Jeg er blevet paranoia

Jeg har vist rigeligt med galoperende hormoner, og tossede tanker.
Jeg har simpelthen fået paranoia.

Først og fremmest kan jeg ikke slippe tanken om at noget er galt, eller går galt ved fødselen af den lille, der er sådan et lille nag der bliver ved at vende tilbage og sige at jeg ikke får hende med hjem fra sygehuset, eller at der sker noget efterfølgende.
Jeg er overfølsom og kan overreagerer helt vildt når Ann-Cathrine falder, eller hvad 2 årige nu kan komme afsted med småskader.

Desuden har jeg ikke siden jeg hørte at Madeline var bestilt, kunnet slippe den tanke at der findes så syge og ondskabsdulde folk i verden at de kan se et hvilket som helst barn et hvilket som helst sted og bestemme sig for det skal vi have.
Jeg mener man er jo ikke engang sikker i brugsen, eller den lokale døgner.

Den anden dag kunne jeg ikke lade være at bede en dame i fakta om at holde fingrene for sig selv da hun ville tale med Ann-Cathrine.
At hun så var neger, og der stod i avisen at Madeline var set med en afrikansk kvinde gjorde det jo ikke bedre :$

Jeg var slet ikke sådan med Ann-Cathrine, eller Gitte.
Og det ligger meget langt fra min normale personlighed.
Mon det hænger sammen med min afmagt, i at jeg er så hæmmet af bækkenløsningen og ikke er hverken i fysisk eller psykisk form ?

Hold op jeg håber jeg bliver normal igen efter fødslen.

Hilsen Berit

Angsten for at miste sit barn ligger så dybt i alle mødre, og jeg er sikker på, at graviditetshormonerne er med til at forstærke angsten. Nu bliver jeg lidt urfolks-agtig, men du føler nok pga din bækkenløsning, at din evne til at beskytte dine børn ikke er optimal, og at du derfor er ekstra sårbar. Jeg er 100% sikker på, at du bliver ganske normal igen, når du har født :-)

KH Lise

PS. Pigen var IKKE Madeleine og damen var en barnepige ;-)

Jeg giver Lise ret.
MEN...pas nu på, at de tanker du har, ikke tager overhånd. Og at det rabler helt for dig efter fødslen så du ender med en psykose.

Jeg kender godt den angst du har, angsten for at miste og at der sker dine børn noget. Men hvis du skal gå og være bange for negerdamer i fakta og alt muligt andet, som du vil opleve i hverdagen, ja så lakker det mod enden for din lykke.

Jeg synes du skal være meget obs på dine tanker og snakke om dem. Brug hvemend du har omkring dig...luft dem, så er de heller ikke altid så farlige de tanker.


Håber du kan få rystet den unødvendige angst af dig.

Krams og tanker Mia(H)

Jeg husker det alt for godt. I begge mine graviditeter har jeg været helt vildt bange for at min mand skulle køre galt til og fra arbejde. Han er blikkenslager og kører meget på sit arbejde. Og hver dag i radioen havde de jo trafikmeldinger med uheld. Jeg måtte simpelthen holde op med at høre radio.
I begge graviditeter har jeg haft mange mareridt om at der skete mine børn noget. Helt vilde mareridt om børn der bliver spist af hajer og den slags.

Jeg tror helt bestemt at det er graviditets-hormoner, men hvis du er bekymret kan du jo snakke med jordemoderen ved næste besøg.

Som en anden skriver gør det nok en forskel med din bækkenløsning, og jeg tror også det gør en forskel at man har børn i forvejen. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men når man allerede har børn ved man jo hvor meget man elsker dem og hvor sårbart livet kan være.


I øvrigt har jeg ikke hørt noget om at Madeline skulle være bestilt, det er da en uhyggelig tanke. Jeg har en gang for alle besluttet mig for at jeg passer på mine piger så godt jeg nu kan uden at begrænse dem. Man kan jo i bund og grunde aldrig være være der hele tiden. Det er et livsvilkår man må lære at leve med. Gudskelov bor vi jo i lille Danmark, hvor man stadig kan lade sit barn gå frit.

Berith