Skammer mig og er lidt flov

Jeg har opdaget at jeg er gravid, efter at have prøvet 1 gang efter en spontan abort for 37 dage siden. Egentlig har jeg gået og tænkt meget over graviditet de sidste par dage, da jeg ikke følte min mensturation var på vej. Jeg har da håbet! Men i dag, da det gik op for mig, at jeg var gravid, havde jeg slet ikke den samme følelse af overdreven glæde som jeg havde for en måned siden, hvor jeg stod med den første positive test i mit liv. Jeg var SÅ glad, indtil jeg aborterede. Dengang prøvede vi ikke på at blive gravide, men vi blev så kede af det at vi besluttede os for at prøve efter SA'en.

Huff, hvad er det der gør, at det ikke er godt nok denne gang? Det følels lidt, som den der overraskelse og spontanitet mangler.. er der nogen der kender det?

for mig gik der også lang tid før jeg faktisk blev "rigtig" glad for min positive test , så tror helt sikkert det kommer . og måske fordi du bange for a miste igen som forhåbenlig ik sker  .

 og tillykke .

Jeg tænker også at det måske er fordi det stadig sidder i dig at du mistede sidste gang.. Og måske derfor ikke helt tør stole på det denne gang.. 

Men selvfølgelig skal det nok gå rigtig godt denne gang, og du skal sikkert også nok blive rigtig glad for dig, når det rigtig går op for dig 

Så et rigtig STORT TILLYKKE med maven herfra 

Kram Anne

Jeg har været gravid 4 gange. Første gang kunne jeg slet sletikke forholde mig til det (et ønskebarn, meget planlagt!!!) og jeg var i 14-15 uge før vi fortalte det til familie.

 

2.gang var jeg over super lykkelig, fortalte det til hele verden, og aborterede i uge 8

 

3.gang uh ha, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle tænke og mene om den sag.

 

4.gang. Der troede jeg ikke på det overhovedet. Jeg vidste godt hvordan det er at være gravid, og jeg var bare ikke spor gravid, men dog snigende glad.

 

Så for mig har det været HELT NORMALT ikke at være super glad og svæve på en lyserød sky. Men jeg har fået vidunderlige børn alligvel ;-)

Anonym skriver:

Jeg har opdaget at jeg er gravid, efter at have prøvet 1 gang efter en spontan abort for 37 dage siden. Egentlig har jeg gået og tænkt meget over graviditet de sidste par dage, da jeg ikke følte min mensturation var på vej. Jeg har da håbet! Men i dag, da det gik op for mig, at jeg var gravid, havde jeg slet ikke den samme følelse af overdreven glæde som jeg havde for en måned siden, hvor jeg stod med den første positive test i mit liv. Jeg var SÅ glad, indtil jeg aborterede. Dengang prøvede vi ikke på at blive gravide, men vi blev så kede af det at vi besluttede os for at prøve efter SA'en.

Huff, hvad er det der gør, at det ikke er godt nok denne gang? Det følels lidt, som den der overraskelse og spontanitet mangler.. er der nogen der kender det?

Jeg tror bestemt os det er fordi du er hunde angst for at du skal miste igen Hvilket forhåbentlig ikk sker . 

- For mit eget vedkommende gik der rigtig længe før glæden kom til mig over at jeg overhovedet var gravid , så jeg er siker på den nok skal komme til dig når det hele er faldet lidt til ro og mere på plads . 

Men rigtig mange gange tillykke med den lille spire .

Knus

Anonym skriver:

Jeg har opdaget at jeg er gravid, efter at have prøvet 1 gang efter en spontan abort for 37 dage siden. Egentlig har jeg gået og tænkt meget over graviditet de sidste par dage, da jeg ikke følte min mensturation var på vej. Jeg har da håbet! Men i dag, da det gik op for mig, at jeg var gravid, havde jeg slet ikke den samme følelse af overdreven glæde som jeg havde for en måned siden, hvor jeg stod med den første positive test i mit liv. Jeg var SÅ glad, indtil jeg aborterede. Dengang prøvede vi ikke på at blive gravide, men vi blev så kede af det at vi besluttede os for at prøve efter SA'en.

Huff, hvad er det der gør, at det ikke er godt nok denne gang? Det følels lidt, som den der overraskelse og spontanitet mangler.. er der nogen der kender det?

Jeg forstår dig hundrede procent og har oplevet fuldstændig det samme! Den 8 sep sidste år fandt jeg ud af, at jeg var gravid! Vi havde droppet præventionen, men jeg blev gravid i første forsøg og vi var begge meget overrasket! Vi var i ekstase og ringede til alle, som ville høre på os! Vi kørte i babysam og kiggede på vogn osv! En måned efter har jeg en missed abortion og drømmene var knuste! Vi måtte op på hesten igen og jeg blev igen gravid i første forsøg! Denne gang var der ingen glæde og jeg fik det faktisk bare rigtig dårligt! Jeg tror det handlede om, at frygten for at miste sad dybt i mig! Jeg turde ikke være lykkelig! For mit vedkommende varede det desværre hele graviditeten, for hver gang jeg var kommet over en fase (fx scanningerne) så fandt jeg en ny frygt frem! Jeg ville ikke såres igen!

Idag sidder jeg med den smukkeste datter i mine arme. Hun blev født d 9 sep og hun er dejlig! Jeg frygtede at mine følelser under graviditeten ville forsætte, når lillepigen kom ud, men sådan er det heldigvis ikke! Jeg elsker hende højere end noget andet i verden!

du får lige et ordentlig knus! Det hele ordner sig!