:'-( Ved ikke om jeg kan tilgive...

Jeg er SÅ rasende, skuffet og ked af det... I går røg min lillebror i spjældet, vi ved endnu ikke hvor han sidder eller hvad han har lavet, men for pokker hvor ville jeg godt liige give ham en kæmpe dummeflad lige nu...

Min storebror døde mens hans sad varetægtfængslet for 6 år siden (puuh tiden er gået hurtigt) og sorgen nær ødelagde min mor, så jeg er SÅ rasende på min dumme dumme lillebror, at han ikke kan tage bare lidt hensyn til hans familie, og lade være med at være en klovn, der render rundt og tror han er smart med lædervest.

Jeg delvist ønsker de bare giver han en 3-4 år, så kan han dælme lære det. Men på den anden side har jeg set hvordan min storebror blev fuldstændig ødelagt efter at ha været varetægtfængslet første gang...

Min lillebror har absolute ingen skrupler for at snyde og bedrage selv sin familie, han er fuldstændig ligeglad... Så ville virkelig ønske jeg også var det nu, men tror bare ikke jeg kan tilgive ham for hvad jeg ved han gør ved min mor lige nu...

Jeg har i forvejen længe tænkt på at sige han ikke måtte se min søn, slet ikke den slags mennesker der skal præge ham, men nu er jeg bare blevet overbevist...

Men hvor gør det ondt alligevel. Han er jo stadig min lille lillebror som havde en kanin han kaldte kærlig, som spillede fodbold og samlede på kapsler... Og nu er han pludseligt en kold skid der køre motorcykel og snyder og bedrager...

Ville ikke rigtig noget med det her indlæg, havde bare lige brug for at komme af med det, nu har jeg ligget søvnløs hele natten...

Jeg kan godt forstå du er skuffet....

Og hvor må det også være svært at se ham ende helt derude...

Jeg ved hvordan jeg ville have det hvis min elskede bror rodede sig ud i noget møg.

Jeg håber for jer at han en dag vil tage sig sammen og tænke sig grundigt om!

Hej 

Vil bare sige at jeg forstår dig så godt! 

Har en lillebror & en far der ryger ind og ud. Dog er min far faldet til ro, men min bror har ikke forstået det endnu. Han er næsten lige blevet løsladt , men fortsætter i det samme spor.

Har bedt om mange gange at han tænker på sin familie, men det som det præller af! Jeg er der alligevel for ham hver gang, han er min bror & jeg elsker ham. Men ville ønske han ville stoppe.

Er ked af det med din anden bror, kan ikke forestille mig hvor forfærdeligt det er at miste så en kæmpetil dig.

det tætteste jeg kommer på at miste er min ovennævnte bror der lige har været indlagt pga steroider & var TÆT på at dø fordi han tog for meget.

Ville bare sige jeg forstår dig & du er velkommen til at skrive privat.'

Knus fra Soffi

SoffiLine skriver:

Hej 

Vil bare sige at jeg forstår dig så godt! 

Har en lillebror & en far der ryger ind og ud. Dog er min far faldet til ro, men min bror har ikke forstået det endnu. Han er næsten lige blevet løsladt , men fortsætter i det samme spor.

Har bedt om mange gange at han tænker på sin familie, men det som det præller af! Jeg er der alligevel for ham hver gang, han er min bror & jeg elsker ham. Men ville ønske han ville stoppe.

Er ked af det med din anden bror, kan ikke forestille mig hvor forfærdeligt det er at miste så en kæmpetil dig.

det tætteste jeg kommer på at miste er min ovennævnte bror der lige har været indlagt pga steroider & var TÆT på at dø fordi han tog for meget.

Ville bare sige jeg forstår dig & du er velkommen til at skrive privat.'

Knus fra Soffi

Det er simpelthen bare så møg hammerende trist at nogen bare ikke kan tage sig sammen...

Jeg synes bare det er hårdt ikke at vide hvor han sidder, eller hvordan han har det, vi må stadig ikke få noget af vide af politiet, men kunne læse i avisen at de i første omgang blir varetægtfængslet i 4 uger, 2 af dem i isolation...  Håber virkelig han klare det, for han har det virkelig ikke godt psykisk, især ikke efter alle de steoider han propper i sig... :-( Jeg er VILDT sur, og vildt bange for der sker ham noget. Har minus tiltro til de danske fængsler holder ordentlig øje med deres fanger.... 

Hej

Det må være rigtig hårdt. Især med historien om din storebror. Det vækker jo uhyggelige minder og følelser for hele din familie.

Min storebror røg ind og ud af spjælet fra han var 17-27. Indbrud, snyderi, stoffer, vold og ligenende. Han stjal selv fra mig og min mor. Min mor måtte betale hans narkogæld MANGE gange så han ikke blev slået ned. Og jeg har måtte gå med peberspray, da de truede med at slå mig ned og gøre mange ubehagelige ting. Kun for at ramme min bror. Jeg var 12-13 år dengang.

