Er mit barn unormalt?!!

Jeg har en datter på snart 2 år. Da jeg har en personlighedsforsstyrrelse har jeg siden hun blev født været observeret for at sikre min datter udvikler sig korrekt.

Nu da jeg har flyttet kommune er der ikke nogle der "holder øje" med os og tingene går bare så godt!

MEN i dag fik jeg så at vide fra vuggestuen at kommunen har bedt om en udtalelse om min datters trivsel.

Ud fra min opfattelse var der ikke mange positive ting: hun har et stort ordforråd, er meget spørgende og undersøgende, kærlig, glad og motorisk godt med.

Men ud over dette kommer alle de negative ting: min datter taler med ALLE i vuggestuen - forældre som pædagoger. Hun siger hej til mange mennesker og er interesseret i når de andre børn hentes og bringes. Hun går til alle pædagoger (for 3 måneder siden) men er nu begyndt at foretrække nogle frem for andre, men kan dog stadig godt bruge alle! Hun kan ikke finde ud af at aflæse andre i forhold til om de har lyst til kys og kram. Hun kan ikke spise med ske uden af spilde fordi hun sommetider hælder skeen for meget. Hun er inden for den sidste måned begyndt at slå. Hun propper alt i munden. Hun har ikke noget fast yndlingslegetøj.

Jeg tænker bare: "Hvad er der unormalt i disse ting??"

Skal jeg skælde hende ud for at være kærlig og at hun ikke må gøre noget i en god mening? skal jeg skælde hende ud fordi hun hilser på folk??

min datter går ikke hen til hvem som helst når jeg har hende - ikke engang folk hun har set før som vi er i familie med! hun kan godt lide at sige hej til folk men er så meget forsigtig hvis de reagere med mere end et hej. min datter er begyndt at slå efter hun har skiftet institution da der er mange i den vuggestue som gør dette i forhold til den institution hun er kommet fra tidligere.

Til mit møde i vuggestuen fik jeg at vide at det hele gik rigtig rigtig godt og at de ikke var bekymret med hensyn til noget bortset fra at de ville prøve at få hende til at holde op med at slå og proppe alt i munden. Jeg har det sidste års tid prøvet på at få hende til at holde op med at komme alt i munden men intet hjælper - hun vokser vel fra det??? Med hensyn til at hun slår har jeg lagt mærke til at hun gør det hvis hun ikke får sin vilje og derfor bliver sur - skal et barn på ikke engang 2 år kunne redegøre for sine følelser sprogligt??!!

Jeg er selv meget asocial - og ikke god til kontakt med andre mennesker og kan derfor ikke se problemet i at min datter er meget udadvendt så længe hun ikke farer i armene på fremmede (hvilket hun ikke gør når vi er sammen og det tror jeg heller ikke hun decideret gør i institutionen!) Det kan da ikke være rigtigt at jeg skal gøre mit barn mere asocialt!!

Har tit følelsen af at de bare skal prøve at finde et problem. Har tit tænkt på hvordan de ville reagere hvis hun var en meget stille pige, som helst ville lege alene og som ikke ville snakke med andre. Ville de overhovedet gør det til et problem??

Jeg er meget frustreret og ked af det - især fordi jeg står overfor en retssag med min x omkring vores datters bopæl og fordi jeg hele tiden føler at det jeg gør er forkert eller ikke godt nok!

Men hvad kan jeg gøre for at "ændre" disse ting ved min datter? hvad er det jeg har gjort forkert eller ikke har gjort??

Håber der er nogle der kan give lidt feedback på alle mine tanker

Knus en skræmt mor!

Sundahl88 skriver:

Jeg har en datter på snart 2 år. Da jeg har en personlighedsforsstyrrelse har jeg siden hun blev født været observeret for at sikre min datter udvikler sig korrekt.

Nu da jeg har flyttet kommune er der ikke nogle der "holder øje" med os og tingene går bare så godt!

