Jeg synes du skal vente... Og hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg ikke at der er nogen god grund til at planlægge en graviditet når man kun er 18 år. En ting er hvis man ved et uheld bliver gravid og derefter beslutter sig for at tage ansvar og få barnet, noget andet er at planlægge det.
Hvis du venter er der større chancer for at du har nået at få en uddannelse, får valgt den rigtige far til barnet osv. Jeg ved godt at der ingen garantier for at et forhold varer evigt, men jeg er overbevist om, at chancen er større, hvis man har lidt mere livserfaring, når man indleder et forhold.
Jeg får sikkert på puklen for det her og jeg ved godt at unge mødre kan være ligeså gode som ældre mødre. Jeg er dog alligevel overbevist om, at man lettere kan skabe rammerne for en tryg opvækst, hvis man er lidt ældre før man får børn.
Så mit råd til dig er at vente... Du skal nok blive mor en dag og du bliver garanteret en dejlig en, når den dag kommer. Nyd at være ung, nyd studielivet. Den tid kommer aldrig igen.
/smølf
Anmeld