Kan ikke vente mere :´(

Idag er jeg 41+1 og lille prinsen vil stdig ikke ud

Har hele tiden været sikker på, at jeg ville føde lidt før tid, men der tog jeg nok lige fejl.

I nat og flere gange i morges har jeg haft sådan noget kraftig gennemsigtig slim- (Tror det er slimproppen som er gået). Har også haft kraftige plukveer, men intet bidende eller reglmæssigt.

Hvordan bliver man ved med at holde modet oppe?

Puuuuuster en masse VE-støv i din retning og  for at der snart sker noget for dig...

Håber at du også snart kan sidde med din prins i dine arme, det er ret så fantastisk

 Maria - mor til en lillefis

Gyllibik skriver:

Idag er jeg 41+1 og lille prinsen vil stdig ikke ud

Har hele tiden været sikker på, at jeg ville føde lidt før tid, men der tog jeg nok lige fejl.

I nat og flere gange i morges har jeg haft sådan noget kraftig gennemsigtig slim- (Tror det er slimproppen som er gået). Har også haft kraftige plukveer, men intet bidende eller reglmæssigt.

Hvordan bliver man ved med at holde modet oppe?

Jeg aner det ikke, for jeg fødte for tidligt. 

Men prøv at tænke på, at jeres smukke dreng ligger og bager HELT færdigt derinde i sin hule. 

Men du skal have et kæææmpe kram! Glæder mig til at læse din FB og se dine billeder! 

Ranarupta skriver:

Jeg aner det ikke, for jeg fødte for tidligt. 

Men prøv at tænke på, at jeres smukke dreng ligger og bager HELT færdigt derinde i sin hule. 

Men du skal have et kæææmpe kram! Glæder mig til at læse din FB og se dine billeder! 

Tak for dit venlige kram

Du har nok helt ret ang. bagetiden, men synes nu han burde være færdigbagt. Han blev skønnet til at veje 3600 da jeg var 40+1.

Meeennn, må nok bare vente.

marhemor skriver:

Puuuuuster en masse VE-støv i din retning og  for at der snart sker noget for dig...

Håber at du også snart kan sidde med din prins i dine arme, det er ret så fantastisk

 Maria - mor til en lillefis

Tager imod alt vestøv med åbne arme

Ihh, kan lige forestille mig hvor fantastisk det må være. Hvordan går det med jeres lille prinsesse? Har hun fået et navn?

Jeg havde en veninde som skulle giftes da jeg var 41+3 henne. DEt var bare et uformelt bryllup med lille reception bagefter. Jeg havde selvfølgelig meldt afbud for på det tidpunkt havde jeg da født!!! -og lå med en ny lille baby på min mave derhjemme. -TROEDE JEG!!!

Men næ nej, jeg kom med til brylluppet og det eneste jeg husker var, at jeg var dybt dybt frustreret over ikke at have født, og ALLE spurgte mig: skal du ikke snart føde med den store mave? JOOOOO der er intet i verden jeg hellere vil!!! -og så fik jeg alle historierne om hvad man kan gøre for at sætte en fødsel igang, men ALT var prøvet, og intet virkede!!!

Nøj hvor var jeg bare mega frustret og kunne slet slet ikke bruge det til noget at ; Den kommer på sin fødselsdag, eller indtil videre er der ingen der er blevet i maven. Den skal nok komme ud.

Ja, men HVORNÅR?????

For mig var det UMULIGT at holde humøret højt og tror på det. Men den eftermiddag, efter det bryllup...tja, der startede jeg med at få små veer. Ikke at jeg troede på det!!!! Det var jo 3. gang jeg skulle føde og jeg vidste godt at det her ikke var veer   men føde det var jeg så småt gået i gang med, og 2 dage efter (med blide veer!) havde jeg en baby i armene!

Så jeg vil bare sige at jeg kender ALT til at være frustreret, og jeg har ingen gode råd til at holde humøret oppe! Men det er ikke alene om at have det sådan. Selvom min tusse-gamle sundhedsplejeske kunne huske da hun skulle føde for 30 år siden og hun gik over tid, hvor fuldstændig vanvittig hun var ved at blive af det!

Mumto3 skriver:

Jeg havde en veninde som skulle giftes da jeg var 41+3 henne. DEt var bare et uformelt bryllup med lille reception bagefter. Jeg havde selvfølgelig meldt afbud for på det tidpunkt havde jeg da født!!! -og lå med en ny lille baby på min mave derhjemme. -TROEDE JEG!!!

Men næ nej, jeg kom med til brylluppet og det eneste jeg husker var, at jeg var dybt dybt frustreret over ikke at have født, og ALLE spurgte mig: skal du ikke snart føde med den store mave? JOOOOO der er intet i verden jeg hellere vil!!! -og så fik jeg alle historierne om hvad man kan gøre for at sætte en fødsel igang, men ALT var prøvet, og intet virkede!!!

Nøj hvor var jeg bare mega frustret og kunne slet slet ikke bruge det til noget at ; Den kommer på sin fødselsdag, eller indtil videre er der ingen der er blevet i maven. Den skal nok komme ud.

Ja, men HVORNÅR?????

For mig var det UMULIGT at holde humøret højt og tror på det. Men den eftermiddag, efter det bryllup...tja, der startede jeg med at få små veer. Ikke at jeg troede på det!!!! Det var jo 3. gang jeg skulle føde og jeg vidste godt at det her ikke var veer   men føde det var jeg så småt gået i gang med, og 2 dage efter (med blide veer!) havde jeg en baby i armene!

Så jeg vil bare sige at jeg kender ALT til at være frustreret, og jeg har ingen gode råd til at holde humøret oppe! Men det er ikke alene om at have det sådan. Selvom min tusse-gamle sundhedsplejeske kunne huske da hun skulle føde for 30 år siden og hun gik over tid, hvor fuldstændig vanvittig hun var ved at blive af det!

Dejligt at vide, at man ikke er den eneste som ikke kan klare de sidste dage. Forstår slet ikke jeg har kunne vente 9 mdr

Måske jeg også ligger med min lille søn om 2 dage