MEN i dag fik jeg så at vide fra vuggestuen at kommunen har bedt om en udtalelse om min datters trivsel.

Ud fra min opfattelse var der ikke mange positive ting: hun har et stort ordforråd, er meget spørgende og undersøgende, kærlig, glad og motorisk godt med.

Men ud over dette kommer alle de negative ting: min datter taler med ALLE i vuggestuen - forældre som pædagoger. Hun siger hej til mange mennesker og er interesseret i når de andre børn hentes og bringes. Hun går til alle pædagoger (for 3 måneder siden) men er nu begyndt at foretrække nogle frem for andre, men kan dog stadig godt bruge alle! Hun kan ikke finde ud af at aflæse andre i forhold til om de har lyst til kys og kram. Hun kan ikke spise med ske uden af spilde fordi hun sommetider hælder skeen for meget. Hun er inden for den sidste måned begyndt at slå. Hun propper alt i munden. Hun har ikke noget fast yndlingslegetøj.

Jeg tænker bare: "Hvad er der unormalt i disse ting??"

Skal jeg skælde hende ud for at være kærlig og at hun ikke må gøre noget i en god mening? skal jeg skælde hende ud fordi hun hilser på folk??

min datter går ikke hen til hvem som helst når jeg har hende - ikke engang folk hun har set før som vi er i familie med! hun kan godt lide at sige hej til folk men er så meget forsigtig hvis de reagere med mere end et hej. min datter er begyndt at slå efter hun har skiftet institution da der er mange i den vuggestue som gør dette i forhold til den institution hun er kommet fra tidligere.

Til mit møde i vuggestuen fik jeg at vide at det hele gik rigtig rigtig godt og at de ikke var bekymret med hensyn til noget bortset fra at de ville prøve at få hende til at holde op med at slå og proppe alt i munden. Jeg har det sidste års tid prøvet på at få hende til at holde op med at komme alt i munden men intet hjælper - hun vokser vel fra det??? Med hensyn til at hun slår har jeg lagt mærke til at hun gør det hvis hun ikke får sin vilje og derfor bliver sur - skal et barn på ikke engang 2 år kunne redegøre for sine følelser sprogligt??!!

Jeg er selv meget asocial - og ikke god til kontakt med andre mennesker og kan derfor ikke se problemet i at min datter er meget udadvendt så længe hun ikke farer i armene på fremmede (hvilket hun ikke gør når vi er sammen og det tror jeg heller ikke hun decideret gør i institutionen!) Det kan da ikke være rigtigt at jeg skal gøre mit barn mere asocialt!!

Har tit følelsen af at de bare skal prøve at finde et problem. Har tit tænkt på hvordan de ville reagere hvis hun var en meget stille pige, som helst ville lege alene og som ikke ville snakke med andre. Ville de overhovedet gør det til et problem??

Jeg er meget frustreret og ked af det - især fordi jeg står overfor en retssag med min x omkring vores datters bopæl og fordi jeg hele tiden føler at det jeg gør er forkert eller ikke godt nok!

Men hvad kan jeg gøre for at "ændre" disse ting ved min datter? hvad er det jeg har gjort forkert eller ikke har gjort??

Håber der er nogle der kan give lidt feedback på alle mine tanker

Knus en skræmt mor!

Hejsa.

Det lyder da helt utroligt, det du fortæller der. Hvis jeg var dig, ville jeg se om jeg ikke kunne få fat i et par eksperter på feltet, og så få dem til at hjælpe.

Jeg har da aldrig hørt mage, at dit datter ikke må snakke med folk og kunne bruge alle pædagoger. Det lyder godt nok noget forkert i mine ører.

Min niece på 5 år putter også alt i munden incl hendes ærme, hvis hun ikke har andet. det er der da ingen der har brokket sig over.

Jeg synes du her ret i, at det lyder som om de bare prøver at finde noget, bare fordi der SKAL være et eller andet i vejen.

