Kan sige så meget at børn er vidt forskellige.
Min den ældste hadede varm mad, og hun er stadig ikke overvild med det. Hendes verden består af groft brød, friskt frugt og grønt, samt pålæg af forskellig slags..gerne hjemmelavet, så som frikadeller, makrel, tun, leverposteg og alt sådan noget.
Den mellemste har til gengæld været alt-spisende, og det er hun stadig.
Den yngste spiser det meste, men hadede kartofler. Først som 10-11 årig begyndte han at kunne spise dem kolde på mad, og i dag er han meget glad for dem.
Det der er hemmeligheden er, at forstå, at der bare er ting vores børn ikke kan lide, og det må man så respektere. Der går jo ingen skår af en, bare fordi barnet ikke kan lide varm med, eller der er enkelte ting de ikke bryder sig om.
Med tiden kommer det gerne, og en af de ting, der nogen gange kan afhjælpe kræsenheden er, at være med til selv at lave maden.
Børn elsker at være med i køkkenet.
Endelig skal man også forstå, at der kan være ting som deres krop ikke kan tåle, og selvom de måske ikke umiddelbart viser nogen tegn på en eller anden form for reaktion, så kan den sagtens være der alligevel.
Så giv den bette hvad han godt kan lide.
Er det grød, jamen så giv ham da grød.
Hvordan ville man selv have det, hvis man skulle tvinges til at spise ting man ikke kan lide. Bare tanken om broccoli, kan få det til at vende sig i mig, så man må altid have for øje, hvordan man selv ville have det.

Kærligst
Sussie
Anmeld