Har i aldrig lyst til at skrige

at nu går i fanme og så må manden selv vaske hans tøj, han må selv sørge for at få betalt det girokort, han må selv huske at få ringet til kommune osv i den dur og I bare ikke orker at høre "det ved jeg ikke" i en halv diskussion som du prøver at stable på benen, når du prøver at få hverdagen til at hænge sammen?
Jeg er bange for at jeg er ved at være fyldt op, men er også bange for at jeg lever sammen med en mand der desværre ikke har de største nosser og gå ned over et evt. brud.
hilsen mig

JO ind i mellem har jeg lyst til at skrige, men det er som regl over andre ting... kasper er rigtig god til at lave aftaler om f.eks. at vi skal ud til hans mor og spise aftensmad og så glemme at fortælle mig om det, lige ind til sidste øjeblik..
Vores vasketøj har han forbud mod at vaske.. :PMen til gendgæld hjælper han ind i mellem med at ligge det sammen og på plads..:)

Jeg tror bestemt ikke du er den eneste der har lyst til at skrige og bare stikke af... Måske du skulle tage en snak med ham om det, for hvis dit "bære" først rigtig flyder over, så er der ikke meget tilbage at snakke om.. Hvis du forstår hvad jeg mener...

Knus fra Camilla.

Jeg tror det er en helt almindelig tanke naar man er presset. At saa skrider man bare og livet ville da ogsaa vaere meget lettere hvis man var alene. Jeg taenker ihvertfald af og til tanken.

Det er saa igen af nogen andre grunde end der allerede er kommet frem, men ikke desto mindre har jeg ogsaa tit lyst til bare at flytte hjemmefra. Men saa fañder gemytterne lidt ned og indtil videre er jeg da blevet :)

Man kan nok kun maerke inde i sig selv om baegeret virkelig er fyldt op, nok til at handle saa drastisk. Men jeg ville nok ogsaa starte med at snakke med ham om det. Selvfoelgelig lidt svaert hvis han ikke rigtig vil deltage. :(

Selvfoelgelig er det trist hvis han skulle gaa ned over et eventuelt brud, men hvis det virkelig er det du vil, saa kan du jo ikke vaere ansvarlig for det. Saa maa han sgu lede lidt efter nogle stoerre nosser ;)

Jo det tror jeg alle har lyst til en gang imellem, men det hjælper tit at tænke positivt og nogle gange tælle til 10 inden men eksploder...

Mvh Majbritt

Jo sq!!! ;)

Kender det snildt, det med at få den anden halvdel mere med i dagligdagen. Nu skal jeg så heller ikke gøre mig selv for god, for jeg har bestemt også mine små ting, der kan være RØVirriterrende...fx. at jeg ligger alt hvad der hedder papirer i bunker rundt omkring.
Et par bunker til skolearbejde, en til regninger (den er nu ikke så stor ;)), en anden til noget tredje osv.
Det er ved at drive Sef til vanvid - men gud nåde trøste ham, hvis han roder ved mine bunker...så ved jeg jo ikke, hvor tingene er.

Jeg må indrømme, at jeg har affundet mig med, at det er mig der har styr på at få lavet aftaler, at få ringet og hvad det ellers måtte være.
Så ved jeg også det er gjort, og jeg behøver ikke irriterre mig over, at det altid er mig (eller at det ikke er gjort, når JEG gerne vil have det gjort ;))
Så er der jo andre ting som Sef sørger for.

Men ind imellem kan det føles som om jeg står for det meste - og så er jeg dælme også tæt på at eksplodere...

Knus
Rikke (H)