tøser med mænd der skal udsendes

hvordan klare i den??

er det ik hårdt at være alene mor lige pludselig??

og føler i ikke det er ego af jeres mænd at "skride" fra det hele.. familien og en selv.. ?

jeg spørger fordi min mand søger ind til milli hvor han skal flyve helikopter og der skal han udsendes rimelig ofte.. og det er jeg sku ik særlig glad for.. selvom jeg jo ik har noget valg..
jeg ser det bare som et svigt over for min søn og mig.. ved ikke om jeg bare er pisse nervøs for at han ikke vender hjem igen og så står jeg bare alene tilbage... :(

kan ikke sådan helt svare dig... Men vil sige at jeg godt kan følge dig lidt... Men vil mene at hvis din mand virkelig har lyst til at gøre det, så må du acceptere (hvilket det lader til at du gør), men du må ikke gå og være nervøs for at det værst tænkelige kan ske.. men altid tro og håb det bedste... Men alligevel vide at det kan gå galt...

Håber det hjalp bare lidt...

Betina

Min kæreste var i mili da vi mødtes for 10 år siden og var også i Kosovo mens vi kendte hinanden. Dengang var der ingen børn, men jeg synes det var absolut forfærteligt! Efter turen til kosovo udløb hans kontrakt, og han valgte ikke at forlænge, men i stedet tage en uddannelse på handelshøjskolen.
Jeg er SÅ glad for han er ude af mili! Jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne klare at han var udsendt - og slet ikke nu når vu har børn. Han har efterfølgende snakket om, at han godt kan savne udstationeringerne og hvis han var single kunne han godt finde på at tage til Irak eller Afghanistan. Han ved jeg ikke ville kunne leve med, at han ikke var her, så han ville aldrig gøre alvor af at melde sig igen...
Eijjj det var ikke til meget hjæp! Men det er HÅRDT at have en kæreste der er udsendt, og jeg kan kun forestille mig, at det er endnu hårdere at farens til ens børn er udstationeret, så det er virkelig noget i skal have talt igennem før han gør. Det er jo ikke et 8-16 job, så jeg synes bestemt også du har noget at sige, selvom det er hans store drøm. Hvis du ikke er ok med det fungerer forholdet ikke og så gør familien heller ikke....
Håber i finder en løsning som gør jeg begge glade.
Knus, Helle

Jo, jeg kan godt forstå du føler det som et svigt. Jeg har ikke selv en milli-mand, men havde jeg, ville jeg nok blive "den der dumme kælling", der spolerer hans store drøm. Enten det eller også spoleres familien.

Jeg ville ikke kunne leve med at have en mand der ikke er til stede og oveni leve med risikoen for at han ikke kommer hjem igen.

Ja, måske får jeg gok nu, men jeg mener altså, at hvis man vil have børn, så frasiger man sig store drømme der indebærer, at man ikke er tilstede for familien.

Undskyld, hvis jeg skriver for ærligt. Og uden erfaring i det at have en milli-mand. Men sådan mener jeg. Og det gør du vist også selv lidt, lyder det som om, ihvertfald.
Tror en alvorlig snak er nødvendig for jer. Du har også noget at sige eftersom I er en familie. For hvad ville han gøre hvis du pludselig fik lyst til at rejse til udlandet og arbejde? Ville han så accceptere og blive hjemme ved Mikkel?

Knus fra Helle...

Hej..

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring det med at han har søgt ind til milli..
Her er det lidt anderledes, Kasper (min kæreste og Mikkels far) har for et lille år siden efterhånden fået nyt job, han er tømre og er nu blevet rejsemontør.. Det vil sige at han typisk er afsted fra søndag eften og kommer så hjem igen fredag eftermiddag. Så Mikkel og jeg er alene hjemme i hverdagene..

