Livet genneralt

Hvordan er det at være menneske???

Jeg har aldrig været som andre fordi jeg har ADHD. Nu er jeg i gang med en større opstart med medicin, men jeg ved ikke hvornår jeg er på det punkt hvor det virker som det skal. Jeg har ikke noget at sammenligne med da jeg ikke ved hvordan livet skal være eller hvordan det er at være menneske.

Jeg siger hver evig eneste dag til mig selv at i dag skal det nok blive godt, men alligevel sidder jeg i sofaen og visner som en anden blomst uden sol eller vand.

Livsglæden og lysten til at være til forsvinder mere og mere hver eneste gang der er noget som ikke lykkes eller hver gang tankemylderen sniger sig ind på mig og bliver større og større indtil jeg er ved at sprænges af larm uden lyd.
Jeg har min søn som jeg for alt i verden ikke ville undværre og når han er hjemme prøver jeg at opføre mig som dem man ser på film så han ikke skal vide at mor har det svært. Mit liv er et skuespil uden manuskript.

Jeg ville ønske at der var en manual til livet så jeg kunne læse om det og lærer hvordan man er menneske og hvordan livet er gennerelt.

Jeg tror desværre ikke der ville kunne laves en manual der hedder "sådan lever du livet og sådan skal livet være".. Jeg tror ikke der findes et svar på, hvordan livet ER og hvordan det SKAL leves.. Det er jo meget individuelt, hvordan man opfatter dét at være menneske.

Til tider falder mine tanker også på ting som fx. hvorfor er vi her og hvad er vores funtion? Hvad er meningen med, at vi hver dag går på arbejde, fester i weekenderne osv? Hvad skal det føre til? Vi skal jo alle dø.. Hvad er det vi skal opnå og hvem "bestemmer" det?

Jeg tror ikke vi kan sammeligne vores liv og hvordan vi hver især er som mennesker, da vi alle har vores at slås med på den ene eller anden måde, hvis du forstår mig

Det lyder ikke nemt at være dig, men til gengæld har jeg da indtryk af herinde fra at du klarer det ret godt, trods det manglende "manuskript". Jeg tror det er meget forskelligt, hvordan man opfatter livet og dagligdagen. både fra person til person, fra dag til dag og i forskellige perioder af livet. Jeg tror det er rigtig svært sådan rigtig for alvor at sætte sig ind i andre folks liv, for man er jo ikke i deres sted - med deres tanker og følelser og glæder og bekymringer. Jeg kender godt følelsen af at andres liv kan virke sådan lidt fotomontage-agtigt (der hvor man lige ser tyve klip af en der græder i regnvejr og så har man illustreret kærestesorg eller en der sidder med næsen i en stor stak bøger, og så har man set en læse til eksamen), men sådan er der jo ingens liv der er i virkeligheden (tror jeg da ikke i hvert fald).  

Jeg tror folk er forskellige på den måde at nogen har en mere positiv "grundstemning" end andre, og hvis man er sådan en der tænker meget over tingene er det måske nemt at blive lidt trist stemt. Men hvis du føler at du mister livsglæden og gnisten tror jeg et eller andet ikke er helt som det skal være. Er din medicin rigtig tror du? 

MariaJ skriver:

Det lyder ikke nemt at være dig, men til gengæld har jeg da indtryk af herinde fra at du klarer det ret godt, trods det manglende "manuskript". Jeg tror det er meget forskelligt, hvordan man opfatter livet og dagligdagen. både fra person til person, fra dag til dag og i forskellige perioder af livet. Jeg tror det er rigtig svært sådan rigtig for alvor at sætte sig ind i andre folks liv, for man er jo ikke i deres sted - med deres tanker og følelser og glæder og bekymringer. Jeg kender godt følelsen af at andres liv kan virke sådan lidt fotomontage-agtigt (der hvor man lige ser tyve klip af en der græder i regnvejr og så har man illustreret kærestesorg eller en der sidder med næsen i en stor stak bøger, og så har man set en læse til eksamen), men sådan er der jo ingens liv der er i virkeligheden (tror jeg da ikke i hvert fald).  

Jeg tror folk er forskellige på den måde at nogen har en mere positiv "grundstemning" end andre, og hvis man er sådan en der tænker meget over tingene er det måske nemt at blive lidt trist stemt. Men hvis du føler at du mister livsglæden og gnisten tror jeg et eller andet ikke er helt som det skal være. Er din medicin rigtig tror du? 

Jeg ved ikke om den er rigtig for jeg er stadig i opstart med den, men mit liv er meget bedre end det har været så noget er jo rigtigt nok. Jeg snakker med en psykiater hver måned så jeg er ikke helt overladt til mig selv.
Det med at tænke for meget over tingene er en del af min ADHD, det er det samme som børn der er hyperaktive og ikke kan sidde stille så er det bare min hjerne der er hyperaktiv.
Det der hjælper mig rigtig meget er alle herinde på baby for her kan jeg snakke med nogle uden at de sidder og ser ned på mig. Jeg føler mig knap så anderledes herinde end jeg gør ude i virkeligheden.