De der pinlige danske adoptionsprogrammer

Jeg kom til at taenke paa de adoptionsprogrammer der blev sendt i danmark i en periode - Er der andre der husker dem? hvor man fulgte danske familier i deres adoptionsforlob for og efter. Nu kan jeg saa ikke huske navnene paa de par, men jeg kan huske jeg sad sommetider og krummede taer over nogle af de familier der adopterede.. rigtig meget. Der var tydeligvis nogle af dem som var saa psykisk paavirket af onsket om barnet at det virkede naesten neurotisk, altsaa sygeligt, hvilket ikke kan vaere helt godt for et barn.

Det var alle par som havde provet i mange aar at faa biologiske boern, og lysten til et barn sad helt ud til fingerspidserne, kunne man tydeligt se. Det som jeg saa synes var ubehageligt var den maade adoptivbarnet i alle tilfaelde kom hjem paa: Modt i lufthavnen af et hav af familiemedlemmer som stod med flag, familiemedlemmers boern og masser af hurra og lykonskninger til foraeldre og dette lille barn, som sad der totalt forskraemt.

Jeg synes bare det var SAA synd for barnet og blev ret irriteret paa disse adoptivforaldre. Hvorfor ikke taenke paa barnet og helt frabede sig denne opmaerksomhed fra deres godtroende familie. Ja, jeg er godt klar over man onsker og se vidunderet og sige tillykke, men burde man ikke taenke paa barnet og hvordan barnet oplever denne omstilling? Min umiddelbare reaktion da jeg saa disse programmer (og det var iovrigt foer jeg selv adopterede) var ; Dette barn kommer fra et andet land og sin verden er vendt op og ned, lad dog barnet faa fred og ro, og foraeldrene burde helt frabede sig at venner og familie kommer med det samme. Boernene saa jo vildt forskraemte ud.

Hvordan var jeres reaktion paa disse programmer?

Jeg er helt enig! Barnet er jo i forvejen meget uvant med situationen og skal have tid til at vænne sig til de nye omgivelser og lære deres nye forældre at kende. Det må være utrolig slræmmende med alle de nye indtryk, så jeg ville da klart vente med at invitere folk, men derimod frabede mig besøg, havde jeg adopteret

Synes det er lidt i overkanten at kalde dem pinlige! Synes de fleste var helt kompetente forældre, som reagerede som mange andre ville.

Ja det er måske ikke det bedste for barnet med den hjemkomst, men de har ventet på dette barn i evigheder, så selvfølgelig har de lyst til at vise hele verden det!

Barnet bliver jo ikke mærket resten af livet fordi der er mange indtryk i lufthavnen... Jeg blev faktisk rørt af at se en del af programerne.

Loa skriver:

Kan slet ikke forestille mig at stå i situationen men kan sgu godt forstå både de kommende forældre og deres familier, glæder sig helt ekstremt, og har svært ved at skjule deres glæde.... Så tror jeg altså ikke man tænker over at det ligefrem skulle skade barnet at blive modtaget i lufthavnen at familierne med flag osv.....

Ja, jeg kan godt forstaa den store glaede de voksne maa foele, men handler det ikke om, at saette sig ud over sig selv og sine egne onsker naar man faar barn?

Alt hvad der handler om adoption i EU er bare så pinlig. Der er så mange lattelige regler. Og det tager 100 år at gå igennem hele processsen! Jeg tror, at hvis reglerne ville være lidt anderledes, så ville der være flere, der gerne vil adoptere. Jeg selv ønsker mig at adoptere en pige fra Indien eller Kina, men bare tanken af alt burokrati skræmmer mig! Og jeg tror slet ikke jeg må, da jeg selv have to børn i forvejen... 

Miamaja skriver:

Ja, jeg kan godt forstaa den store glaede de voksne maa foele, men handler det ikke om, at saette sig ud over sig selv og sine egne onsker naar man faar barn?

Loa skriver:

Jo selvfølgelig, men tror aldrig selv jeg ville tænke den tanke at det ville være skadeligt for barnet med sådan en modtagelse.....

Ja, det kan godt vaere jeg er hys Havde bare saa ondt af de boern som de sad der og saa forskraemte ud.

Miamaja skriver:

Ja, det kan godt vaere jeg er hys Havde bare saa ondt af de boern som de sad der og saa forskraemte ud.

Jeg synes, at det var et dejligt livsbekræftende program. Selvfølgelig kan man mærke på de kommende forældre at ønsket var stort og de har været frygteligt meget igennem. Det ville være langt mere skadeligt for at barn at vokse op i en familie, hvor man INTET kunne mærke på sine forældre. Det er sundt og godt at vise, hvad man føler.

Jeg synes, at de var rigtig gode til at forberede sig og gjorde meget ud af, at byde barnet velkomment. Jeg er sikker på at det sagens overlever at bedsteforældrene vinker med flag i lufthavnen. En dag når barnet biliver større, vil billederne blive hivet frem, og det vil kunne se, hvor ønsket det var af hele familien, som kom ud i lufthavnen og bød velkommen.

Man skal nok ikke være så dømmende, hvis man ikke selv har kæmpet de barnløses kamp.