Hjælp mig lige lidt

Så nu er det mig der lige skal af med lidt frustrationer. Er gravid og vi venter os for 3. gang. Manden var helt klar på at vi skulle have en mere. Har fået bækkenløsning og har børnene meget selv da manden arbejder til 18.30 hver dag og i de sidste 2-3 uger er han taget på igen fra 20 - 1 eller 2 om natten da de har så travlt. Sidste weekend skulle han til koncert fredag, kommer pisse fuld hjem og vil ikke stå op dagen efter. Havde bare så ondt, men var jo nødt til at stå op med børnene. Han er så i aften igen i byen. Han skal til julefrokost hver weekend fra 13 nov. og frem til juleaften (nogle af weekenderne er det både fredag og lørdag) bortset fra 1 weekend og jeg er inviteret med til 1 af julefrokosterne. Jeg er sygemeldt og føler mig meget alene , synes vi diskutere meget bla om at jeg synes han skal for meget. I januar skal han på skiferie i en uge (noget han plejer) men synes måske bare det er sådan lidt for meget at være så meget alene med ungerne for til januar er jeg så i uge 30 og har ikke mindre ondt. Han kan kun se det fra egen side. Så nu vil jeg høre er det mig der er urimelig (hormoner, graviditet osv). Det skal lige siges han siger han vil stå op dagen efter men gør det ikke. Og han kan ikke rigtig forstå han er nødt til at hjælpemed støvsugning og alle andre huslige pligter.

Håber I har gode råd?

ANO

Anonym skriver:

Så nu er det mig der lige skal af med lidt frustrationer. Er gravid og vi venter os for 3. gang. Manden var helt klar på at vi skulle have en mere. Har fået bækkenløsning og har børnene meget selv da manden arbejder til 18.30 hver dag og i de sidste 2-3 uger er han taget på igen fra 20 - 1 eller 2 om natten da de har så travlt. Sidste weekend skulle han til koncert fredag, kommer pisse fuld hjem og vil ikke stå op dagen efter. Havde bare så ondt, men var jo nødt til at stå op med børnene. Han er så i aften igen i byen. Han skal til julefrokost hver weekend fra 13 nov. og frem til juleaften (nogle af weekenderne er det både fredag og lørdag) bortset fra 1 weekend og jeg er inviteret med til 1 af julefrokosterne. Jeg er sygemeldt og føler mig meget alene , synes vi diskutere meget bla om at jeg synes han skal for meget. I januar skal han på skiferie i en uge (noget han plejer) men synes måske bare det er sådan lidt for meget at være så meget alene med ungerne for til januar er jeg så i uge 30 og har ikke mindre ondt. Han kan kun se det fra egen side. Så nu vil jeg høre er det mig der er urimelig (hormoner, graviditet osv). Det skal lige siges han siger han vil stå op dagen efter men gør det ikke. Og han kan ikke rigtig forstå han er nødt til at hjælpemed støvsugning og alle andre huslige pligter.

Håber I har gode råd?

ANO

Hejsa, nu er jeg ikke den mest erfarne på forælderområdet, da jeg ikke har børn endnu, MEN jeg synes virkelig det lyder som om han er meeeeget væk, og meget optaget af alt muligt andet.

Jeg synes helt klart godt du kan kræve at han er mere hjemme nu du har bækkenløsning. Det er jo virkelig ikke for sjov, eller for at være sippet, når du giver udtryk for, at du har brug for hans hjælp.

Ingen af jer havde vel forventet bækkenløsning, men med graviditet kommer der nogle gange uventede gener, og så må man altså indrette sig - både som den gravide, og som partner.

Synes helt klart du skal forklare ham at du føler dig alene. Mht. Januar.. Hvis det bliver meget slemt med dit bækkenløsning, så synes jeg ikke han skal tage afsted. Men, jeg synes på en måde også han skal have mulighed for at tage afsted, hvis det overhoved kan lade sig gøre.

Hvis nu har er lidt mere hjemme indtil da, vil det måske heller ikke virke så uoverskueligt at han skal væk så længe.

Selvf. er det svært at sige fra på en arb. pl. når han har meget travlt, og måske kan han slet ikke. Men så må han takke nej til nogle fester og byture...

Det er ikke for meget forlangt synes jeg.

Ja det væreste er selvfølegelig overfor børnene, de gider ikke engang sige farvel til ham mere når han går. Og min pige på 3 siger jeg vil gerne have en ny far, for far er aldrig hjemme 3 år.

Det der er i det er at jeg godt kan acceptere at han skal arbejde når de har så travlt og det er selvfølgelig irriterende at jeg er så meget selv, men når je ved at han arbejder er det ok. Det jeg så bare synes er at han skal noget i weekenderne også, så vi ser ikke hinanden og han arbejder også hver 2.søndag.

Han vil ikke aflyse nogen af de julefrokoster og jeg synes bare det gør julen som jeg elsker til noget der bare skal overståes fordi der ikke er plads til vi kan hygge som familie.

Du har helt ret han skal bare tage afsted på skiferie, det eneste er bare hvis jeg får det værre er det jo ikke nemt og stå med alt selv når man harså mange smerter, og mit væreste mareridt er at jeg fortsætter med at have ondt efter fødslen fordi jeg ikke giver min krop lov til at slappe af.

tak for dit svar

Han lyder da godt nok tarvelig og egoistisk og nej det er overhovedet ikke dig, der er urimelig på nogen måde. Hvordan får du ham så til at indse det, det er vel det største problem. Hvis du fortæller ham, hvor ked af det og ensom ud føler dig, hvordan reagerer han så, nogengange kommer man måske til at reagere med vrede og så fatter han måske ikke pointen. 

Enten lyder din mand meget traditionel eller meget ung. Hvad var aftalen omkring jeres familie- og arbejdsliv, da i fandt hinanden og aftalte at få børn? Hvis det hele tiden har været præmissen at han skulle arbejde så meget, er det jo svært at sige noget til det. Men efter min mening er fester og rejser en ekstra luksus, som man planlægger næstefter det mest vigtige, nemlig familien. I bliver nød til at tage snakken igen og du må ikke give dig, det lyder en smule somom du er usikker på hvor langt du kan tillade dig at gå og du har ikke nær nået grænsen endnu. Jo, selvfølgelig skal man give hinanden frihed i et forhold, men hvor meget frihed er det lige du får?

Håber du får råbt ham op - ellers må ungerne en tur hos farmor og farfar, men du og en veninde, nyder en rekreations uge på et spa hotel ( han må jo tjene nok penge med alt det overarbejde). Ej. jeg mener bare at du må være en smule mindre opofrende, jeg ved godt man bliver lidt svag af at være sygemeldt, men ligenu er det jo jer begge to som lærer livsmønstre og rollemodeller videre til børnene, så du må råbe op:-) Bare et kærligt puf!

KH

Kildebakken