Jeg savner...

Den dag bettemusen kom til verden.. Underligt som det end lyder og til trods for smerterne og hvor fast besluttet jeg end var på at hun skulle være ene barn

Så savner jeg faktisk den mandag hvor det hele startede.. For trods det hele så var det jo en god dag.. Personalet på sygehuset var rigtig søde, det var en dag jeg havde set frem til lige siden jeg så de to streger på testen første gang, og så var det hele bare en god oplevelse hvor der jo kom noget fantastisk ud af det...

Så går lidt med den følelse af at man skulle have nydt det noget mere.. Lige som den gang man blev student og skulle køre hestevogn.. Den dag tænker jeg også på som en fantastisk dag.. Men en følelse af savn..

Ved ikke lige om indlægget høre til her og hvad jeg vil med det.. Måske høre jer der også havde en god fødsel om i har prøvet det samme??

Kram

tro mig...du er ikke alene.

de jeg fødte den 3. gik det meget stærkt (eller mere stærkt end forventet) og bagefter gik der lidt tid før jeg helt fattede at det bare var ovre.

jeg har nu fået mit sidste barn, og der er dage hvor jeg savner det hele, smerterne, den tykke mave, de mange smerter...og duften af nyfødt.

men accepter at du har det sådan, giv dig selv lov til at føle sorg, og længsel. det er okay... og igen... du er ikke alene

Lone

jeg savner det også helt ubeskriveligt.

så kan 100% følge dig. ville gerne opleve lige præcis den dag igen

åhhh jeg kender også godt den følelse...det er også bare den vildeste oplevelse

ja.. den dag er den største grund til at man vælger at få flere børn.

den dag har man det vildeste narkotika look a like rus. de voldsommeste smerter efterfulgt af en enorm kærlighed der totalt flår ens hjerte op og man flyver på en sky. intet kan røre en. man og babyen er ALT.

 

Jeg savner også den dag helt utroligt meget. Det var sådan en fantastisk oplevelse, som jeg bare må prøve igen. Tide går bare alt for hurtigt. Når jeg kommer til at tænke på, at det allerede er 6 mdr. Siden bliver jeg så trist. Tanken om kun at skulle opleve denne fantastiske dag en gang mere (måske to mere, hvis jeg kan overtale manden til 3 børn) kan gøre mig så trist. Kunne føde et helt fodboldhold bare for denne dag.
Det er rart at høre jeg ikke er den eneste der har det sådan.

Jeg savner det HELE, alt lige fra den fine store mave, besværlighederne ved til sidst at bevæge sig rundt, de små spark fra spunken, den store dag med de store smerter som var det hele værd, de første dage med prinsessen og det første år som er gået alt alt for hurtigt og som jeg tænker om jeg huskede at nyde helt og aldeles.

Jo jeg savner, savner næsten så meget at det gør ondt for jeg ved at jeg ikke kommer til at opleve det igen

Men min prinsesse har jeg jo hver eneste dag og det glæder jeg mig SÅ meget over og jeg savner hende hver dag jeg tager på arbejde