Ja i min verden er det stor forskel på lånt og arvet. Hvad siger i?
Har intet i mod at arve ting jeg kan sorterer i og bruge som jeg vil . kan også godt finde på at købe brugt selv. Men nogen ting vil jeg dog godt have fra ny af. fx. barnevognen. At føle det er min og selv have valgt farve og model ovs. 
Men er det lånt syntes jeg man står med et stort ansvar for de ting, at passe på dem. Er det fx tøj så skal man passe på med pletter og hvordan man vasker sit tøj og lign. og så det lige det med at huske hvad der var lånt og hvad der var ens eget.
Grunden til jeg spørger er at min svigerinde har 2 små drenge( 3 og 1,5 år) og dermed en hel del i overskud nu og når vores datterkommer til verden til marts. Fx. barnevogn. min kæreste syntes det fedt vi kan låne. Jeg vil helst selv have. vil ikke skull egå og åasse på den i 2 år. og vil heller ikke have den i den farve ( grøn)
men sort. Derud over har hun også skrå stol, legetæpper og lign( ikke særlig fikse i farver) Foruden tøj til drenge selvfølgelig.
Er bare der henne hvor at tøj er ok at arve. En seng og autostol ok at låne. Min kæreste blev dybt rystet da jeg sagde jeg egentlig helst ville have min egen vogn. Det kom helt bag på ham og han har ikke nævnt det siden, er der henne hvor jeg er parat til at punge ud selv på trods af jeg ikke har alverden af penge( vi er kun fælles om alm. hus og mad udgifter på nuværende tidspunkt)
Der er også flere ting min svigerinde syntes har været de fedeste ting til baby som jeg ( har en datter i forvejen på 6år) ikke kan se nogen nytte af og kan ligesom se/høre jeg er mærkelig fordi jeg afviser de ting. Det er fx. bumbo stol( syntes det er skidt for dem at lære at sidde sådan) kravlegård, Voksiposen( lånte en til min datter og droppede den hurtigt igen. alt for besværligt og tungt at mokke rundt med)
Hvad er jeres mening om alt det med lånt og arvet.. 
Anmeld