i tvivl om uddannelse

Skriver anonymt da jeg egentlig syntes dette er lidt pinligt. Problemet er at jeg lige er startet på en uddannelse, men er nu blevet meget i tvivl om det er den rigtige for mig. Jeg syntes fagene er rigtig spændende, men er i tvivl om det er den slags jobs jeg gerne vil have efter endt uddannelse, og det er jo ret væsentligt.

Grunden til jeg netop valgte denne uddannelse er bl.a. pga. høje forventninger fra svigerfamilien og dem som kender mig. Det er en "høj" uddannelse og følte at jeg næsten blev nød til at vælge den, da jeg lige fik det gennemsnit den krævede, og det derfor ville være dumt af mig at vælge en anden der måske kun kræver en 9.klasse. Ved godt det lyder dumt, for man skal selvfølgelig lave det man helst vil, men ved ikke hvad jeg vil, er bare meget forvirret lige nu, så havde bare lige brug for at komme ud med det og måske hører fra andre der har haft tvivl ligende mine eller bare nogle med forståelse for hvordan jeg har det...

Anonym skriver:

Skriver anonymt da jeg egentlig syntes dette er lidt pinligt. Problemet er at jeg lige er startet på en uddannelse, men er nu blevet meget i tvivl om det er den rigtige for mig. Jeg syntes fagene er rigtig spændende, men er i tvivl om det er den slags jobs jeg gerne vil have efter endt uddannelse, og det er jo ret væsentligt.

Grunden til jeg netop valgte denne uddannelse er bl.a. pga. høje forventninger fra svigerfamilien og dem som kender mig. Det er en "høj" uddannelse og følte at jeg næsten blev nød til at vælge den, da jeg lige fik det gennemsnit den krævede, og det derfor ville være dumt af mig at vælge en anden der måske kun kræver en 9.klasse. Ved godt det lyder dumt, for man skal selvfølgelig lave det man helst vil, men ved ikke hvad jeg vil, er bare meget forvirret lige nu, så havde bare lige brug for at komme ud med det og måske hører fra andre der har haft tvivl ligende mine eller bare nogle med forståelse for hvordan jeg har det...

Hej, jeg har selv zappet rundt i uddannelser, og har stadig en tendens til at være meget i tvivl. Det virker ud fra det du skriver ikke som om du har valgt din nuværende ud fra lyst, men ud fra andres forventninger.  Det synes jeg er virkelig ærgerligt, og synd for dig, hvis det virkelig er sådan det hænger sammen.

Man kan jo godt synes et fag er spændende selv om det ikke er drømmeudd. Og ja, det er virkelig væsentligt, hvad man kommer til at bruge uddannelsen til og arbejde med bagefter.

Hvad er du mest i tvivl om mht. uddannelsen?

Jeg har selv stået i samme situation.. Sidste år lige efter jul.. Jeg startede på læreruddannelsen efter sommerferien og var egentlig glad for at gå der, det var vældig spændende og uddannelsesstedet var kanon !! Men, så kom det jo til det med at undervise, jeg fandt ud af at det sagde mig INTET.. Jeg var virkelig i tvivl, for var jo ellers glad for at gå der.. Jeg fortsatte i et halvt års tid for at se om det bare var en skør idé jeg havde fået mig og valgte derefter at droppe ud.. Jeg følte virkelig efter min mavefornemmelse, jeg skulle ikke være lærer.. Jeg følte simpelthen ikke for det og derfor valgte jeg at stoppe..

Der er ingn andre end dig selv der skal bestemme hvilken uddannelse du skal tage Så jeg vil råde dig til virkelig at føle efter og se hvad din mavefornemmelse siger.. Det hjalp i hvert fald mig  Jeg er nu igang med sygeplejerske, og jeg elsker det !!!

Good luck ..

Ved godt at jeg ikke har valgt uddannelsen ud fra lyst. Jo måske 30%lyst og 70% forventninger og status. 

Altså som sagt er fagene ret spændende, og uddannelsen er egentlig bred nok, men de fleste der tager denne uddannelse ender indenfor marketing eller HR, da det er en kommunikations uddannelse. Min frygt går nok mest på om det er mig, altså de jobs den giver er mange hvor man er i centrum, enten som chef eller i en stilling med meget frihed og ansvar, og jeg er en person der tvivler rigtig meget på mig selv. Jeg er mere reseveret og privat, end udfarende og udadvendt, og derfor ved jeg ikke om det er det rigtige job for mig.

Jeg havde egentlig tænkt mig at skulle læse til sekretær, men da jeg så fik høje nok karakterer og et godt nok gennemsnit, så var der så mange der sagde.. hvorfor tager du så ikke denne uddannelse i stedet for, den er meget bedre, og det valgte jeg jo så at gøre.

Tror bare jeg rigtig gerne vil have at dette er det rigtige for mig, men ved sku ikke om jeg har personligheden til det

Anonym skriver:

Ved godt at jeg ikke har valgt uddannelsen ud fra lyst. Jo måske 30%lyst og 70% forventninger og status. 

Altså som sagt er fagene ret spændende, og uddannelsen er egentlig bred nok, men de fleste der tager denne uddannelse ender indenfor marketing eller HR, da det er en kommunikations uddannelse. Min frygt går nok mest på om det er mig, altså de jobs den giver er mange hvor man er i centrum, enten som chef eller i en stilling med meget frihed og ansvar, og jeg er en person der tvivler rigtig meget på mig selv. Jeg er mere reseveret og privat, end udfarende og udadvendt, og derfor ved jeg ikke om det er det rigtige job for mig.

Jeg havde egentlig tænkt mig at skulle læse til sekretær, men da jeg så fik høje nok karakterer og et godt nok gennemsnit, så var der så mange der sagde.. hvorfor tager du så ikke denne uddannelse i stedet for, den er meget bedre, og det valgte jeg jo så at gøre.

Tror bare jeg rigtig gerne vil have at dette er det rigtige for mig, men ved sku ikke om jeg har personligheden til det

Hvis det virkelig var det du ville, skulle personligheden nok følge med!

Men, vær lige opmærksom på at du har et bestemt antal su-klip der svarer til 6 år. Desuden kan man højst skifte uddannelse 3 gange, med mindre man søger om og får dispensation. Man vil desuden kommer bagerts i køen, altså bliver der ikke længere regnet med dit gennemsnit. Så find ud af hvad du gerne vil og vælg det lige når du synes du kan.

Mange Hilsner fra mig, som går på en uddannelse der ikke krævede andet end bestået og har et gennemsnit på 10,7.

Det er godt nok osse et flot gennemsnit. Højere end mit hvad læser du?, men ja kan selvfølgelig godt følge det du siger, det er jo osse de bekymringer jeg går med, om jeg skal vælge en anden og derved ha spildt en optagelse (det gør nu ikke så meget), eller om jeg skal blive ved og så se hvad der sker. Det er bare så hårdt at gå rundt med tvivlen hele tiden, syntes det tager så meget energi fra mig.

Det svære er osse at jeg ikke har nogen at snakke med det om. Har ingen veninder og der er ingen på min linje jeg snakker så godt med. Kæresten bliver trist hvis han ved jeg ikke er lykkelig og ja familien har nogle krav der gør at de er svære at snakke med