Vågnede af håndværkere der bankede og borrede, havde mindre sammenstød med småstresset Kjærste over morgenkaffen, jeg har glemt at melde mig ledig til tiden så nu bøvl med a-kassen, underboens røgalarm gik af og der var ingen hjemme, jeg måtte ringe til kæreste, som ringede til underbo, som ringede til sin underbo, som havde nøgle og heldigvis ingen brand, den store radiator varmer ikke, så der er tissekoldt i stuen......
Når man har haft en dårlig dag, og den bare ser ud til at blive værre og værre, er der én måde at fikse den på, for mig.
Madlavning.
Det lyder åndsvagt, men at stå og koge, stege og brase, med en ny opskrift, kan lige få tankerne lidt væk fra dagligdagen.
I dag står den på den ultimative klamme comfort-food, fra "over there".
Mac & Cheese. 
Jeg har aldrig prøvet at lave det før, ej heller smagt det, og nu hvor den er inde i ovnen, har jeg tre forudsigelser;
1 - Det kommer til at smage helt fantastisk
2 - Jeg kan kun spise én skefuld
3 - Kærsten kan ikke åbne døren når han kommer hjem, fordi jeg instant har taget 700 kilo på, og fylder hele samtalekøkkenet
Det er ret simpelt at lave retten. I korte træk:
Smør smeltes i en gryde, der kommes lidt mel i, derefter mælk - altså bechamel. Ikke for tyk, men glat.
Så fyrer man revet ost i, jeg brugte halvt cheddar og halvt mozarella. Sovsen skal være tyk og cremet. Den smages til med salt, peber, paprika, lidt sennep og jeg puttede også noget cayennepeber i. Det vil en amerikaner muligvis ikke synes op.
Makaroni koges, lidt hårdere end al-dente. Fyldes i en forml, og ostesovsen hældes oveni. Der røres rundt. Drys rasp over, og wack den i ovnen ved 170 grader i 40 minutter.
Bvadr og mmm.
