vendt op og ned, det er både du og han nødt til at forholde jer til.

Rockertand skriver:

Du er nødt til at vende det om og se det fra din kærestes side - det glemmer kvinder ofte:

Du har i 8 mdr. vidst, at du skulle være mor, du har følt dit barn og hele tiden fået påmindelser om det. Din mand har haft sin hverdag med en hormonella kæreste, (sandsynligt) mindre sex og megen baby-snak, der ikke interesserer de fleste mænd.

Du har gennemlevet en kæmpe fysisk forvandling, både under graviditeten og under fødslen (ingen af delene har sikkert været særligt tiltrækkende for din mand), det har han ikke mærket på egen krop.

Du går hjemme med barnet og ved, hvor meget det kræver med amning, putning, barn på arm osv., det ved din mand ikke, han har ikke prøvet det.

I det store hele har baby for din mand betydet, at huset flyder, hans kæreste er ikke som hun plejer, mindre sex, spædbørn er ikke interessante i de fleste mænds øjne, og så vil du sørme også lige snakke om det hele. Hmm...

Han har stadig en normal hverdag med alt dertilhørende, mens din hverdag er vendt op og ned, det er både du og han nødt til at forholde jer til.

Tak for dit svar

Jeg synes faktisk at jeg har forsøgt at vende den om, og se det som du også skriver det. Jeg har været så velsignet at jeg stort set ingen hormonforstyrrelser har haft igennem graviditeten, og har haft en næsten problemfri graviditet, så har kunnet klare alt indtil fødslen. Det har min kæreste og jeg talt meget om, og også at det ville blive noget af en omvæltning efter fødslen. Desværre havde jeg komplikationer ved fødslen, så endte med at føde ved akut kejsersnit, hvilket jo medfører en del indskrænkelse i de fysiske udfoldelser efterfølgende, og det har været MEGET svært for mig at overholde, netop fordi jeg synes at kæresten har RIGELIGT at se til i forvejen. Det har sådan set bare medført at der ikke er sket en skid herhjemme. Hunden er ikke blevet luftet andet end i haven, der er ikke blevet vasket tøj, støvsuget (andet end hvis jeg har bedt om det eller selv gjort det trods forbud). Det her var også da han var hjemme og havde barsel, der prioriterede han bare anderledes, ved fx at gå i haven (min kæreste er på ingen måde doven!!!)

Mine fysiske forandringer er jeg udmærket godt klar over, og det har vi også snakket om, men han fastholder jo at han stadig tænder på mig og elsker mig som den jer er. Herhjemme er det mig, som har presset på med sex efter fødslen, da han ikke ved hvor meget han tør at gøre ved mig.

Så jeg synes skam at jeg har prøvet at vende den om, men derfor er det sgu stadig svært OGSÅ for mig...

Men endnu en gang tak for dit svar, dejligt at det ikke bare var et medfølende svar... Det fik mig da til at stoppe med at tude

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Jeg synes faktisk at jeg har forsøgt at vende den om, og se det som du også skriver det. Jeg har været så velsignet at jeg stort set ingen hormonforstyrrelser har haft igennem graviditeten, og har haft en næsten problemfri graviditet, så har kunnet klare alt indtil fødslen. Det har min kæreste og jeg talt meget om, og også at det ville blive noget af en omvæltning efter fødslen. Desværre havde jeg komplikationer ved fødslen, så endte med at føde ved akut kejsersnit, hvilket jo medfører en del indskrænkelse i de fysiske udfoldelser efterfølgende, og det har været MEGET svært for mig at overholde, netop fordi jeg synes at kæresten har RIGELIGT at se til i forvejen. Det har sådan set bare medført at der ikke er sket en skid herhjemme. Hunden er ikke blevet luftet andet end i haven, der er ikke blevet vasket tøj, støvsuget (andet end hvis jeg har bedt om det eller selv gjort det trods forbud). Det her var også da han var hjemme og havde barsel, der prioriterede han bare anderledes, ved fx at gå i haven (min kæreste er på ingen måde doven!!!)

Mine fysiske forandringer er jeg udmærket godt klar over, og det har vi også snakket om, men han fastholder jo at han stadig tænder på mig og elsker mig som den jer er. Herhjemme er det mig, som har presset på med sex efter fødslen, da han ikke ved hvor meget han tør at gøre ved mig.

Så jeg synes skam at jeg har prøvet at vende den om, men derfor er det sgu stadig svært OGSÅ for mig...

Men endnu en gang tak for dit svar, dejligt at det ikke bare var et medfølende svar... Det fik mig da til at stoppe med at tude

Dejligt, at du kunne bruge det til noget, og det virker da også til, at I har det godt sammen, nu mangler I så bare at stable en rolig hverdag på benene, og det skal nok komme, der er altid lidt opstartsvanskeligheder, fat mod.

Arrrhh, og så skal du da også lige have

Rockertand skriver:

Dejligt, at du kunne bruge det til noget, og det virker da også til, at I har det godt sammen, nu mangler I så bare at stable en rolig hverdag på benene, og det skal nok komme, der er altid lidt opstartsvanskeligheder, fat mod.

Arrrhh, og så skal du da også lige have

Vil lige endnu engang sige tak for din "opsang"

Det resulterede i, udover at jeg stoppede med at tude, at jeg fik totalt overskud og fik ryddet op, støvsuget og vasket gulv, så han i det mindste ikke skulle komme hjem til et "væltet lokum" Jeg fik vendt al min vrede om til noget positivt og da han kom hjem fik vi os en rigtig god og positiv snak, hvor vi begge lyttede til hinanden, SÅ FEDT

Så i stedet for monster-skænderi-aften blev det til total-hygge-aften og masser af kvalitetstid med vores datter

Anonym skriver:

Vil lige endnu engang sige tak for din "opsang"

Det resulterede i, udover at jeg stoppede med at tude, at jeg fik totalt overskud og fik ryddet op, støvsuget og vasket gulv, så han i det mindste ikke skulle komme hjem til et "væltet lokum" Jeg fik vendt al min vrede om til noget positivt og da han kom hjem fik vi os en rigtig god og positiv snak, hvor vi begge lyttede til hinanden, SÅ FEDT

Så i stedet for monster-skænderi-aften blev det til total-hygge-aften og masser af kvalitetstid med vores datter

 

HVOR FEDT, totalt overskudsagtigt, hvor er jeg glad på dine vegne.

Dejligt at høre.
Stort knus.