Mit julegaveønske bliver ikke opfyldt :'(

Nøj jeg blev ked af det i går. Casper sagde et eller andet med julegaver og så grinede jeg og sagde: Jamen jeg ønsker mig jo bare en ting!!! Jeg vil giftes med dig! Og så siger manden: Ja men den gave får du jo IKKE! Gør jeg ikke? Nej! siger han så som om: Det havde du da vel heller ikke regnet med??? Så blev jeg så ked af det, at jeg blev nødt til at gå et andet sted hen og bare tude. Han havde meget svært ved at forstå at jeg blev så ked af det. Men det betyder bare så meget for mig og INGENTING for ham. Og det der gjorde mig ekstra ked af det var, at vi havde set noget om par i tv der blev gift igen og så sagde han at det kunne han ikke tage seriøst. Man blev kun gift EN gang og hvis det så ikke gik så kunne man ikke gøre det igen. Det syntes han var useriøst. Jeg kunne godt følge ham lidt for man lover jo hinanden at det er for evigt og så er det lidt skørt at sige det igen til en helt anden. Men så tænkte jeg jo at: Nå..... Tør du så ikke sige ja til mig fordi du kun vil giftes en gang??? Men jeg spurgte ham om han ikke havde tænkt sig at vi skulle være sammen for evigt alligevel og til det svarer han jo og at han slet ikke kan forestille sig at skulle undvære mig... Jeg er bare så ked af at han ikke tænker: Hold kæft jeg er sgu da verdens heldigste mand! SELVFØLGELIG vil jeg gifte mig med hende! Det sårer mig.... Er ked af at han ikke vil være min mand. Jeg ved godt at der ikke er forskel på hvor meget vi elsker hinanden før og efter et bryllup, men det fylder bare mere og mere i mig og så gør det ondt at jeg måske skal vinke farvel til det. Jeg ønsker mig det så brændende. Jeg kunne slet ikke få sagt alle de tanker jeg havde i går så jeg måtte skrive det ned og give det til Casper mens jeg stortudede. Han holdt bare om mig og sagde at han elskede mig og altid ville være min. Jeg kunne bare slet ikke tage det til mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at han mener det, men åh hvor ville jeg ønske at han turde springe ud i det (sådan helt alvorligt) sammen med mig..... Vi har et barn og et hus så jeg ved jo godt han mener det HELT seriøst med mig, men ja.... Jeg savner det sidste skridt... Og jeg får det nok aldrigJeg troede virkelig at han havde tænkt sig at gøre det og nu er jeg bare så skuffet og føler mig så åndssvag og naiv

Søde Michella - kan det slet ikke tænkes, at Casper bare gerne vil have lov at overraske dig? Og hvordan kan han overraske dig ved at sige "nååå, jamen den gave får du jo, så det skal du ikke tænke på"...måske skal han lidt ro og ikke føle sig for presset...prøv (selvom det er megasvært) om du ikke kan lade det få lidt ro og se, hvad der sker...så kan det jo være han frier en dag, hvor det virkelig overrasker dig, og hvor du ikke forventer det!!

idamaria83 skriver:

Søde Michella - kan det slet ikke tænkes, at Casper bare gerne vil have lov at overraske dig? Og hvordan kan han overraske dig ved at sige "nååå, jamen den gave får du jo, så det skal du ikke tænke på"...måske skal han lidt ro og ikke føle sig for presset...prøv (selvom det er megasvært) om du ikke kan lade det få lidt ro og se, hvad der sker...så kan det jo være han frier en dag, hvor det virkelig overrasker dig, og hvor du ikke forventer det!!

Nej det tror jeg desværre ikke. Det er slet ikke ham at gøre sådan noget. Og jeg kunne høre på ham i går at han sagde det samme som han plejer: At han ikke tænker over det og at det ikke betyder noget for ham. Og det gør ondt at høre hver gang han siger det. Casper er ikke den romantiske type (det er jeg desværre), så hvis der skal ske noget romantisk er det mig der står for det... Jeg har det bare sådan lidt nu at jeg slet ikke har lyst til at arrangere noget på vores årsdag. Ikke for at straffe ham, for selvfølgelig skal han ikke tvinges til noget han ikke vil. Og jeg havde jo også hele tiden sagt at jeg faktisk ikke havde regnet med at han ville fri. Jeg fik bare håbet skruet op da han fortalte mig at han havde sagt nej til at komme med til sin arbejds-julefrokost den dag hvor det skulle være. Men nu har jeg det sådan lidt at hvis der skal ske noget den dag må han arrangere det. Jeg har lidt tabt gnisten for den dag lige nu.... Håber det kommer igen...

