Brug for et godt råd :-s

Jeg vælger at skrive anonym, da der er en der kunne læse med.

Jeg har set en fyr det sidste halve år.

Han er psykisk meget ustabil (lider af en slem depression). På det halve år vi har set hinanden, har der været flere episoder med selvmordstrusler (fra hans side selvf.)

Han har en enkelt gang stukket af, (ville blive i en skov i flere uger), og han har på et tidspunkt inviteret en eks over, selv om han vidste jeg ikke brød mig om det.

Der ligger mange ting i det. Det skal siges at vi ikke er kærester, da jeg ikke på nogen måder er klar til det.

Han siger tit at han elsker mig, og på det seneste er det gået rigtigt godt imellem os.Men igen, vi dater, og har ingen forpligtelser fover for hinanden.

Min 2 årige datter er rigtig glad for ham. Når hun er her er han kun en ven.

Men men men..... Til tider går han mig rigtigt meget på nerverne. Og i går var jeg  på tur/i byen med to veninder. Jeg mødte en super sød fyr. Jeg snakkede ikke rigtigt med ham. Men han kiggede rigtigt meget efter mig.

Han faldt i snak med min veninde, og endte med at komme over og sige farvel. Han skulle på arb i en anden bar. Han skrev hans nummer ned på en serviet, og bad mig skrive.

En time senere skrev jeg en kort besked til ham. og vi har praktisk taget skrevet sammen siden. Ikke noget frækt eller noget. Bare sådan for at lære hinanden at kende.

Jeg har sgu dårlig samvittighed. Men jeg får virkeligt kuller i maven når jeg får en sms fra ham jeg mødte i går.

Jeg tog hjem fra byen ved en 3 tiden.... Da jeg kommer hjem sidder min søster (som passede min datter) og ham jeg har set on and off det det sidste halve år. De havde pyntet min lejlighed op med 120 balloner, flag, serpentiner og boller (pga min nærtstående føs'dag).

Som om det ikke var nok havde han da også lige en gave.... et Poul Pava maleri til 2600,-

Ærligt talt så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg får jo sommerfugle i maven når ham den anden skriver.

Nogen forslag??

Knus

Puha den er svær. Men et eller andet sted tror jeg godt du er klar over, hvad der er det rigtige at gøre. Der må jo være en grund til, at du og ham du ser on and off ikke er blevet kærester. Jeg mener ikke, at et fast forhold til en så psykisk ustabil fyr er en tilværelse at byde dit barn.

Du skal gøre det du tror på vil være bedst for dit barn og dig. Jeg håber du finder ud af det.

Uden tvivl en sød gestus din søster og on-off ven har givet dig der, men men men jeg tænker straks, du skriver flere gange du får sommerfugle i maven når du modtager en sms fra din "by-flirt", så ville jeg altså se hvad det kunne udvilke sig til......

Og når man ydermere tager din on-off ven's baggrund i betragtning, så syntes jeg klart det ville være det bedste sats for dig......

Anonym skriver:

Jeg vælger at skrive anonym, da der er en der kunne læse med.

Jeg har set en fyr det sidste halve år.

Han er psykisk meget ustabil (lider af en slem depression). På det halve år vi har set hinanden, har der været flere episoder med selvmordstrusler (fra hans side selvf.)

Han har en enkelt gang stukket af, (ville blive i en skov i flere uger), og han har på et tidspunkt inviteret en eks over, selv om han vidste jeg ikke brød mig om det.

Der ligger mange ting i det. Det skal siges at vi ikke er kærester, da jeg ikke på nogen måder er klar til det.

Han siger tit at han elsker mig, og på det seneste er det gået rigtigt godt imellem os.Men igen, vi dater, og har ingen forpligtelser fover for hinanden.

Min 2 årige datter er rigtig glad for ham. Når hun er her er han kun en ven.

Men men men..... Til tider går han mig rigtigt meget på nerverne. Og i går var jeg  på tur/i byen med to veninder. Jeg mødte en super sød fyr. Jeg snakkede ikke rigtigt med ham. Men han kiggede rigtigt meget efter mig.

Han faldt i snak med min veninde, og endte med at komme over og sige farvel. Han skulle på arb i en anden bar. Han skrev hans nummer ned på en serviet, og bad mig skrive.

