Svigerfamilien og jul

Ja, håber i kan give mig lidt hjælp her Jeg giver lige lidt baggrundsviden, så i må undskylde at det nok bliver lidt langt

Sidste år valgte mig og min kæreste at holde jul sammen hos min far. Det blev ABSOLUT ikke taget godt imod hos svigerfamilien! Specielt min kærestes søster var meget sur og ærligt talt pisse uforskammet! Mig og min kæreste har været sammen i 6 år og sidste år var jeg højgravid til jul (havde termin start ferbruar), så synes faktisk ikke at det var så underligt at vi valgte at holde jul sammen... plus at vi altså er 27 og 29 år gamle... Men både min kærestes mor og søster var meget efter mig mht. at i deres familie holdte man altså ikke jul sammen med kæresten før man havde fået børn! Jamen hun var jo på vej!!!!

Samtidig har min kærestes søster dikteret, at jeg ikke må være med i julegaver til hende og hendes bror. Med den begrundelse, at så skal hun jo også være på gave med sin kærestes bror, og ham ser de ikke... derudover har de tre søskende altid givet gaver sammen, og det har min kæreste heller ikke måtte lave om på. Jeg har så (allernådigst) fået lov til at være med i gaverne til forældrene, og betaler så lige så meget som hver af dem. Min kæreste har altid været meget konfilktsky lige når det kommer til hans søster, så det har faktisk bare været sådan, selvom jeg har givet udtryk for, at jeg har været rigtig træt af situationen.

Nu skal vi så holde jul hos dem i år, og jeg sagde derfor sidste år til min kæreste, at jeg altså rigtig gerne vil have lavet om på de der gave-regler, hans søster har dikteret. Jeg synes faktisk, at det vil være at fint tidspunkt for os, at begynde at give gaver alene og sammen som familie. Altså fra mig, ham og vores pige. Det betyder ikke, at vi ikke kan være med til at give en gave, hvis en ønsker sig noget bestemt, som er lidt dyrere, men som udgangspunkt er vi bare os tre. Jeg synes ikke det er særlig fedt, at jeg aldrig føler, at de gaver, der bliver givet, overhovedet er fra mig. Og faktisk synes jeg også det er lidt underligt, at mig og min kæreste giver det dobbelte af hvad hans bror giver fx. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det er hos jer, men jeg har altså ikke fordoblet gavebudgettet fordi min kæreste er med i dem. De er da blevet lidt større, men ikke fordoblet!! Jeg får jo naturligvis heller ikke lige så store gaver fra hans forældre, som han gør.

Men nu er vi så kommet til at snakke om hvad vi egentlig gør nu julen nærmer sig. Min kæreste er begyndt at trække lidt i land igen, fordi han ikke orker at tage konflikten med søsteren, men jeg har altså virkelig ikke lyst til at holde jul sammen med dem på den her måde...

I min familie har vi altid givet gaver til alle og gået sammen om gaverne når det lige gav mening. Min kæreste har også altid været med i de gaver jeg har givet og jeg synes da det er den mest naturlige måde at gøre det på.. men måske er det bare fordi det er traditionen hos os... let og ganske ukompliceret

Men hvad gør vi lige...? Jeg hælder til at min kæreste snakker med sin søster, bror og mor og fortæller, at vi altså har valgt at gå for os selv nu, og at vi synes et gaveniveau på 200-300 kr pr. gave er passende. (lige nu er det 200 pr. person = 400 kr., men det er altså meget svært for os, at få til at løbe rundt, hvis alle skal have for det. Synes heller ikke vi bare kan give hans familie næsten dobbelt så store gaver som min og vi er altså begge på SU)

Er jeg helt galt på den?? Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi fandt en måde at gøre det på som familie... Egentlig går jeg slet ikke så meget op i hvad gaverne koster, men det ved jeg at specielt hans søster gør. I min familie har det altid betydet mere at folk fik noget de blev glad for. Nogle gange koster det så 200 kr... andre gange 300... men hvis det helt rigtige er der til 350 så har  jeg da bare købt det Men i hans familie er det MEGET vigtigt at alle får for det samme!!

Men som sagt... er jeg helt galt på den? Burde jeg bare lade det ligge, og så gør vi, som vi altid har gjort? eller er det ikke fair nok, at der kommer et tidspunkt, hvor man ligesom går for sig selv? Kan ikke helt finde ud af om det er kampen værd, og om det bare er mig der er unfair...

