Blev ringet op af dagplejepædagogen i dag...

Hun ringede for at tale om Emma.

Emma snakker ikke omme i dagplejen. Jo hun snakker med de andre børn, og når hun leger alene, men lige så snart DP'en kommer ind i rummet, så lukker hun i... Meget mærkeligt, for herhjemme og alle andre steder snakker hun som et vandfald.

Det er to mdr. siden ca, at DP'en nævnte det første gang, og Emma har da immervæk gået der i over et år.... Burde hun så ikke have lagt mærke til det noget før, nævnt det før?

I starten tænkte jeg ikke særligt over det, da hun jo snakker når hun kommer hjem, og når jeg henter hende, som DP'en jo osse kan høre. Men her på det sidste har jeg da godt nok tænkt meget over det, og spurgte om Emma stadig ikke henvendte sig til DP eller svarede, når DP sagde noget til Emma? Og det gjorde hun stadig ikke...

Så i dag ringede DP-pædagogen, fordi hun synes vi skal have et møde DP, hende og jeg... da de er bekymrede for hendes sprog... Jeg kunne jo så fortælle at hun taler rigtig godt, endda i sætninger... Men selvfølgelig vil jeg gerne med til at holde et møde, for det er da bekymrende at hun ikke vil i kontakt med sin DP'er.

Jeg fortalte så DP'er i dag, da jeg hentede E, at jeg havde talt med DP-pædagogen.... Hun fortalte så at E faktisk taler til de andre voksne i legestuen indimellem bare ikke hende... Hun får heller ingen smil af E. Og i dag havde hun sat sig på gulvet sammen med børnene og syet lidt øjne på dukker til legestuen og prøvet at komme i kontakt med E ved at tale lidt om dukken, men E vendte bare ryggen til....

DP-pædagogen sagde at vi skulle have fundet ud af, hvad grunden var..om det så var at kemien mellem DP og Emma ikke passede sammen... MEn jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal tænke, for jeg er da næsten sikker på det er kemien, når hun er den eneste...? Men så synes jeg virkelig det er synd for E, at det først er kommet frem nu... for er det så bedst for hende at blive hvor hun er med de børn hun kender, eller er det bedst at flytte hende??

Ååh hvor jeg synes det er frustrerende, både for E, os og DP...

Pædagogen og jeg talte osse om socialfobi, da jeg jo har det... men altså, det er da mærkeligt, hvis hun kun har social fobi overfor DP'eren... 

Desuden har vi lige haft besøg af SP, som Emma osse snakkede med, så jeg sagde at DP-pædagogen gerne måtte ringe til hende, for at høre hvad hun oplever...

bondepigen skriver:

Hun ringede for at tale om Emma.

Emma snakker ikke omme i dagplejen. Jo hun snakker med de andre børn, og når hun leger alene, men lige så snart DP'en kommer ind i rummet, så lukker hun i... Meget mærkeligt, for herhjemme og alle andre steder snakker hun som et vandfald.

Det er to mdr. siden ca, at DP'en nævnte det første gang, og Emma har da immervæk gået der i over et år.... Burde hun så ikke have lagt mærke til det noget før, nævnt det før?

I starten tænkte jeg ikke særligt over det, da hun jo snakker når hun kommer hjem, og når jeg henter hende, som DP'en jo osse kan høre. Men her på det sidste har jeg da godt nok tænkt meget over det, og spurgte om Emma stadig ikke henvendte sig til DP eller svarede, når DP sagde noget til Emma? Og det gjorde hun stadig ikke...

Så i dag ringede DP-pædagogen, fordi hun synes vi skal have et møde DP, hende og jeg... da de er bekymrede for hendes sprog... Jeg kunne jo så fortælle at hun taler rigtig godt, endda i sætninger... Men selvfølgelig vil jeg gerne med til at holde et møde, for det er da bekymrende at hun ikke vil i kontakt med sin DP'er.

Jeg fortalte så DP'er i dag, da jeg hentede E, at jeg havde talt med DP-pædagogen.... Hun fortalte så at E faktisk taler til de andre voksne i legestuen indimellem bare ikke hende... Hun får heller ingen smil af E. Og i dag havde hun sat sig på gulvet sammen med børnene og syet lidt øjne på dukker til legestuen og prøvet at komme i kontakt med E ved at tale lidt om dukken, men E vendte bare ryggen til....

DP-pædagogen sagde at vi skulle have fundet ud af, hvad grunden var..om det så var at kemien mellem DP og Emma ikke passede sammen... MEn jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal tænke, for jeg er da næsten sikker på det er kemien, når hun er den eneste...? Men så synes jeg virkelig det er synd for E, at det først er kommet frem nu... for er det så bedst for hende at blive hvor hun er med de børn hun kender, eller er det bedst at flytte hende??