En time senere skrev jeg en kort besked til ham. og vi har praktisk taget skrevet sammen siden. Ikke noget frækt eller noget. Bare sådan for at lære hinanden at kende.

Jeg har sgu dårlig samvittighed. Men jeg får virkeligt kuller i maven når jeg får en sms fra ham jeg mødte i går.

Jeg tog hjem fra byen ved en 3 tiden.... Da jeg kommer hjem sidder min søster (som passede min datter) og ham jeg har set on and off det det sidste halve år. De havde pyntet min lejlighed op med 120 balloner, flag, serpentiner og boller (pga min nærtstående føs'dag).

Som om det ikke var nok havde han da også lige en gave.... et Poul Pava maleri til 2600,-

Ærligt talt så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg får jo sommerfugle i maven når ham den anden skriver.

Nogen forslag??

Knus

Jeg kan kun sige ønsker du af få¨et forhold med en hvor du vågner næste dag der står en sms eller han bare ligger og prøvet af begå selvmord??? vil du eller din datter syntes det ville være super sjovt... jeg syntes du skal holde ved af i kun skal være venner og ikke mere og se hvordan ham den anden er du møtte i byen men som sagt føl inde i dit hjerte og se hvad det siger

helora skriver:

Puha den er svær. Men et eller andet sted tror jeg godt du er klar over, hvad der er det rigtige at gøre. Der må jo være en grund til, at du og ham du ser on and off ikke er blevet kærester. Jeg mener ikke, at et fast forhold til en så psykisk ustabil fyr er en tilværelse at byde dit barn.

Du skal gøre det du tror på vil være bedst for dit barn og dig. Jeg håber du finder ud af det.

Den er rigtig svær....

Ja, jeg ved jo godt hvad der skal gøres... Men jeg har aldrig været god til det med at knuse andre.... især når han elsker mig så meget som han gør.

Men på den anden side, så hvis jeg ikke gør det nu, vil der højst sandsynligt komme fyrer senere som jeg synes er mere dejlige...  Han kan jo umuligt være den rette når jeg har det sådan her...

Jeg ved udemærket godt at det vil være det bedste for min skønne datter at jeg dropper ham.... det er bare ikke lige så nemt.... vi går i klasse sammen....  Men jeg flytter heldigvis langt væk fra byen her inden for 3 mdr.

Nogen forslag hvordan man gør det bedst??

knus

Loa skriver:

Uden tvivl en sød gestus din søster og on-off ven har givet dig der, men men men jeg tænker straks, du skriver flere gange du får sommerfugle i maven når du modtager en sms fra din "by-flirt", så ville jeg altså se hvad det kunne udvilke sig til......

Og når man ydermere tager din on-off ven's baggrund i betragtning, så syntes jeg klart det ville være det bedste sats for dig......

Ja... det var super sødt gjort. Men ikke fedt når jeg kommer hjem med tankerne om at ende det med ham.... det gør bare situationen mere kompliceret.

Ang. ham fyren fra byen: Jeg skal til fødselsdag i næste weekend, og ender højst sandsynligt nede i byen. Jeg har spurgt ham om han kom. Det skulle han ikke, men ville gerne komme for min skyld. Men han vil gerne mødes en af dagene i den kommende uge.

Det viser jo også at han ikke bare er ude på et engangsknald.  Han er virkelig sød, og har åbenbart en lille pige på 4½, hvilket jo kun kan være et plus.

Tror bare jeg bliver nødt til at ende det andet, og se hvad ham her har at byde på.

Jeg tror i har ret..... Er bare som jeg skrev til "Helora", elendig til sådan noget. Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal gøre det.

Tak for svar

Knus

B&J skriver:

Jeg kan kun sige ønsker du af få¨et forhold med en hvor du vågner næste dag der står en sms eller han bare ligger og prøvet af begå selvmord??? vil du eller din datter syntes det ville være super sjovt... jeg syntes du skal holde ved af i kun skal være venner og ikke mere og se hvordan ham den anden er du møtte i byen men som sagt føl inde i dit hjerte og se hvad det siger

Åhhh gud nej, det ønsker jeg godt nok ikke.....

