Hvad mener du?

Jeg er sådan i tvivl om mine følelser er berettiget - meget i tvivl, så jeg kunne godt tænke mig at høre jeres syn på det.

Vores dagplejer har indtil for nogle mdr. siden passet hendes eget barn i gruppen. Jeg har altid fornemmet en stor jalusi fra dette barn på vores barn og hun har været hårdhændet ved mit barn engang i mellem, uden at det har været gjort til et problem på nogen som helst måde.

Nu hvor hun ikke længere er en del af gruppen opstår "problemet" så, idet dagplejerens barn bliver hentet af en søskende, således at de er hjemme en halv times tid inden lukketid. Det hænder derfor ofte at barnet netop er kommet hjem eller er hjemme når jeg henter mit barn. Og så fornemmer og mærker jeg meget stor jalusi, som viser sig ved ex. at h*n skubber mit barn ud af/hen mod døren eller går hen og vil klæde mit barn på osv. Andre gange stor tuder h*n, fordi h*n vil have hendes mors opmærksomhed. Dette har jeg accepteret og har ikke gjort noget ved det.

Dog har to episoder fået mig til at synes det tager lidt overhånd. I den forgangne uge, kommer jeg for at hente mit barn, mens dagplejeren står udenfor med hendes eget barn i favnen og snakker med en anden forældre. Hun fornemmer godt min undren og kommer med en eller anden forklaring om at hun bare lige skulle......

Anden episode mit barn det eneste barn i gruppen som skal være der. det opdager jeg først om morgenen  og siger ved aflevering, nå så skal i rigtig hygge jer. Hvorefter hun svarer at hun har beholdt hendes eget barn hjemme, nu der ikke kom andre - det er her min forståelse ikke rækker.....

Jeg synes det er kritisabelt hun beholder hendes eget barn hjemme, fordi de andre ikke kommer, men jeg ved faktisk ikke om hun har lov til?

Jeg er ikke i tvivl om at dagplejeren selv har "opdaget" jalusien og øjensynligt har svært ved at tackle den. hun har i hvert fald ikke gjort noget "aktivt" mens jeg har været der.

Vi er super glade for dagplejeren, men er lidt ked af det her. Jeg har ikke tænkt mig at anmelde noget eller sige noget, men har blot brug for at høre om mine følelser er berettiget.

Hvad tænker i?

Anonym skriver:

Jeg er sådan i tvivl om mine følelser er berettiget - meget i tvivl, så jeg kunne godt tænke mig at høre jeres syn på det.

Vores dagplejer har indtil for nogle mdr. siden passet hendes eget barn i gruppen. Jeg har altid fornemmet en stor jalusi fra dette barn på vores barn og hun har været hårdhændet ved mit barn engang i mellem, uden at det har været gjort til et problem på nogen som helst måde.

Nu hvor hun ikke længere er en del af gruppen opstår "problemet" så, idet dagplejerens barn bliver hentet af en søskende, således at de er hjemme en halv times tid inden lukketid. Det hænder derfor ofte at barnet netop er kommet hjem eller er hjemme når jeg henter mit barn. Og så fornemmer og mærker jeg meget stor jalusi, som viser sig ved ex. at h*n skubber mit barn ud af/hen mod døren eller går hen og vil klæde mit barn på osv. Andre gange stor tuder h*n, fordi h*n vil have hendes mors opmærksomhed. Dette har jeg accepteret og har ikke gjort noget ved det.

Dog har to episoder fået mig til at synes det tager lidt overhånd. I den forgangne uge, kommer jeg for at hente mit barn, mens dagplejeren står udenfor med hendes eget barn i favnen og snakker med en anden forældre. Hun fornemmer godt min undren og kommer med en eller anden forklaring om at hun bare lige skulle......

Anden episode mit barn det eneste barn i gruppen som skal være der. det opdager jeg først om morgenen  og siger ved aflevering, nå så skal i rigtig hygge jer. Hvorefter hun svarer at hun har beholdt hendes eget barn hjemme, nu der ikke kom andre - det er her min forståelse ikke rækker.....

Jeg synes det er kritisabelt hun beholder hendes eget barn hjemme, fordi de andre ikke kommer, men jeg ved faktisk ikke om hun har lov til?

