What??? det havde jeg slet ikke regnet med...

ER I CHOK!!
Okay det her bliver nok en lidt længere tråd! håber i bære over med mig...

Jeg var for et par uger ret sikker på at jeg var gravid, og fik en meget svag positiv test, tog til lægen dagen efter, men testen var negativ, aftalte med lægen at kommen en uge efter hvilket jeg gjorde.. negativ, men fik så taget en blodprøve, den var så os negativ...
derefter besluttede mig og kæresten så at vi lige så stille vi starte projekt baby op...
jeg syntes stadig jeg havde en del tegn på en graviditet, men slog det jo ud af hoved idet blodprøven var negativ..

men så igår, skulle vi rigtigt hygge med en masse rødvin sammen med min kusine og hendes kæreste, og jeg var gået 5 dage over tid, så jeg tænkte for at være sikker ville jeg lige tage en test!

JEG ER SÅ GRAVID!!!!

har nu taget 4 teste samt en clearblue for at være sikker og der er både to streget og en hvor der står gravid!

Nu må i ikke misforstå mig, er glad for at være gravid, men er total i chok.. kan slet ikke tænke, og græd i nat over jeg ikke må ryge, drikke og nok heller ikke kommer til at sove længe mere...

nogle af jer der gik lidt i panik da i fandt ud af at i skulle være mor???

Jeg tror det er meget normalt at gå en lille smule i panik, samtidig med at man er glad og har alle mulige andre følelser... Det har jeg stadig og jeg er snart 17 uger henne... Hehe

Jeg har lige fået nummer 2 og jeg præsterede stadig at panikke flere gange i graviditeten.

Det er helt normalt - tag et par dybe indåndinger og fortæl dig selv at det nok skal gå

Held og lykke med det hele. Det skal nok gå. (:

Jeg kender godt følelsen, jeg er faktisk begyndt at blive lidt panisk igen nu her i slutningen af graviditeten. Tror sku ikke man bliver helt dus med tanken om hvad det egentlig er man har gang i før man sidder med den skønneste baby i armene, eller i mit tilfælde de to skønneste babyer i armene  Kan også godt føle mig lidt klaustrofobisk i min egen krop, fordi jeg bare ikke kan slippe ud af den store tunge krop, men bare hænger på den til den selv syntes det er nok... total underlig følelse.

Men rigtig mange gange tillykke med graviditeten, det er da noget så fantastisk at blive gravid og noget så træls at det tager hele 9 måneder før baby vil ud...  Kram mulle

rart at høre at jeg ikke er helt unormal og heller ikke er en dårlig mor fra dag 1 af...
satser os på at det hele bare lige skal falde til ro og man lige skal opfatte det ordneligt...

syntes det er den mest mærkelige følelses blanding jeg har oplevet..

majaTn skriver:

rart at høre at jeg ikke er helt unormal og heller ikke er en dårlig mor fra dag 1 af...
satser os på at det hele bare lige skal falde til ro og man lige skal opfatte det ordneligt...

syntes det er den mest mærkelige følelses blanding jeg har oplevet..

Jeg gik også i panik. Jeg aborterede to gange inden det lykkes med den 3. graviditet, men alligevel, selvom jeg var så lykkelig og lettet over at det kunne lade sig gøre, gik jeg alligevel totalt i panik da jeg oversteg de uger jeg havde været gravid da jeg aborterede de to første... 

Så det er helt normalt. 

Jeg har en veninde, som kæmpede i ca. 10 år, inden det lykkes dem at blive gravid med hjælp selvfølgelig. Hun fortalte mig, at selv hun gik i panik, da det gik op for hende, at det nok gik denne gang... og i det tilfælde må man da sandelig sige det var ønskebarn... så helt rolig, det er meget naturligt 

patella skriver:

Jeg gik også i panik. Jeg aborterede to gange inden det lykkes med den 3. graviditet, men alligevel, selvom jeg var så lykkelig og lettet over at det kunne lade sig gøre, gik jeg alligevel totalt i panik da jeg oversteg de uger jeg havde været gravid da jeg aborterede de to første... 

Så det er helt normalt. 

Jeg har en veninde, som kæmpede i ca. 10 år, inden det lykkes dem at blive gravid med hjælp selvfølgelig. Hun fortalte mig, at selv hun gik i panik, da det gik op for hende, at det nok gik denne gang... og i det tilfælde må man da sandelig sige det var ønskebarn... så helt rolig, det er meget naturligt 

tak det lettede en del på samvittigheden...