Jeg skriver som ano, da der er en herinde som også kender den pågældende veninde.
Jeg har en veninde, som har haft lidt problemer med sin kæreste/ekskæreste, som hun stadig bor hos. Og hun boede så hos os 3-4 dage (3 nætter), indtil i forgårs, mens de lige fik lidt luft og kunne finde ud af hvad de egentlig ville.
Nå, men min point er, at manden og jeg gik i seng som vi plejer om aftenen de tre dage (mellem 21 og 24), men hun sad længe oppe, da hun har lidt problemer med at sove, og så sad hun og drak øl. Første dag drak hun en enorm stor øl, som svarer til 3 almindelige øl. Og gik i seng ved 4-tiden, men sov først ved 6-tiden, hvorefter hun så først stod op 12.50. Anden dag drak hun to store Guiness-øl, som er noget stærkere end almindelige øl, til dem der ikke kender dem. Og der gik hun ligeledes i seng lidt sent (kl 2 ca.) og stod først op ved 14-tiden. Dag tre var vi ude at handle, hvor hun købte 6 almindelige øl, og jeg tænkte at hun nok regnede med at skulle have til et par dage eller tre. Men hun drak alle 6 samme aften, og gik så i seng kl 00.50, og stod op dagen efter kl 15).
Det skal nok tilføjes at der er snakke om en person som er mindre end 160 cm og vejer 44 kg ca., så det er, i mine øjne, meget alkohol for hende at drikke hver eneste aften.
Nu spørger jeg jo så jer, hvad skal jeg gøre? Skal jeg blande mig i det? Hvad skal jeg sige så? Jeg synes på sin vis ikke det rager mig, men på den anden side er det også bare.... lidt alvorligt.
Min mand sagde også, efter veninden var taget hjem til sin eks igen, at hun er da begyndende alkoholiker.
Ja, hvad synes I jeg skal gøre? For jeg synes det er svært.