Katja = Kæmpe fjols :(

Ja, jeg er simpelthen et kæmpe fjols

Jeg skulle ud og handle med Ida, og da vejret ikke var så specielt godt tog vi bilen idag. Derfor fandt jeg en jakke frem til Ida istedet for den fleecdragt jeg normalt bruger til hende. Jeg gav hende jakken på, lynede den op og satte hende i autostolen og afsted med os. Jeg slæbte Ida ind og ud af forretninger og 1 1/2 time senere var vi hjemm igen. Da jeg så lynede jakken ned brød Ida ud i et helt vildt tudeflip. Hun skreg og skreg og pludselig gik det over i den gråd hvor de græder men der kommer ingen lyd da de ikke trækker vejret. Jeg blev virkeligt bange og vendte hende på hovedt. Og her så jeg de så. Jeg storer idiot havde kommet til at lyne jakken så langt op at der havde sat sig lidt hud i klemme og da jeg lyner jakken ned efterlader den et rigtigt grimt mærke

Det hjalp heldigvis at hun blev vendt om, for hun begyndte så at skrige igen og så ved man jo at der kommer luft ned. Jeg fik så ondt af hende at jeg lagde hende til brystet. Hun bliver jo kun ammet om morgenen og nogle nætter en enkelt gang men oven på sådan en tur tænkte jeg at det var hvad hun havde brug for. Og det var det. Her lå hun og gumlede løs og skulede meget surt op på mig med et blik der sagde: tager du brystet fra mig er du færdig.............

Hilsen Katja = et KÆMPE fjols

Nååårh... stakkels Ida pigen - I det mindste fik hun lov til at få en ammetår.

Det er sådan nogle ting der sker Du kan glæde dig over at have en datter der er så sød og mild... hvis det havde været lilemokken herhjemme, havde hun gjort hele kommunen opmærksom på sin utilfredshed i MEGET lang tid...

Uhh øv stakkels lille Ida-pige, men sådan noget sker jo!! Den er i samme kategori som at komme til at sætte suttekæden fast i et lille stykke hud under blusen, at komme til at spænde cykelhjelmen fast omkring en smule hageskind - og som jeg kom til, at nappe et lille stykke hul i den tynde hud ved navlen på en nyfødt Annika man får bare SÅ dårlig samvittighed...men heldigvis er det jo hurtigt overstået - og med trøstetår kommer man langt!!

Åååh det gør bare SÅ ondt SÅ langt inde i ens hjerte når man kommer til at gøre sådan noget..... Det er så forfærdeligt! Men det sker jo altså og så længe man ikke gør det med vilje er man jo stadig en god mor..... Men ja det er så hårdt at komme til at gøre noget ved ens barn der gør ondt.....