Nej nu må det snart være slut

Nu er jeg igen ramt af et eller andet. Min balance er pludselig blevet ekstrem dårlig. Nu kan jeg ikke engang stå op uden at holde ved noget, for ellers falder jeg. Det hele kører rundt for mig når jeg står eller går, og selv nu hvor jeg skriver svimler det for mig. Jeg ved jeg har et for lavt blodtryk, men normalt mærker jeg kun noget til det, hvis jeg rejser mig op for hurtigt.

Jeg er så frygtelig bange for at det her er et nyt attack. jeg har jo lige haft influenza/virus-infektion med feber, og desværre er risikoen for et nyt attack stor efter sådan noget. jeg håber virkelig ikke det er det. Jeg skal starte på medicin imorgen for min sclerose, og det må jeg ikke starte op med, hvis det her er et nyt attack.

Når hjemmesygeplejersken kommer her kl. 00.30 vil jeg spørge hende, hvad hun tror. Det er ikke sikkert hun ved noget, for hun er jo ikke specialiseret indenfor min sygdom, men det kan jo ikke skade at spørge. Det her er i hvert fald bare vildt ubehageligt, og jeg tør næsten ikke gå af frygt for at falde. Måske er det bedst jeg overgiver mig til kørestolen bare her iaften. Kan være det hele er bedre, når jeg vågner imorgen....jeg håber det

Æv altså Krydser fingre for at det ikke er et attack mere...!!

håber det ikke er noget vildt , har du drukket nok i dag ??

Zafir skriver:

Æv altså Krydser fingre for at det ikke er et attack mere...!!

Ja det håber jeg virkelig også, for 3 attacks indenfor små 3 mdr. er altså alt alt for mange. Jeg når jo aldrig at komme igang med det medicin, hvis det her fortsætter. Men jeg håber det er bedre imorgen

mortilflere skriver:

håber det ikke er noget vildt , har du drukket nok i dag ??

Tro mig...jeg har ikke problemer med at drikke  

Tror jeg har drukket omkring 2½ liter indtil videre. Så det er ikke væskemangel i hvert fald. Men jeg håber det bliver bedre.

Carina1977 skriver:

Ja det håber jeg virkelig også, for 3 attacks indenfor små 3 mdr. er altså alt alt for mange. Jeg når jo aldrig at komme igang med det medicin, hvis det her fortsætter. Men jeg håber det er bedre imorgen

Det er da også bare mega tit altså Hvor længe har du haft sclerose???...

Zafir skriver:

Det er da også bare mega tit altså Hvor længe har du haft sclerose???...

Jeg fik diagnosen i marts 2007, men der gik 2½ år inden jeg fik diagnosen. Så har nok i virkeligheden haft det i 6 år. Jeg er desværre en af dem, der er ramt rimelig hårdt, men jeg har nu aldrig oplevet at det har sat sig i balancen på den her måde. Det er måske meget godt at jeg skal op på sygehuset imorgen. Så kan jeg jo få snakket med hende sclerose-sygeplejersken om det. Hun må jo have en ide om, om det er et attack eller ej.

Carina1977 skriver:

Jeg fik diagnosen i marts 2007, men der gik 2½ år inden jeg fik diagnosen. Så har nok i virkeligheden haft det i 6 år. Jeg er desværre en af dem, der er ramt rimelig hårdt, men jeg har nu aldrig oplevet at det har sat sig i balancen på den her måde. Det er måske meget godt at jeg skal op på sygehuset imorgen. Så kan jeg jo få snakket med hende sclerose-sygeplejersken om det. Hun må jo have en ide om, om det er et attack eller ej.

Jeg kender efterhånden en del der har det...

Men jeg læste engang i ude og hjemme (jaja jeg ved godt at det tangerer lidt en skør skør verden Men jeg kan nu godt lide at læse det ) at der var en der havde været i tyskland og få en ny behandling og a thun helt var symptom fri nu... :O Så måske var det noget lige at se på?

Zafir skriver:

Jeg kender efterhånden en del der har det...

Men jeg læste engang i ude og hjemme (jaja jeg ved godt at det tangerer lidt en skør skør verden Men jeg kan nu godt lide at læse det ) at der var en der havde været i tyskland og få en ny behandling og a thun helt var symptom fri nu... :O Så måske var det noget lige at se på?

Var det det der med at nogen har en forsnævring i en blodåre? Det har jeg nemlig også hørt om, og jeg ville ønske, hvis det var det der var galt med mig, for så kunne der jo gøres noget. Jeg savner sådan at kunne arbejde og få mine drømme opfyldt. Jeg var jo igang med en uddannelse inden jeg blev syg. Ironisk nok ville jeg arbejde med handicappede, da det bare ligger mig så nært......og tjaa så blev jeg selv handicappet hmm  

Jeg har selvfølgelig affundet mig med at jeg ikke kan arbejde, når nu det ikke kan være anderledes, men nogen gange er det hårdt at man ikke kan beskæftige sig med det, man så gerne ville.

Jeg håber på en mirakelkur. Sclerose er en lumsk sygdom, men jeg trøster mig hele tiden med at man da heldigvis ikke kan dø af det....man bliver "kun" invalid af det. Jeg synes der er mange der kender nogen med sclerose, og jeg synes det er både skræmmende og tankevækkende at så mange får sygdommen. Det bliver jo flere og flere.

Carina1977 skriver:

Var det det der med at nogen har en forsnævring i en blodåre? Det har jeg nemlig også hørt om, og jeg ville ønske, hvis det var det der var galt med mig, for så kunne der jo gøres noget. Jeg savner sådan at kunne arbejde og få mine drømme opfyldt. Jeg var jo igang med en uddannelse inden jeg blev syg. Ironisk nok ville jeg arbejde med handicappede, da det bare ligger mig så nært......og tjaa så blev jeg selv handicappet hmm  

Jeg har selvfølgelig affundet mig med at jeg ikke kan arbejde, når nu det ikke kan være anderledes, men nogen gange er det hårdt at man ikke kan beskæftige sig med det, man så gerne ville.

Jeg håber på en mirakelkur. Sclerose er en lumsk sygdom, men jeg trøster mig hele tiden med at man da heldigvis ikke kan dø af det....man bliver "kun" invalid af det. Jeg synes der er mange der kender nogen med sclerose, og jeg synes det er både skræmmende og tankevækkende at så mange får sygdommen. Det bliver jo flere og flere.

Det er også dejlig givende at arbejde med handicappede Det har jeg jo også gjort i 4-5 år... Elsker det. Det er det bedste at kunne hjælpe de mennesker til at have de muligheder de gerne vil have.

hvad var det du var ved at uddanne dig som?

Men - ja sclerose er bare så lumsk. Mega træls... Fordi man aldrig ved, hvad der sker efter et attack og man så tit skal lære noget nyt... Mmm.. Men det ved du jo.

Man kan altid håbe på at de finder kuren en dag Der er jo så mange ting der for få år siden var dødelige og idag vi bare tænker: Pyt... Jeg tror også det er sådan om 20 år, at der er mange ting der er farlige idag... Dem tænker vi pyt med, om få år...