Ja, så vil jeg søreme lige skrive et indlæg igen, efter en meget lang stille-periode fra mig! Måske I blev helt forskrækkede? 
Jeg kan se Kathrine har spurgt til mig, og det er da for skønt!
Jeg har været igennem en lang process med prioriteringer i mit liv, en hård omstrukturering af mig selv som person, for at komme igennem den depressive periode. Det er temmelig personligt, men af de årsager har jeg måtte revurdere alle mine tiltag i livet og afgøre hvad der var godt for mig.
Jeg har måttet sige farvel til veninder og netop dette har været en årsag til at jeg følte jeg ville værne om mit privatliv. Set i klogskabens lys, var depressionen noget af det bedste der kunne ske, for jeg har langt større livskvalitet nu end tidligere.
Jeg har surfet lidt rundt herinde i dag, og hvor er det dejligt der er mange der er gravide igen (hvilket vi faktisk også pønser på ;-)) og sørme om ikke Trine har fået den smukkeste datter - hvor er det skønt for jer! Det er så fedt at se billeder af jeres dejlige unger, og mon ikke I får et billede inden alt for længe?
Han er jo en stor knægt efterhånden, og han stortrives. Han er i en ny dagpleje, da hans gamle dagplejemor var en striks type, som (når det kom til stykket) slet ikke burde have med børn at gøre, efter min mening. Vi skiftede i august og vores nye dagplejemor er fantastisk!
Hans sjove påfund for tiden er at sige "tak å mad!", som efter nogle gentagelser bliver til "Taaaaaak åååå maaaaad! - Velboboooom!!" - så altså en højrøstet dreng med de sjoveste udtryk!
Nå, men jeg ville egentlig bare gøre opmærksom på mig selv, og komme med en form for forklaring på min "forsvinden"!
Anmeld