Jeg er ikke i tvivl om at dagplejeren selv har "opdaget" jalusien og øjensynligt har svært ved at tackle den. hun har i hvert fald ikke gjort noget "aktivt" mens jeg har været der.

Vi er super glade for dagplejeren, men er lidt ked af det her. Jeg har ikke tænkt mig at anmelde noget eller sige noget, men har blot brug for at høre om mine følelser er berettiget.

Hvad tænker i?

Jeg har været udsat for lidt af det samme, og det var absolut ikke sjovt!

Min søn skulle i gæstedagpleje, og da jeg aflevere ham får jeg af vide at han er det eneste barn der kommer den dag, men så er det godt at dagplejerens eget barn også er der - Hun har selv haft sit barn som en del af gruppen, da hendes eget barns dagplejer var sygemeldt.
Det var jo hvad det var, og det var der ikke noget at gøre ved.

Ugen efter aflevere jeg igen min søn i gæstedagplejen, og ser lidt frem til at gæstedagplejen måske endelig har lidt mere tid til min søn, da hun før weekenden havde fortalt at hendes barns dagplejer var raskmeldt, og at hendes barn skulle starte mandag morgen .. MEN, mandag morgen var min søn igen den eneste der var der så gæstedagplejeren havde valgt at holde eget barn hjemme osse - "Ellers fik hun jo masser af se til, hvis Emil ikke havde nogle at lege med" som hun sagde ??!

Det er ikke det at jeg ikke under hende at have tid med sit eget barn, men hun har valgt at blive dagplejer og så har hun altså valgt at have fokus på andre børn end sine egne, i dagtimerne.

Jeg oplevede også en del jalousi mellem dagplejerens eget barn, og min søn og det gjorde mig ked af det, at se at min søn nærmest løb mod døren, når jeg kom - Som om han bare ville væk!

Ved ikke om det var til at forstå, og jeg har nok heller ikke nogle gode råd, men jeg vil bare sige at jeg godt kan følge dig!

Sees. skriver:

Jeg har været udsat for lidt af det samme, og det var absolut ikke sjovt!

Min søn skulle i gæstedagpleje, og da jeg aflevere ham får jeg af vide at han er det eneste barn der kommer den dag, men så er det godt at dagplejerens eget barn også er der - Hun har selv haft sit barn som en del af gruppen, da hendes eget barns dagplejer var sygemeldt.
Det var jo hvad det var, og det var der ikke noget at gøre ved.

Ugen efter aflevere jeg igen min søn i gæstedagplejen, og ser lidt frem til at gæstedagplejen måske endelig har lidt mere tid til min søn, da hun før weekenden havde fortalt at hendes barns dagplejer var raskmeldt, og at hendes barn skulle starte mandag morgen .. MEN, mandag morgen var min søn igen den eneste der var der så gæstedagplejeren havde valgt at holde eget barn hjemme osse - "Ellers fik hun jo masser af se til, hvis Emil ikke havde nogle at lege med" som hun sagde ??!

Det er ikke det at jeg ikke under hende at have tid med sit eget barn, men hun har valgt at blive dagplejer og så har hun altså valgt at have fokus på andre børn end sine egne, i dagtimerne.

Jeg oplevede også en del jalousi mellem dagplejerens eget barn, og min søn og det gjorde mig ked af det, at se at min søn nærmest løb mod døren, når jeg kom - Som om han bare ville væk!

Ved ikke om det var til at forstå, og jeg har nok heller ikke nogle gode råd, men jeg vil bare sige at jeg godt kan følge dig!

Åh, det lyder heller ikke sjovt. Godt det var en gæstedagplejer. Jeg ved slet ikke om de må have lov til det? Altså at holde deres børn hjemme og passe dem? Hvad nu hvis de har 2 børn, hvad så?

Jeg fik også en dårlig fornemmelse af at der ville være for meget at se til hvis mit barn var eneste barn og så pyt værre med at mit barn formentlig ikke sætter særlig stor pris på hendes barn, som jo tryner mit barn.

Jeg tænkte nemlig også DET ER DIT ARBEJDE, jeg betaler dig for det.

Mange tak for knus og for dit svar, det er rart med tilbagemelding.