Ja, håber i kan give mig lidt hjælp her
Jeg giver lige lidt baggrundsviden, så i må undskylde at det nok bliver lidt langt 
Sidste år valgte mig og min kæreste at holde jul sammen hos min far. Det blev ABSOLUT ikke taget godt imod hos svigerfamilien! Specielt min kærestes søster var meget sur og ærligt talt pisse uforskammet! Mig og min kæreste har været sammen i 6 år og sidste år var jeg højgravid til jul (havde termin start ferbruar), så synes faktisk ikke at det var så underligt at vi valgte at holde jul sammen... plus at vi altså er 27 og 29 år gamle... Men både min kærestes mor og søster var meget efter mig mht. at i deres familie holdte man altså ikke jul sammen med kæresten før man havde fået børn!
Jamen hun var jo på vej!!!!
Samtidig har min kærestes søster dikteret, at jeg ikke må være med i julegaver til hende og hendes bror. Med den begrundelse, at så skal hun jo også være på gave med sin kærestes bror, og ham ser de ikke...
derudover har de tre søskende altid givet gaver sammen, og det har min kæreste heller ikke måtte lave om på. Jeg har så (allernådigst) fået lov til at være med i gaverne til forældrene, og betaler så lige så meget som hver af dem. Min kæreste har altid været meget konfilktsky lige når det kommer til hans søster, så det har faktisk bare været sådan, selvom jeg har givet udtryk for, at jeg har været rigtig træt af situationen.
Nu skal vi så holde jul hos dem i år, og jeg sagde derfor sidste år til min kæreste, at jeg altså rigtig gerne vil have lavet om på de der gave-regler, hans søster har dikteret. Jeg synes faktisk, at det vil være at fint tidspunkt for os, at begynde at give gaver alene og sammen som familie. Altså fra mig, ham og vores pige. Det betyder ikke, at vi ikke kan være med til at give en gave, hvis en ønsker sig noget bestemt, som er lidt dyrere, men som udgangspunkt er vi bare os tre. Jeg synes ikke det er særlig fedt, at jeg aldrig føler, at de gaver, der bliver givet, overhovedet er fra mig. Og faktisk synes jeg også det er lidt underligt, at mig og min kæreste giver det dobbelte af hvad hans bror giver fx. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det er hos jer, men jeg har altså ikke fordoblet gavebudgettet fordi min kæreste er med i dem. De er da blevet lidt større, men ikke fordoblet!! Jeg får jo naturligvis heller ikke lige så store gaver fra hans forældre, som han gør.
Men nu er vi så kommet til at snakke om hvad vi egentlig gør nu julen nærmer sig. Min kæreste er begyndt at trække lidt i land igen, fordi han ikke orker at tage konflikten med søsteren, men jeg har altså virkelig ikke lyst til at holde jul sammen med dem på den her måde...
I min familie har vi altid givet gaver til alle og gået sammen om gaverne når det lige gav mening. Min kæreste har også altid været med i de gaver jeg har givet og jeg synes da det er den mest naturlige måde at gøre det på..
men måske er det bare fordi det er traditionen hos os... let og ganske ukompliceret 
Men hvad gør vi lige...? Jeg hælder til at min kæreste snakker med sin søster, bror og mor og fortæller, at vi altså har valgt at gå for os selv nu, og at vi synes et gaveniveau på 200-300 kr pr. gave er passende. (lige nu er det 200 pr. person = 400 kr., men det er altså meget svært for os, at få til at løbe rundt, hvis alle skal have for det. Synes heller ikke vi bare kan give hans familie næsten dobbelt så store gaver som min og vi er altså begge på SU)
Er jeg helt galt på den?? Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi fandt en måde at gøre det på som familie... Egentlig går jeg slet ikke så meget op i hvad gaverne koster, men det ved jeg at specielt hans søster gør. I min familie har det altid betydet mere at folk fik noget de blev glad for. Nogle gange koster det så 200 kr... andre gange 300... men hvis det helt rigtige er der til 350 så har jeg da bare købt det
Men i hans familie er det MEGET vigtigt at alle får for det samme!!
Men som sagt... er jeg helt galt på den? Burde jeg bare lade det ligge, og så gør vi, som vi altid har gjort? eller er det ikke fair nok, at der kommer et tidspunkt, hvor man ligesom går for sig selv? Kan ikke helt finde ud af om det er kampen værd, og om det bare er mig der er unfair... 
Håber på lidt hjælp 