Kærestesorger er åbenbart.....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.435 visninger
8 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
30. oktober 2010

Anonym trådstarter

.....En god slankekur!!!

I søndags blev jeg forladt af min kæreste, og idag sagde vægten -5,2 kg.
Det er nok meget godt da jeg gerne ville tabe mig 6 kg, men det har vidst ikke været den rigtige måde at gøre det på.
Min energi er nærmest væk.... Sammen med min appetit.

Jeg har virkelig ingen appetit. Sad her til aften, sammen med mit barn. Havde lavet forloren hare, kartofler, brun sovs og lækre grøntsager. Jeg plejer at elske det, men idag sad jeg bare og stak i maden.... Øv hvor jeg synes det er træls, men jeg får kvalme og får det endnu ringere hvis jeg tvinger mad i mig!!!

Ved ikke hvad jeg ville med det her. Nok bare af med det!

Fortsat god weekend til alle

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. oktober 2010

Mira0911

Anonym skriver:

.....En god slankekur!!!

I søndags blev jeg forladt af min kæreste, og idag sagde vægten -5,2 kg.
Det er nok meget godt da jeg gerne ville tabe mig 6 kg, men det har vidst ikke været den rigtige måde at gøre det på.
Min energi er nærmest væk.... Sammen med min appetit.

Jeg har virkelig ingen appetit. Sad her til aften, sammen med mit barn. Havde lavet forloren hare, kartofler, brun sovs og lækre grøntsager. Jeg plejer at elske det, men idag sad jeg bare og stak i maden.... Øv hvor jeg synes det er træls, men jeg får kvalme og får det endnu ringere hvis jeg tvinger mad i mig!!!

Ved ikke hvad jeg ville med det her. Nok bare af med det!

Fortsat god weekend til alle



Det er slet ikke rart at have det sådan... Det er aller værst at miste en man elsker... 

Som du selv siger, er det nok ikke lige den rigtige måde at tabe sig på.. Jeg selv har altid haft det sådan når jeg er blevet forladt, havde ikke appetit eller noget som helst... 

Mon ikke du kan klemme et eller to stykker frugt eller noget bare sådan lige så stille - ikke store måltider, bare du får lidt ned... 

Sender dig masser 

Anmeld

30. oktober 2010

Anonym trådstarter

MoarJ skriver:



Det er slet ikke rart at have det sådan... Det er aller værst at miste en man elsker... 

Som du selv siger, er det nok ikke lige den rigtige måde at tabe sig på.. Jeg selv har altid haft det sådan når jeg er blevet forladt, havde ikke appetit eller noget som helst... 

Mon ikke du kan klemme et eller to stykker frugt eller noget bare sådan lige så stille - ikke store måltider, bare du får lidt ned... 

Sender dig masser 



Det tiltrækker mig bare desværre ikke....
Jeg sidder bare og kigger på det, og kan slet ikke få mig selv til at klemme det ned! ØV!!!!

Anmeld

30. oktober 2010

Mira0911

Anonym skriver:

 

Det tiltrækker mig bare desværre ikke....
Jeg sidder bare og kigger på det, og kan slet ikke få mig selv til at klemme det ned! ØV!!!!



Øv øv altså.... Gid jeg kunne hjælpe... 

Anmeld

30. oktober 2010

JustMe

Fokuser på de ting, der kan give dig det bedre. Jeg tabte 8 kg på under 2 uger, da min kærestes og mit forhold hang i en tynd tråd for nogle år siden, og jeg kastede umotiveret, men konsekvent op hver morgen i en del dage. Havde vi ikke fundet ud af det sammen relativt hurtigt, ville jeg helt sikkert have endt med at tabe meget mere, UDEN tvivl. Så hvis du er normalvægtig, er det rigtig vigtigt at få fokus på maden og dit velvære. Især da det er dine følelser, der giver madleden...så er det også gennem følelserne, du er nødt til at få styr på maden igen.

Lav de retter, du har lyst til, fede eller ej og drik måske lidt fuldfed mælk. Det er også en rigtig god ide at omgive dig med mennesker, der kan fjerne dine tanker lidt og komme ud, så kroppen og sindet kan opfatte, at der stadig venter en verden udenfor, når du er klar til den

Anmeld

30. oktober 2010

Anonym trådstarter

JustMe skriver:

Fokuser på de ting, der kan give dig det bedre. Jeg tabte 8 kg på under 2 uger, da min kærestes og mit forhold hang i en tynd tråd for nogle år siden, og jeg kastede umotiveret, men konsekvent op hver morgen i en del dage. Havde vi ikke fundet ud af det sammen relativt hurtigt, ville jeg helt sikkert have endt med at tabe meget mere, UDEN tvivl. Så hvis du er normalvægtig, er det rigtig vigtigt at få fokus på maden og dit velvære. Især da det er dine følelser, der giver madleden...så er det også gennem følelserne, du er nødt til at få styr på maden igen.

