Sikke en ræderlig måde at vågne på! Drømte at vi var flyttet ind i en skod lejlighed i et ghettokvater uden dørtlf og søde naboere.
Mens Mikkel var på legepladsen gik jeg op og ned med nogle ting. Skulle stille en klapvogn på plads men en udlænding i blå crocket tshirt agtig ting,meget tyk omkring maven,samt et hoved der lissom gik i et med nakken pga fedme,en spejlblank-tisse,en spids næse og brune døde øjne-grinede mens han kørte min klapvogn langsomt i stykker 
På nummerpladen stod et bandenavn,husker ikk hvilket,på siden af hans toonede bil var et tattoagtigmønster. Får fornemmelsen at han er tyrker.
Jeg høre mikkels stemme gennem genlyde i opgangen. Tænker ikke nærmere over det. Jeg venter på peter kommer hjem så ser ingen grund til at lukke døren, -da mikkels stemme bliver højere går jeg ham i møde,men det er ikke peter der er med ham!!
Det er den fede tyrker der ødelagde min klapvogn mens han grinte! Åhh jeg kunne mærke min puls den steg,Mikkel løb ind i lejligheden og selvom jeg prøvede at lukke døren hurtigt løb tyrkeren op og satte en stopper for den lukkede dør. Han hev i mig,greb hårdt fat,kiggede på mig med sine døde øjne og lumske smil.
Jegfik sparket ham og skubbet ham ned af trappen mens han stadig grinte. Jeg kunne se min nao kom hjem i etagennedenunder. En afrikansk kvinde med spcielle sko. Jeg råbte om hjælp. Hun reagerede ikke! Jeg råbte efter tyrkeren i opgangen,-og det sidste opgangsbillerde jeg får er et billede af mine fødder hvor ejg kan se at neglelakken i drømmen var identisk med den var virkeligheden.
Jeg lukker døren. Peter kommer hjem,begynder at hyle.
Jeg vågner. Jeg er alene. Peter er på arbejde. Jeg er alene. Mit hjerte banker hurtigt. Det var så virkeligt. Jeg ville kunne tegne et billede af tyrkeren hvis jeg gik igang nu.
Åhhh skummelt
Anmeld