Hvis du ikke kan finde nogle eksperter der vil hjælpe, kan du så evt søge på nettet og spørge ligesom her? Og havd med en anden voksen fra din omgangskred? Nogle gange hjælper det at banke i bordetm hvis der er en anden myndig person med.

Held og lykke med det hele.

Stine.

jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op. min kæreste og familie kan heller ikke forstå deres udtalelse og de ser hende dagligt.

jeg har overvejet lidt om der er mulighed for at snakke med en børnepsykolog om hvad der er normalt og om jeg er helt forkert på den.

jeg oplever tit at de ting jeg siger bare bliver fejet af banen fordi folk tror jeg er psykisk syg. jeg er afsluttet i behandling og er påbegyndt uddannelse så jeg er ikke meget anderledes i min moderrolle end alle andre.

Puha, det lyder ikke som nogen særlig rare pædagoger.. Og for mig, lyder din datter IKKE unormal.. Det er da super dejligt, at hun er social og kontaktsøgende.. Det er bestemt ikke alle børn der er det, men jeg mener bestemt det er positivt det du skriver om din datter.. Jeg vil også opdage min datter til at være kontaktsøgende, på en god og ikke nærgående måde, hvis du forstår!

Jeg kan slet ikke, ud fra hvad du skriver, se at der skulle være noget i vegn med din datter...?

Jeg tror også, at du skulle kontakte nogen profesionelle på området, så de måske kan hjælpe dig... En børnepsykolog er måske et meget godt bud..

Held og lykke!

jeg synes bestemt heller ikke hun er unormal - men når man hele tiden får sådan nogle ting at vide omkring sit barn fordi de pædagoger ikke lige kan putte mit barn ind i deres skabelon af hvordan et barn skal være bliver man frustreret.

Alle børn er ikke ens!! Og de kan ikke sættes ind i en skabelon.

som barn var jeg selv meget tilbageholdende og asocial og det er derfor ekstremt vigtigt for mig at min datter er udadvendt. jeg mener ikke hendes udadvendthed er ekstrem men derimod normal. folk fra den offentlige sektor sagde i starten at de ville holde øje med at hun ikke blev for indadvendt og en pige som bare ville tilpasse sig i stedet for at gøre opmærksom på sine krav og behov. Og det skal åbenbart også gøres til et problem!!

kan blive så vred!!

Jeg vil også mene at din datter er helt normal... det lyder da sådan...

Jeg vil mene du kan/skal gøre 2 ting.. få fat i eksperter på området til at give deres vurdering med..

og for det andet så synes jeg du skal ha fat på den socialrådgiver der sidder med sagen og høre hende om hvorfor de skal ha en indbretning om din datter, og hvordan det er du har det med det.. de kan ikke umuligt vide at du har det som du har det, hvis du ikke fortæller det.. og det gør ingen skade at sige at det de foretager dsig gør dig utryg når du ikke selv mener der er grund til det, da din datter er som mange andre børn du kender/har mødt..  evt. spørg ind til hvad deres efterfølgende plan er med denne aktion.. :-)Så kan man kalde det aktindsigt om man vil, men uanset hvad så er du i din fulde ret til at vide hvad de har tænkt sig at gøre og hvorfor... med mindre det er en anmeldelse af dårlig trivsel (hvilket det ikke lyder til det er)..

hvorfor skal de holde øje med dig når du er afsluttet behandling og som du selv siger er lige så almindelig som naboen..?

Held og lykke med det hele..

Kram

Sundahl88 skriver:

Jeg har en datter på snart 2 år. Da jeg har en personlighedsforsstyrrelse har jeg siden hun blev født været observeret for at sikre min datter udvikler sig korrekt.

Nu da jeg har flyttet kommune er der ikke nogle der "holder øje" med os og tingene går bare så godt!

MEN i dag fik jeg så at vide fra vuggestuen at kommunen har bedt om en udtalelse om min datters trivsel.