Lav de retter, du har lyst til, fede eller ej og drik måske lidt fuldfed mælk. Det er også en rigtig god ide at omgive dig med mennesker, der kan fjerne dine tanker lidt og komme ud, så kroppen og sindet kan opfatte, at der stadig venter en verden udenfor, når du er klar til den



Du har så evig ret, og tak fordi du gider at tage dig tid til at skrive og rådgive.

Desværre står jeg nu alene med mit barn, og skal jo overholde hendes/hans spisetider og sovetider osv.

Når h*n er puttet kl. 19.00 kan jeg jo ingen steder gå.

Min far har været så sød at lave tarteletter (som jeg ELSKER) til mig imorgen.... Og havde det været for 2 uger siden ville jeg glæde mig som en sindsyg, men lige nu sidder jeg bare og tænker "Det er da sødt af ham, men....."

Jeg vil ikke sige at jeg er normalvægtig. Jeg kunne klart trænge til at smide de 6-9 kilo, og det har jeg så næsten gjort nu.

Anmeld

30. oktober 2010

JustMe

Anonym skriver:



Du har så evig ret, og tak fordi du gider at tage dig tid til at skrive og rådgive.

Desværre står jeg nu alene med mit barn, og skal jo overholde hendes/hans spisetider og sovetider osv.

Når h*n er puttet kl. 19.00 kan jeg jo ingen steder gå.

Min far har været så sød at lave tarteletter (som jeg ELSKER) til mig imorgen.... Og havde det været for 2 uger siden ville jeg glæde mig som en sindsyg, men lige nu sidder jeg bare og tænker "Det er da sødt af ham, men....."

Jeg vil ikke sige at jeg er normalvægtig. Jeg kunne klart trænge til at smide de 6-9 kilo, og det har jeg så næsten gjort nu.



Selvfølgelig vil jeg da det Jeg ved jo alt om, hvor hårdt det var for mig selv...og det på trods af, at jeg ikke havde et barn at tage mig af og var dopet på alopam for at kunne sove. Det er SÅ modbydeligt at have det sådan, og hvis bare en smule af mine ord kan lindre lidt, ville jeg blive rigtig glad  

Hvad med familie og venner...kan de ikke komme på "stillebesøg" efter puttetid, så du kan få snakket og få lidt af den støtte, du måske har brug for? Selv brugte jeg rigtigt meget tid på at sidde og stirre ud i luften og gennemgå ord, der var sagt og tænke tingenes tilstand igennem, og det var faktisk en stor hjælp, når en ven, veninde, bror eller forældre lige hev mig ud af tankemylderet.

Anmeld

30. oktober 2010

Anonym trådstarter

JustMe skriver:



Selvfølgelig vil jeg da det Jeg ved jo alt om, hvor hårdt det var for mig selv...og det på trods af, at jeg ikke havde et barn at tage mig af og var dopet på alopam for at kunne sove. Det er SÅ modbydeligt at have det sådan, og hvis bare en smule af mine ord kan lindre lidt, ville jeg blive rigtig glad  

Hvad med familie og venner...kan de ikke komme på "stillebesøg" efter puttetid, så du kan få snakket og få lidt af den støtte, du måske har brug for? Selv brugte jeg rigtigt meget tid på at sidde og stirre ud i luften og gennemgå ord, der var sagt og tænke tingenes tilstand igennem, og det var faktisk en stor hjælp, når en ven, veninde, bror eller forældre lige hev mig ud af tankemylderet.



Efter jeg er blevet mor, har jeg desværre ikke rigtig nogle venner tilbage. Har en enkel veninde, men hun er selv mor så derfor har jo sit at se til....

Jeg sidder også og stirre meget ud i luften, så snart mit barn er puttet. Vender og drejer alle sætninger og ord, ansigtsudtryk osv....

"Hvis jeg nu havde sagt og gjort sådan, hva så?" - "Hvorfor siger han som han gør?!" bla bla bla.....

Det er ulideligt, og super hårdt, og jeg håber virkelig inderligt at vi kan finde ud af det igen men jeg føler også at jeg er ved at kvæles ved at kæmpe så meget.... Hvor er det ubehageligt!!!!

Anmeld

30. oktober 2010

JustMe

Anonym skriver:



Efter jeg er blevet mor, har jeg desværre ikke rigtig nogle venner tilbage. Har en enkel veninde, men hun er selv mor så derfor har jo sit at se til....

Jeg sidder også og stirre meget ud i luften, så snart mit barn er puttet. Vender og drejer alle sætninger og ord, ansigtsudtryk osv....

"Hvis jeg nu havde sagt og gjort sådan, hva så?" - "Hvorfor siger han som han gør?!" bla bla bla.....

Det er ulideligt, og super hårdt, og jeg håber virkelig inderligt at vi kan finde ud af det igen men jeg føler også at jeg er ved at kvæles ved at kæmpe så meget.... Hvor er det ubehageligt!!!!



Det er rigtig rigtig hårdt, og jeg kan vist ikke sige så meget andet, end at du skal huske at lytte til dig selv, og hvad du i virkeligheden har brug for

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.