Jeg må ende det....  Det er bare svært når man ved at man knuser den anden person.

Mit hjerte siger klart at jeg skal tage chancen.

Men på den anden side, har ham jeg dater jo hjulpet mig rigtigt meget her på det sidste. Tror jeg tager en tænke pause, og får det hele vendt i mit hovede, og så ender jeg det med ham den ene, og så se hvad der sker.

Men hvor er det svært.... Kan bare heller ikke se nogen fremtid med ham jeg dater. så der er vel intet grundlag for at blive sammen.

Har også stoppet alt sex med ham. Jeg er bare ikke hel-hjertet med i det.

Jeg burde nok egentligt have stoppet det for længe siden.

Men tak for dit svar.

Knus

Anonym skriver:

Åhhh gud nej, det ønsker jeg godt nok ikke.....

Jeg må ende det....  Det er bare svært når man ved at man knuser den anden person.

Mit hjerte siger klart at jeg skal tage chancen.

Men på den anden side, har ham jeg dater jo hjulpet mig rigtigt meget her på det sidste. Tror jeg tager en tænke pause, og får det hele vendt i mit hovede, og så ender jeg det med ham den ene, og så se hvad der sker.

Men hvor er det svært.... Kan bare heller ikke se nogen fremtid med ham jeg dater. så der er vel intet grundlag for at blive sammen.

Har også stoppet alt sex med ham. Jeg er bare ikke hel-hjertet med i det.

Jeg burde nok egentligt have stoppet det for længe siden.

Men tak for dit svar.

Knus

 

 

Ja glem dem begge to og tag en pause lyder rigtigt godt for dig

Anonym skriver:

Jeg vælger at skrive anonym, da der er en der kunne læse med.

Jeg har set en fyr det sidste halve år.

Han er psykisk meget ustabil (lider af en slem depression). På det halve år vi har set hinanden, har der været flere episoder med selvmordstrusler (fra hans side selvf.)

Han har en enkelt gang stukket af, (ville blive i en skov i flere uger), og han har på et tidspunkt inviteret en eks over, selv om han vidste jeg ikke brød mig om det.

Der ligger mange ting i det. Det skal siges at vi ikke er kærester, da jeg ikke på nogen måder er klar til det.

Han siger tit at han elsker mig, og på det seneste er det gået rigtigt godt imellem os.Men igen, vi dater, og har ingen forpligtelser fover for hinanden.

Min 2 årige datter er rigtig glad for ham. Når hun er her er han kun en ven.

Men men men..... Til tider går han mig rigtigt meget på nerverne. Og i går var jeg  på tur/i byen med to veninder. Jeg mødte en super sød fyr. Jeg snakkede ikke rigtigt med ham. Men han kiggede rigtigt meget efter mig.

Han faldt i snak med min veninde, og endte med at komme over og sige farvel. Han skulle på arb i en anden bar. Han skrev hans nummer ned på en serviet, og bad mig skrive.

En time senere skrev jeg en kort besked til ham. og vi har praktisk taget skrevet sammen siden. Ikke noget frækt eller noget. Bare sådan for at lære hinanden at kende.

Jeg har sgu dårlig samvittighed. Men jeg får virkeligt kuller i maven når jeg får en sms fra ham jeg mødte i går.

Jeg tog hjem fra byen ved en 3 tiden.... Da jeg kommer hjem sidder min søster (som passede min datter) og ham jeg har set on and off det det sidste halve år. De havde pyntet min lejlighed op med 120 balloner, flag, serpentiner og boller (pga min nærtstående føs'dag).

Som om det ikke var nok havde han da også lige en gave.... et Poul Pava maleri til 2600,-

Ærligt talt så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg får jo sommerfugle i maven når ham den anden skriver.

Nogen forslag??

Knus

Det kan være universet har skænket dig sommerfugle et andet sted fra, så du bliver nødt til at ta den beslutning du nok længe har vidst du skulle tage, nemlig at forklare ham du har set i et halvt år at I kun skal være venner, men at du til gengæld gerne vil fortsætte med at være hans ven?

Nu kender jeg jo ikke hele historien, men det er bare en tanke herfra og held og lykke med det hele