michella80 skriver:
Nej det tror jeg desværre ikke. Det er slet ikke ham at gøre sådan noget. Og jeg kunne høre på ham i går at han sagde det samme som han plejer: At han ikke tænker over det og at det ikke betyder noget for ham. Og det gør ondt at høre hver gang han siger det. Casper er ikke den romantiske type (det er jeg desværre), så hvis der skal ske noget romantisk er det mig der står for det... Jeg har det bare sådan lidt nu at jeg slet ikke har lyst til at arrangere noget på vores årsdag. Ikke for at straffe ham, for selvfølgelig skal han ikke tvinges til noget han ikke vil. Og jeg havde jo også hele tiden sagt at jeg faktisk ikke havde regnet med at han ville fri. Jeg fik bare håbet skruet op da han fortalte mig at han havde sagt nej til at komme med til sin arbejds-julefrokost den dag hvor det skulle være. Men nu har jeg det sådan lidt at hvis der skal ske noget den dag må han arrangere det. Jeg har lidt tabt gnisten for den dag lige nu.... Håber det kommer igen...
Hmmm... Hvis det ikke betyder noget for ham - og at det betyder rigtigt meget for dig - burde den sag så ikke være ude af verden? Når man er sammen handler det da om kompromisser, og hvis det er så vigtigt for dig, så burde han da så let som ingenting kunne gøre dig glad ved at fri - sær nu hvor han siger at det ikke betyder noget specielt for ham.
Med dette mener jeg, at der nok modsat faktisk ligger en del i det for ham... Han har selv været inde på det der med "for evigt" - hvilket kan virke meget overvældende på mange.
Prøv at tale med ham om, hvad det er han egentligt forbinder med det at blive gift - måske ligger der en frygt for noget, som man kan få manet til jorden ved at tale om det. Det, at være usikker på noget, kan ofte formindskes i kraft af viden om, at partneren kan rumme disse bekymringer og usikkerheden - og måske er ligeså usikker, i tvivl etc..
Held og lykke 
Anmeld