Håber på lidt hjælp

Puha.. det lyder lidt kompliceret men jeg forstår det godt

Min kæreste og jeg har været sammen i snart ni år og i år er 4. gang vi skal holde jul sammen.  Vi har slet ingen problemer med vores familier. Han køber gaver til sin familie og jeg køber til min, da hans familie er lidt større end min og de altid har givet hinanden for mere end jeg har til min. Begge navne står på kortene.

Det specielle ved denne jul er, at vi har fået vores første barn som har termin 26. nov. Han eller hun står også på alle gaverne.

Jeg synes bare at dig og din kæreste skal blive enige og så være møg ligeglad med hvad søsteren og de andre siger... Jeg synes ikke det handler om faste regler men som du selv skriver... gøre hvad der giver mening....

Jeg har ligesom dig en meget konflikssky kæreste, som aldrig siger noget til sine forældre hvis det er nødvendigt, så jeg har altid måtte tale vores sag i de konflikter vi har haft... Møg irriterende... Men jeg har jo selv valgt ham.. Hvis i er enige, så tag kampen op når nu de kæreste ikke vil....

knus

Undskyld mig, men hvad er det for en snæversynet og kontrollerende svigerfamilie du har?!

Selvfølgelig skal I da give gaver sammen som familie og her mener jeg dig, din kæreste og jeres barn - alt andet ville da være underligt Din kæreste må så informere søsteren om denne beslutning. I min tidligere svigerfamilie gav hver søskende og deres familier også gave fra hver familie, og jeg tror da de fleste gør det på denne måde.

Derudover synes jeg prisniveauet på 300 kr. pr. gave er rigeligt og passende. Det er jo ikke selve beløbet, det handler om, men selve glæden ved at modtage og give en gave

Det var noget af en problemstilling. Jeg synes nu nok, at din svigerfamilie lyder som om, at de virkelig ønsker at holde på deres traditioner. Men mener helt klart, at I skal opstille jeres egne regler.

Min mand og jeg har været sammen i 7 år og har holdt jul sammen hvert år, så i mine ører lyder det meget mærkeligt, at man først skal holde jul sammen når man har fået børn.

Du skal holde på, at I gerne vil give gaver fra jeres lille familie og til et beløb I synes er rimeligt. Bliver familien/svigerfamilien ikke glade for en gave der er købt ud fra det I har råd til, har de slet ikke fortjent at få gaver.

Jeg syntes ikke du er uretfærdig. Din svigerinde skal ikke styre det, bare fordi det HAR været sådan. Men tiderne ændre sig altså.

Her har vi lavet reglen om at jeg køber gaverne til min side af familien, og han køber til sin side. Vi er fælles om gaverne, men vi deler bare indkøbene, og så er det personen selv der hæfter for prisen.

Jeg har altid (siden før jeg flyttede hjemmefra) givet gaver sammen med min søster, til vores familie. Det gør jeg også i år, selvom vi nu skal have lillepigen inden jul. Men hun har meget lavvandet i pengekassen, og ved det vil få hende helt ned hvis hun også skal tænke på hvordan hun skal få råd og få det til at hænge sammen nu. (vi har ikke snakket om det) Men næste år, så må hun selv klare det, for så hedder det bare os 3 herhjemme.

Her går vi ikke op i priser heller, men at personen får noget han/hun ønsker sig. om det er gaver til 150, eller 350 gør ikke nogen forskel her. Altså sidste år havde min søster fået noget til sin nye lejlighed, og det var da fint. Jeg havde købt sådan nogen fede strømper som hun elsker, og de bragte større jubel end alt det andet. Så småting kan også klare det...

Men syntes bestemt din kæreste skal mande sig op, og sige fra. I er en familie nu, og skal det skæres så meget ud i pap, så kan i da bare holde jul selv (forstå mig ret, men man gider da ikke sådan en sur jul)

Anonym skriver:

Ja, håber i kan give mig lidt hjælp her Jeg giver lige lidt baggrundsviden, så i må undskylde at det nok bliver lidt langt

Sidste år valgte mig og min kæreste at holde jul sammen hos min far. Det blev ABSOLUT ikke taget godt imod hos svigerfamilien! Specielt min kærestes søster var meget sur og ærligt talt pisse uforskammet! Mig og min kæreste har været sammen i 6 år og sidste år var jeg højgravid til jul (havde termin start ferbruar), så synes faktisk ikke at det var så underligt at vi valgte at holde jul sammen... plus at vi altså er 27 og 29 år gamle... Men både min kærestes mor og søster var meget efter mig mht. at i deres familie holdte man altså ikke jul sammen med kæresten før man havde fået børn! Jamen hun var jo på vej!!!!

