Anonym skriver:
Hej allesammen.
Jeg skriver af gode grunde som anonym, og vil først og fremmest sige, at jeg ikke har oprettet denne debat for at få peget fingre af mig eller lignende da jeg godt ved, at det jeg/vi gør er forkert, så vær sød ikke at komme med "dumme" kommentare, ønsker kun hjælp.
Jeg har i en periode på 3 måneder nu, haft en afærre med en fra min fortid, han er selv i forhold og har været det længe.
I starten var det rent seksuelt, men nu har vi talt frem og tilbage og er enige om der er kommet følelser i det, hvilket vi jo godt vidste at risikoen for der var, eftersom vi har en fortid sammen.
Hans forældre ved godt ay vi har den her afærre og ønsker at vi finder ud af det sammen igen, hvilket ikke gør tingene nemmere.
Jeg har i lang tid haft det af lort herhjemme for at sige det pænt, har tigget og bedt min kæreste om at gå til terapi, eller lignende for at vi kan få løst vores problemer, men han nægter, og det hele er som det hele tiden har været, et liv uden hjælp til alt det huslige fra hans side, et liv hvor han aldrig vil med steder hen, et liv hvor den største kærlighedserklæring er når han siger godmorgen, nu tager jeg på arbejde, og det er det! Sexliv er der heller intet af.
Jeg ved godt at det ikke er nogen undskyldning for hvad jeg gør, overhovedet, men tror det er det der har drevet mig til det.
Jeg kan bare ikke få mig selv til at gøre det forbi med ham, også fordi at efter jeg havde den følelses samtale med min "elsker" er han blevet meget underlig og ved ikke hvad han selv skal gøre, udover at han ved hvordan han føler for mig. Sms'erne er blevet kortere osv, det hele kom efter han indrømmede hvad han følte, men hvordan skal jeg tage det??
Synes det hele er ét stort rod lige nu...
Hilsen, den fuldstændig fortvivlede 
Grunden til du starter noget med ham er jo fordi det der hjemme ikke fungerer....vil du kæmpe for ham du har så skal du vidst bruge din tid der og vil du ikke, så er ham den nye sikkert bare en god måde at flygte på....chancen for du står helt alene om ikke lang tid er stor, men tænker at det sikkert vil være det bedste for dig...hvorfor gå fra den ene til den anden, hvad med bare at finde dit liv for dig selv først, det andet tror jeg ikke på er godt, for dig...
