Bliver simpelthen nødt til at fortælle om min oplevelse i dag.
Laaang historie, men jeg lider af meget svær depression, hvilket har påvirket min hund så meget at den nu ikke kan være alene hjemme uden at hyle højt til gene for naboerne.
Min lille hund er mit et og alt, da jeg bor alene, og lider af social angst, så tanken om at skulle af med den er helt ulidelig.
Havde så en hundepsykolog på i sommers hvor jeg fik nogle øvelser, men forgæves.
Jeg ringede så til hende i dag for at høre om hun havde nogle råd, da jeg er ved at være desperat.
Hun sagde at hun ikke mente hun kunne hjælpe hunden, da han højst sandsynligt reagerer på min depression, men at hun kendte en rigtig god terapeut som kunne hjælpe mig og måske se på hvordan jeg i min opførsel kan gøre hunden mere tryg.
Jeg sagde jo så at jeg er på kontanthjælp, og slet ikke har mulighed for at betale.
Hun sagde så at det skulle jeg ikke tænke på for terapeuten der samtidig er hendes veninde, lever efter "pay it forward" filosofien.
Dvs man hjælper en uden at forvente noget igen, men meningen er så at man så skal hjælpe en anden senere hen med den styrke man får fra hjælpen.
Så nu skal jeg gå hos denne terapeut uden at skulle betale (eller ihvertfald meget lidt, alt efter hvad vi aftaler)
Jeg sad fuldstændig bevæget bagefter. Tænk at der findes så fantastiske mennesker som bare vil hjælpe ud af venlighed. Uden at skulle have noget igen.
Prøv at google pay it forward. Det er ret fantastisk. Sand næstekærlighed.