Ud fra min opfattelse var der ikke mange positive ting: hun har et stort ordforråd, er meget spørgende og undersøgende, kærlig, glad og motorisk godt med.

Men ud over dette kommer alle de negative ting: min datter taler med ALLE i vuggestuen - forældre som pædagoger. Hun siger hej til mange mennesker og er interesseret i når de andre børn hentes og bringes. Hun går til alle pædagoger (for 3 måneder siden) men er nu begyndt at foretrække nogle frem for andre, men kan dog stadig godt bruge alle! Hun kan ikke finde ud af at aflæse andre i forhold til om de har lyst til kys og kram. Hun kan ikke spise med ske uden af spilde fordi hun sommetider hælder skeen for meget. Hun er inden for den sidste måned begyndt at slå. Hun propper alt i munden. Hun har ikke noget fast yndlingslegetøj.

Jeg tænker bare: "Hvad er der unormalt i disse ting??"

Skal jeg skælde hende ud for at være kærlig og at hun ikke må gøre noget i en god mening? skal jeg skælde hende ud fordi hun hilser på folk??

min datter går ikke hen til hvem som helst når jeg har hende - ikke engang folk hun har set før som vi er i familie med! hun kan godt lide at sige hej til folk men er så meget forsigtig hvis de reagere med mere end et hej. min datter er begyndt at slå efter hun har skiftet institution da der er mange i den vuggestue som gør dette i forhold til den institution hun er kommet fra tidligere.

Til mit møde i vuggestuen fik jeg at vide at det hele gik rigtig rigtig godt og at de ikke var bekymret med hensyn til noget bortset fra at de ville prøve at få hende til at holde op med at slå og proppe alt i munden. Jeg har det sidste års tid prøvet på at få hende til at holde op med at komme alt i munden men intet hjælper - hun vokser vel fra det??? Med hensyn til at hun slår har jeg lagt mærke til at hun gør det hvis hun ikke får sin vilje og derfor bliver sur - skal et barn på ikke engang 2 år kunne redegøre for sine følelser sprogligt??!!

Jeg er selv meget asocial - og ikke god til kontakt med andre mennesker og kan derfor ikke se problemet i at min datter er meget udadvendt så længe hun ikke farer i armene på fremmede (hvilket hun ikke gør når vi er sammen og det tror jeg heller ikke hun decideret gør i institutionen!) Det kan da ikke være rigtigt at jeg skal gøre mit barn mere asocialt!!

Har tit følelsen af at de bare skal prøve at finde et problem. Har tit tænkt på hvordan de ville reagere hvis hun var en meget stille pige, som helst ville lege alene og som ikke ville snakke med andre. Ville de overhovedet gør det til et problem??

Jeg er meget frustreret og ked af det - især fordi jeg står overfor en retssag med min x omkring vores datters bopæl og fordi jeg hele tiden føler at det jeg gør er forkert eller ikke godt nok!

Men hvad kan jeg gøre for at "ændre" disse ting ved min datter? hvad er det jeg har gjort forkert eller ikke har gjort??

Håber der er nogle der kan give lidt feedback på alle mine tanker

Knus en skræmt mor!

Det lyder som om, du har en helt fantastisk sød lille datter, som ikke "fejler" det fjerneste! 

den nye kommune jeg bor i har endnu ikke sendt en familiekonsulent ud selvom min forrige kommune mente at det skulle de. jeg tror at grunden til de indhenter oplysninger er i forbindelse med den retssag jeg skal igennem med min x.

problemet er at når man først er i systemet så kommer man ikke bare ud igen. jeg har haft konsulent på i 1 år men efter jeg er flyttet har der ikke været nogle og det har ikke gjort nogen forskel... tvævtimod faktisk!

jeg håber at jeg vinder retssagen og kan få kommune osv helt ud af vores familie liv. de tror ikke på at min bedring er vedvarende og alt hvad jeg siger virker som om det bare bliver fejet af banen eller som om jeg er fuld af løgn når jeg siger det går godt...