Så er det imorgen jeg skal scannes første gang. Jeg veksler mellem at være nervøs for at der ikke er noget hjerteblink, til at være helt rolig (og forkvalmet) og tænke at det er der da selvfølgelig.
Mine logiske sans siger mig, at mine forkvalmede timer og opkastninger er et godt tegn på, at der er en lille bandit derinde, der allerede driller sin mor. Og så er det lidt mere OK at have det dårligt 
Vi glæder os rigtig rigtig meget, og det gør bedsteforældrene også. Min far ringede både igår og idag og spurgte, om det ikke er i morgen. Og svigermor og svigerfar ringede også igår for at høre. Svigermor har SÅ meget lyst til at fortælle det til sin søster og det har vi sagt at hun må i morgen, hvis scanningen går godt. Og så jublede hun ellers lidt 
Det er dejligt at alle bedsteforældrene glæder sig så meget. Det gør ikke vores glæde mindre! Jeg håber at scanningen gør det hele mere virkeligt for Bjørnen, da han svinger meget mellem "ih hvor jeg glæder mig" til at være den unge rod, der skal i byen og gi' den gas.. Jeg tror han har det lidt mystisk med den store omvæltning, og det er helt ok. Jeg er blevet bedre til at sige til ham, hvad jeg har brug for fra ham. Et kys og et kram, eller om han lige vil hjælpe med maden. Og det letter processen lidt. meeen.. Jeg tror han har mange tanker at tumle med, som han ikke rigtig kan udtrykke. Og det er også i orden. Jeg håber bare i morgen gør det mere virkelit for ham. Så kan han se, at der rent faktisk ér en baby på vej!
Ih, hvor jeg altså glæder mig til at kigge ind til den lille!!
Anmeld