1) Jeg synes ikke at bekymringerne fylder en hel masse til hverdag, men jeg kan pludselig blive ramt af bekymringer, hvis jeg fx ser noget i fjernsynet om børn der er syge eller ikke trives.... Eller hvis min datter har en periode, hvor hun er mere ked af det end normalt, vælter tankerne ind over mig - gør jeg noget forkert, trives hun ikke osv.
2) Ja jeg har absolut oplevet, at være bange for at miste min datter. (hvilket jeg i øvrigt tror er meget normalt, når man elsker SÅ højt). Det er da det værste der kunne ske og det gør ondt bare at tænke tanken! Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg ville kunne leve videre uden Celina! Bare tanken giver mig tåre i øjnene og ondt i maven
3) Ja også det. Eller det vil sige, jeg har da tænkt tanken og det gør mig helt ulykkelig. Tænk ikke at kunne være der mens ens barn vokser op, tænk den sorg det ville være for min datter (som er meget tæt knyttet til mig) at miste mig. Det er dog ikke noget der fylder i min hverdag, men en tanke der af og til strejfer mig, hvorefter jeg hurtigt forsøger at tænke på noget andet!
Anmeld