Da jeg fik jobbet var jeg sur, ked af det, skuffet og rigtig træt af ham... Men vi fik os en god snak hvor han fortalte at det er den slags job han altid har drømt om.. og han synes at Mikkel var stor nok til at han kunne tage afsted. Da Mikkel godt vidste hvem far var/er, eller hvad man nu kan sige..
Det var hans drøm at få sådan et job og det gik pludselig op for mig, hvor meget drømme betyder... Så jeg indvilligede i at vi kunne prøve det og se hvad der skete.. Og må indrømme at det ikke er så slemt som jeg havde frygtet..
Det er rigtig hyggeligt at være alene med Mikkel. Men om aftenen når han er lagt i seng, kan det ind i mellem godt blive lidt ensomt.. Men jeg ved at kasper kun er en telefon opringning væk, da han kun arbejder rundt omkring i DK..

Jeg synes at I skal tage jer en snak om tingene, fortælle ham at du er bange for at han ikke kommer hjem en dag, fortælle han at du føler dig svigtet osv... Men samtidig have i baghovedet at det er bedre han gør det nu, end når du måske er gravid igen og i venter den næste baby, (hvis I skal have flere)

Alt held og lykke med det her fra..

Knus fra Camilla.

Miiikro skriver:

Jo, jeg kan godt forstå du føler det som et svigt. Jeg har ikke selv en milli-mand, men havde jeg, ville jeg nok blive "den der dumme kælling", der spolerer hans store drøm. Enten det eller også spoleres familien.

Jeg ville ikke kunne leve med at have en mand der ikke er til stede og oveni leve med risikoen for at han ikke kommer hjem igen.

Ja, måske får jeg gok nu, men jeg mener altså, at hvis man vil have børn, så frasiger man sig store drømme der indebærer, at man ikke er tilstede for familien.

Undskyld, hvis jeg skriver for ærligt. Og uden erfaring i det at have en milli-mand. Men sådan mener jeg. Og det gør du vist også selv lidt, lyder det som om, ihvertfald.
Tror en alvorlig snak er nødvendig for jer. Du har også noget at sige eftersom I er en familie. For hvad ville han gøre hvis du pludselig fik lyst til at rejse til udlandet og arbejde? Ville han så accceptere og blive hjemme ved Mikkel?

Knus fra Helle...

er glad for din ærlighed.. synes også det er røv at jeg skal tilsidesættes for ikke at tale om vores søn.. for at han kan få sit drømmejob. :@ havde det bare ikke indebåret at han skulle udsendes havde det ikke været et problem..
men det er 2-3 måneder hvert år, hvor jeg kommer til at føle mig ensom.. og ALENE.. og hvad forklare man lige sin søn det.. synes det hele virker lidt håbløs lige nu.. kan ik finde hoved og hale i mine egene tanker...

MorCamilla skriver:

Hej..

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring det med at han har søgt ind til milli..
Her er det lidt anderledes, Kasper (min kæreste og Mikkels far) har for et lille år siden efterhånden fået nyt job, han er tømre og er nu blevet rejsemontør.. Det vil sige at han typisk er afsted fra søndag eften og kommer så hjem igen fredag eftermiddag. Så Mikkel og jeg er alene hjemme i hverdagene..

Da jeg fik jobbet var jeg sur, ked af det, skuffet og rigtig træt af ham... Men vi fik os en god snak hvor han fortalte at det er den slags job han altid har drømt om.. og han synes at Mikkel var stor nok til at han kunne tage afsted. Da Mikkel godt vidste hvem far var/er, eller hvad man nu kan sige..
Det var hans drøm at få sådan et job og det gik pludselig op for mig, hvor meget drømme betyder... Så jeg indvilligede i at vi kunne prøve det og se hvad der skete.. Og må indrømme at det ikke er så slemt som jeg havde frygtet..
Det er rigtig hyggeligt at være alene med Mikkel. Men om aftenen når han er lagt i seng, kan det ind i mellem godt blive lidt ensomt.. Men jeg ved at kasper kun er en telefon opringning væk, da han kun arbejder rundt omkring i DK..