Samtidig har min kærestes søster dikteret, at jeg ikke må være med i julegaver til hende og hendes bror. Med den begrundelse, at så skal hun jo også være på gave med sin kærestes bror, og ham ser de ikke... derudover har de tre søskende altid givet gaver sammen, og det har min kæreste heller ikke måtte lave om på. Jeg har så (allernådigst) fået lov til at være med i gaverne til forældrene, og betaler så lige så meget som hver af dem. Min kæreste har altid været meget konfilktsky lige når det kommer til hans søster, så det har faktisk bare været sådan, selvom jeg har givet udtryk for, at jeg har været rigtig træt af situationen.

Nu skal vi så holde jul hos dem i år, og jeg sagde derfor sidste år til min kæreste, at jeg altså rigtig gerne vil have lavet om på de der gave-regler, hans søster har dikteret. Jeg synes faktisk, at det vil være at fint tidspunkt for os, at begynde at give gaver alene og sammen som familie. Altså fra mig, ham og vores pige. Det betyder ikke, at vi ikke kan være med til at give en gave, hvis en ønsker sig noget bestemt, som er lidt dyrere, men som udgangspunkt er vi bare os tre. Jeg synes ikke det er særlig fedt, at jeg aldrig føler, at de gaver, der bliver givet, overhovedet er fra mig. Og faktisk synes jeg også det er lidt underligt, at mig og min kæreste giver det dobbelte af hvad hans bror giver fx. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det er hos jer, men jeg har altså ikke fordoblet gavebudgettet fordi min kæreste er med i dem. De er da blevet lidt større, men ikke fordoblet!! Jeg får jo naturligvis heller ikke lige så store gaver fra hans forældre, som han gør.

Men nu er vi så kommet til at snakke om hvad vi egentlig gør nu julen nærmer sig. Min kæreste er begyndt at trække lidt i land igen, fordi han ikke orker at tage konflikten med søsteren, men jeg har altså virkelig ikke lyst til at holde jul sammen med dem på den her måde...

I min familie har vi altid givet gaver til alle og gået sammen om gaverne når det lige gav mening. Min kæreste har også altid været med i de gaver jeg har givet og jeg synes da det er den mest naturlige måde at gøre det på.. men måske er det bare fordi det er traditionen hos os... let og ganske ukompliceret

Men hvad gør vi lige...? Jeg hælder til at min kæreste snakker med sin søster, bror og mor og fortæller, at vi altså har valgt at gå for os selv nu, og at vi synes et gaveniveau på 200-300 kr pr. gave er passende. (lige nu er det 200 pr. person = 400 kr., men det er altså meget svært for os, at få til at løbe rundt, hvis alle skal have for det. Synes heller ikke vi bare kan give hans familie næsten dobbelt så store gaver som min og vi er altså begge på SU)

Er jeg helt galt på den?? Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi fandt en måde at gøre det på som familie... Egentlig går jeg slet ikke så meget op i hvad gaverne koster, men det ved jeg at specielt hans søster gør. I min familie har det altid betydet mere at folk fik noget de blev glad for. Nogle gange koster det så 200 kr... andre gange 300... men hvis det helt rigtige er der til 350 så har  jeg da bare købt det Men i hans familie er det MEGET vigtigt at alle får for det samme!!

Men som sagt... er jeg helt galt på den? Burde jeg bare lade det ligge, og så gør vi, som vi altid har gjort? eller er det ikke fair nok, at der kommer et tidspunkt, hvor man ligesom går for sig selv? Kan ikke helt finde ud af om det er kampen værd, og om det bare er mig der er unfair...

Håber på lidt hjælp

Helt ærligt, så må hende svigerinden blive voksen og komme videre. Det er da HELT op til jer, hvoda I fremover vil gøre, og ikke på andres premisser. Du må bare lige hive fat i din kæreste og snakke med ham om at sådan vil du gerne have det fremover. De er jeg sikker på han forstår, og så må han lige blive voksen nok og sige fra overfor sin søster.

Jeg har altid holdt jul med min mand, dog ikke det første år, da vi kun havde været sammen i 5 mdr, men ellers har alle gaver fra os, været fælles.