Anonym skriver:
Sådan noget af det man/jeg tænker over i hverdagen 
Hvornår må man bruge termometer på det spæde barn - hvornår smiler de små poder normalt til os - løfter hovedet selv (uden at det tipper til siden) - hvor meget stimulere i jeres lille pus i hverdagen, snakker i under hver amning/flaske og i vågentiden - hvor meget ligger de selv i løbet af en dag - hvor meget er de vågne (mellem 0 og 3 mdr.) - er i begyndt på rutiner osv osv?
Fortæl fortæl og lad os få en lille spædbarns snak på boret, der er garanteret maaaange der tænker det samme i dagligdagen, man vil jo altid være sikker på man gør det godt nok 
Hvornår må man bruge termometer på det spæde barn - det tror jeg, du må lige fra de kommer ud. Vi har et til øret, synes det er lidt grænseoverskridende at stikke noget op i nummeren på de små. Ved at nogle læger siger det ikke måler korrekt, men har fået OK af både min læge og SP (og læste faktisk også i "Vi forældre" (mener jeg det var) at det er bedst at bruge det til øret. Men det er jo en "smagssag".
hvornår smiler de små poder normalt til os - det bevidste smil er officielt efter 6 uger, men nogle starter tidligere. Tror der er meget forskelligt fra barn til barn.
løfter hovedet selv (uden at det tipper til siden) - igen meget forskelligt fra barn til barn. Kan ikke rigtig huske hvornår vores datter gjorde det faktisk... Men hun var over 3 mdr. før hovedet var helt stabilt når man havde hende på armen.
hvor meget stimulere i jeres lille pus i hverdagen, snakker i under hver amning/flaske og i vågentiden - min datter er 7 mdr. nu, men vi har altid leget (så meget man nu kan lege med en lillebitte baby:-)) og snakket og sunget meget. Gået rundt i lejligheden og kigget på ting eller bare ligget på et tæppe og nusset. Snak under amning er der ikke meget af, så kan hun ikke koncentrere sig og sådan har det egentlig altid været.
hvor meget ligger de selv i løbet af en dag - hmm... det har varieret lidt. I perioder har hun været god til at ligge selv (selvfølgelig ikke i timer, men måske 10-15 minutter hist og her), andre perioder har jeg måtte ligge hos hende hele tiden. Så har hun ligget og leget på sit tæppe, mens jeg har været lidt på computeren eller set Tv lige ved siden af, så vi stadigvæk kan snakke lidt.
hvor meget er de vågne (mellem 0 og 3 mdr.) - er i begyndt på rutiner osv osv? Indtil min datter var næsten 4 mdr. kunne hun kun holde sig vågen max. en time ad gangen, ellers blev hun overtræt. Vi startede på rutiner lige fra hun blev født, i begyndelsen mest for vores skyld, men efterhånden blev hun gammel nok til at få noget ud af rutinerne. Vi har fra start haft en rytme der hed vågen max. 1 time, sove 2-3 timer, vågen max. 1 time, sove 2-3 timer... Vågentiden gik med amning og bleskift de første mange uger.
Håber du kunne bruge svarene:-)