Jeg synes at I skal tage jer en snak om tingene, fortælle ham at du er bange for at han ikke kommer hjem en dag, fortælle han at du føler dig svigtet osv... Men samtidig have i baghovedet at det er bedre han gør det nu, end når du måske er gravid igen og i venter den næste baby, (hvis I skal have flere)

Alt held og lykke med det her fra..

Knus fra Camilla.

ja hvis han da bare kom hjem i weekenden eller bare han blev i dk.. men det gør han jo ikke.. det er 3 måneder af gangen jeg ikke ser ham.. for ikke at tale om at min søn ik ser sin far i den periode.. :S

og hvad så når han skal udsendes når vi har fået en mere..
og så er der jo det at det jo nok ik er sikkert det er helt samme mand man får hjem igen.. hvad så hvi han har fået traume over det at være i afganistan fx...
tror bare det kommer til at gå ud over famlilien og forholdet..

jeg er jo aldrig blevet spurgt om jeg ville være med til det her.. jeg har åbenbart ikke noget at sige.. det hele gør mig bare lidt ked.. :S:S

bettemouse skriver:

MorCamilla skriver:

Hej..

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring det med at han har søgt ind til milli..
Her er det lidt anderledes, Kasper (min kæreste og Mikkels far) har for et lille år siden efterhånden fået nyt job, han er tømre og er nu blevet rejsemontør.. Det vil sige at han typisk er afsted fra søndag eften og kommer så hjem igen fredag eftermiddag. Så Mikkel og jeg er alene hjemme i hverdagene..

Da jeg fik jobbet var jeg sur, ked af det, skuffet og rigtig træt af ham... Men vi fik os en god snak hvor han fortalte at det er den slags job han altid har drømt om.. og han synes at Mikkel var stor nok til at han kunne tage afsted. Da Mikkel godt vidste hvem far var/er, eller hvad man nu kan sige..
Det var hans drøm at få sådan et job og det gik pludselig op for mig, hvor meget drømme betyder... Så jeg indvilligede i at vi kunne prøve det og se hvad der skete.. Og må indrømme at det ikke er så slemt som jeg havde frygtet..
Det er rigtig hyggeligt at være alene med Mikkel. Men om aftenen når han er lagt i seng, kan det ind i mellem godt blive lidt ensomt.. Men jeg ved at kasper kun er en telefon opringning væk, da han kun arbejder rundt omkring i DK..

Jeg synes at I skal tage jer en snak om tingene, fortælle ham at du er bange for at han ikke kommer hjem en dag, fortælle han at du føler dig svigtet osv... Men samtidig have i baghovedet at det er bedre han gør det nu, end når du måske er gravid igen og i venter den næste baby, (hvis I skal have flere)

Alt held og lykke med det her fra..

Knus fra Camilla.

ja hvis han da bare kom hjem i weekenden eller bare han blev i dk.. men det gør han jo ikke.. det er 3 måneder af gangen jeg ikke ser ham.. for ikke at tale om at min søn ik ser sin far i den periode.. :S

og hvad så når han skal udsendes når vi har fået en mere..
og så er der jo det at det jo nok ik er sikkert det er helt samme mand man får hjem igen.. hvad så hvi han har fået traume over det at være i afganistan fx...
tror bare det kommer til at gå ud over famlilien og forholdet..

jeg er jo aldrig blevet spurgt om jeg ville være med til det her.. jeg har åbenbart ikke noget at sige.. det hele gør mig bare lidt ked.. :S:S

Jeg kan godt forstå din fustration omkring det. Det er helt sikkert heller ikke sjovt. Men helt ærlig, self. skal du også have noget at skulle have sagt omkring det, ville jeg da synes. 3 måneder af gangen det er også rigtig lang tid, og især for sønnike..
Måske du skulle prøve at næbne for ham at du ikke har lyst til at han får det job, selv om det måske er hans drømmejob.
Jeg kan godt forstå at det gør dig ked af det, jeg ville også selv være helt knust hvis Kasper skulle være væk i så lang tid af gangen og oven i købet inde hos milli...