michella80 skriver:

Nej det tror jeg desværre ikke. Det er slet ikke ham at gøre sådan noget. Og jeg kunne høre på ham i går at han sagde det samme som han plejer: At han ikke tænker over det og at det ikke betyder noget for ham. Og det gør ondt at høre hver gang han siger det. Casper er ikke den romantiske type (det er jeg desværre), så hvis der skal ske noget romantisk er det mig der står for det... Jeg har det bare sådan lidt nu at jeg slet ikke har lyst til at arrangere noget på vores årsdag. Ikke for at straffe ham, for selvfølgelig skal han ikke tvinges til noget han ikke vil. Og jeg havde jo også hele tiden sagt at jeg faktisk ikke havde regnet med at han ville fri. Jeg fik bare håbet skruet op da han fortalte mig at han havde sagt nej til at komme med til sin arbejds-julefrokost den dag hvor det skulle være. Men nu har jeg det sådan lidt at hvis der skal ske noget den dag må han arrangere det. Jeg har lidt tabt gnisten for den dag lige nu.... Håber det kommer igen...

Hmmm... Hvis det ikke betyder noget for ham - og at det betyder rigtigt meget for dig - burde den sag så ikke være ude af verden? Når man er sammen handler det da om kompromisser, og hvis det er så vigtigt for dig, så burde han da så let som ingenting kunne gøre dig glad ved at fri - sær nu hvor han siger at det ikke betyder noget specielt for ham.

Med dette mener jeg, at der nok modsat faktisk ligger en del i det for ham... Han har selv været inde på det der med "for evigt" - hvilket kan virke meget overvældende på mange.

Prøv at tale med ham om, hvad det er han egentligt forbinder med det at blive gift - måske ligger der en frygt for noget, som man kan få manet til jorden ved at tale om det. Det, at være usikker på noget, kan ofte formindskes i kraft af viden om, at partneren kan rumme disse bekymringer og usikkerheden - og måske er ligeså usikker, i tvivl etc..

Held og lykke

Bavianis skriver:

Hmmm... Hvis det ikke betyder noget for ham - og at det betyder rigtigt meget for dig - burde den sag så ikke være ude af verden? Når man er sammen handler det da om kompromisser, og hvis det er så vigtigt for dig, så burde han da så let som ingenting kunne gøre dig glad ved at fri - sær nu hvor han siger at det ikke betyder noget specielt for ham.

Med dette mener jeg, at der nok modsat faktisk ligger en del i det for ham... Han har selv været inde på det der med "for evigt" - hvilket kan virke meget overvældende på mange.

Prøv at tale med ham om, hvad det er han egentligt forbinder med det at blive gift - måske ligger der en frygt for noget, som man kan få manet til jorden ved at tale om det. Det, at være usikker på noget, kan ofte formindskes i kraft af viden om, at partneren kan rumme disse bekymringer og usikkerheden - og måske er ligeså usikker, i tvivl etc..

Held og lykke

Åååh hvor har jeg tænkt det mange gange!!!!! Men jeg vil jo heller ikke plage manden.

Han sagde i går at fordi han tænkte at man kun giftede sig en gang i livet var det lidt farligt for ham. Og han er ikke i tvivl om at han vil leve med mig resten af livet. Han har bare aldrig set sig selv blive gift. Det er det tætteste på en forklaring jeg er kommet. Dengang vi skulle købe vores hus tog jeg også emnet om bryllup op. Han sagde at ikke var klar. Så sagde jeg at hvis vi nu sagde at jeg ikke var gravid (hvilket jeg var på det tidspunkt) og vi blev gift, så kunne han hvornår han ville sige: Nu gider jeg ikke have mere med dig at gøre og så smutte. Men NU da jeg var gravid ville vi for evigt være forbundet til hinanden og han skulle i hvert fald snakke med mig de næste 18år og det skræmte ham overhovedet ikke. Men et barn forpligter mere end et bryllup og det havde han det helt fint med. Jeg ved sgu ikke hvad det er. Som han har det nu skal vi blive gamle sammen og så kan jeg ikke se hvad der skulle være så farligt ved at gifte sig med mig. En ring og et papir.