Vi levede i utryghed. Han fik selv sine "venner" til at begå indbrud i vores hus, for at komme af med en gæld. Det var få måneder efter min far døde. Så han havde absolut ingen skrubler dengang!

Vil dog sige at så møtte han kvinden i hans liv. Hun sidder i kørestol, og har meget brug for hans hjælp. Hun blev gravid 3 måneder efter de mødtes, og vupti, ændrede hans liv sig!

Han havde dog en episode hvor han røg ind mens hun var gravid for noget vold. Men efter det har der ingenting været! Han er familiefar med stort F nu. Har 2 dejlige unger. Han er blevet en helt anden mand. Og der er gået 6-7 år nu. Fatter det stadig ikke

Jeg stoler dog stadig ikke helt på at han overholder sine aftaler. Da han har skuffet mig rigtig mange gange. Selv om han har bevist at jeg godt kan stóle på ham, tør jeg ikke gøre det 100 %. Det er for at skåne mig selv. Så jeg ser ham desværre ikke så tit (han bor så også flere timer fra os). Men min mor ser ham tit.

Ville bare sige at der kan ske forandringer. Og håber at din lillebror tager sig sammen på et tidspunkt, og erkender at hans liv kun kan blive bedre og mere indholdsrigt!

Knus

hvis det havde været min lillebror, og han havde gjort det op til flere gange, så havde jeg kottet kontakten til ham, skønt at jeg elsker ham virkelig højt...

men hvis han ikke vil lytte, så må han føle.

og det kan godt være det lyder mega ondt, men så ville jeg få resten af familien til at ignorere ham os.. så han rigtig kunne føle hvordan det er at "skide" på sin familie...

jeg ville ikke have noget at gøre med ham, før jeg vidste med 100% sikkerhed at han var stoppet med alt det han rendte og lavede... og så kunne det godt være at vi kunne ses igen...

MaybeMe skriver:

Hej

Det må være rigtig hårdt. Især med historien om din storebror. Det vækker jo uhyggelige minder og følelser for hele din familie.

Min storebror røg ind og ud af spjælet fra han var 17-27. Indbrud, snyderi, stoffer, vold og ligenende. Han stjal selv fra mig og min mor. Min mor måtte betale hans narkogæld MANGE gange så han ikke blev slået ned. Og jeg har måtte gå med peberspray, da de truede med at slå mig ned og gøre mange ubehagelige ting. Kun for at ramme min bror. Jeg var 12-13 år dengang.

Vi levede i utryghed. Han fik selv sine "venner" til at begå indbrud i vores hus, for at komme af med en gæld. Det var få måneder efter min far døde. Så han havde absolut ingen skrubler dengang!

Vil dog sige at så møtte han kvinden i hans liv. Hun sidder i kørestol, og har meget brug for hans hjælp. Hun blev gravid 3 måneder efter de mødtes, og vupti, ændrede hans liv sig!

Han havde dog en episode hvor han røg ind mens hun var gravid for noget vold. Men efter det har der ingenting været! Han er familiefar med stort F nu. Har 2 dejlige unger. Han er blevet en helt anden mand. Og der er gået 6-7 år nu. Fatter det stadig ikke

Jeg stoler dog stadig ikke helt på at han overholder sine aftaler. Da han har skuffet mig rigtig mange gange. Selv om han har bevist at jeg godt kan stóle på ham, tør jeg ikke gøre det 100 %. Det er for at skåne mig selv. Så jeg ser ham desværre ikke så tit (han bor så også flere timer fra os). Men min mor ser ham tit.

Ville bare sige at der kan ske forandringer. Og håber at din lillebror tager sig sammen på et tidspunkt, og erkender at hans liv kun kan blive bedre og mere indholdsrigt!

Knus

 

Puh det lyder som min lillebror, han stjæler også fra familie, og lyver og bedrager, min far har efterhånden måtte punge ud mange gange fordi han skyldte penge til de forkerte... Suk...

Jeg ved ikke helt om jeg tror på at han kommer ud, i så fald bliver det meget svært, han har snakket om det et par gange, men han siger man ikke bare sådan forlader sådan en "bande", og at det nok er forsent... Jeg orker bare næsten ikke at gå det igennem igen, heldigvis bor han stadig på sjælland og jeg bor i århus, så jeg ser ham meget sjældent, det gør det lidt lettere.
Men puhh, ved simpelthen ikke om jeg orker det igen, hele familien er på den anden ende, og der går så meget energi på at bekymre sig...

Og reglerne er vist lidt anderledes når man er rockerrelateret (tror jeg) så det er ikke bare liige sådan at få ro i sjælden ved at få lidt information eller lige snakke med ham...