Ååh hvor jeg synes det er frustrerende, både for E, os og DP...

Pædagogen og jeg talte osse om socialfobi, da jeg jo har det... men altså, det er da mærkeligt, hvis hun kun har social fobi overfor DP'eren... 

Desuden har vi lige haft besøg af SP, som Emma osse snakkede med, så jeg sagde at DP-pædagogen gerne måtte ringe til hende, for at høre hvad hun oplever...

Det var da godt nok mærkeligt.

Kan det være det er fordi hun ikke kan li DP og ikke gider hende?

For hvis hun snakker til og med alle andre

lion skriver:

Det var da godt nok mærkeligt.

Kan det være det er fordi hun ikke kan li DP og ikke gider hende?

For hvis hun snakker til og med alle andre

Ja, det er jo osse det jeg tænker, for der er ingen problemer ellers..

Og så har jeg det bare rigtig skidt med at DP'en først nævner det nu, når hun har gået der så lang tid.... Men det virker ikke til, at hun har været ked af at komme afsted, godt nok nævner hun ikke DP's navn når hun skal afsted, men alle børnenes... og vi har aldrig talt dårligt om DP herhjemme, tværtimod, så det er i hvert fald ikke derfor........

bondepigen skriver:

Ja, det er jo osse det jeg tænker, for der er ingen problemer ellers..

Og så har jeg det bare rigtig skidt med at DP'en først nævner det nu, når hun har gået der så lang tid.... Men det virker ikke til, at hun har været ked af at komme afsted, godt nok nævner hun ikke DP's navn når hun skal afsted, men alle børnenes... og vi har aldrig talt dårligt om DP herhjemme, tværtimod, så det er i hvert fald ikke derfor........

Ja det er da mystik.

Jeg synes også det er mærkeligt hun ikk har sagt noget om det, noget før. Især fordi hun har gået der så længe.

Men det er da mærkeligt at hun gerne vil derhen og siger ungernes navne men ikke hendes.

 

Hun ringede for at tale om Emma....

Øv ja, det er da en frustrerende situation.
Men for at finde noget positivt i det, så syntes jeg da at det er meget professionelt og for Emma's bedste, at DP ærligt fortæller, at det er sådan det er, hos hende. For når det ikke er et problem mellem de andre børn og overfor andre voksne, så må det jo handle om Emma's forhold kun til DP'en.

DP kunne jo ignorere det, og betragte hende som et barn man ikke behøvede samtale med. Men det ER jo vigtigt, at børn reagerer og gerne vil kontakt, når det opsøges. Så det er kun godt, at DP er ærlig overfor Jer, at det ikke har været nemt for hende ift. Emma.

Men jeg forstår også sagtens dine tanker og problematikken i forhold til, at Emma jo har vænnet sig til dén gruppe børn, som hun er sammen med nu.
Men selvom hun kom hen til en af de andre DP'ere, så ville de jo stadig mødes i legestuen (eller hvor Jeres DP'ere nu plejer at samles) engang imellem. Og der vil helt sikkert være andre søde børn i en anden gruppe også, som Emma vil kunne få glæde af at lege med. Det vigtigste er jo, at hun føler sig tryg og tilpas hos den voksne, som har ansvaret for hende, mens hun er i DP.

Jeg håber samtalen I skal have bliver opklarende og at I sammen kan finde den bedste løsning - mest for Emma, men også for alle andres skyld.

Når bare ens barn er glad, så er man også glad som mor.
Om så det bliver hér eller dér.... Bare Emma føler sig tryg og tilpas, ikk!

JustAnotherName skriver:

Øv ja, det er da en frustrerende situation.
Men for at finde noget positivt i det, så syntes jeg da at det er meget professionelt og for Emma's bedste, at DP ærligt fortæller, at det er sådan det er, hos hende. For når det ikke er et problem mellem de andre børn og overfor andre voksne, så må det jo handle om Emma's forhold kun til DP'en.

DP kunne jo ignorere det, og betragte hende som et barn man ikke behøvede samtale med. Men det ER jo vigtigt, at børn reagerer og gerne vil kontakt, når det opsøges. Så det er kun godt, at DP er ærlig overfor Jer, at det ikke har været nemt for hende ift. Emma.

Men jeg forstår også sagtens dine tanker og problematikken i forhold til, at Emma jo har vænnet sig til dén gruppe børn, som hun er sammen med nu.
Men selvom hun kom hen til en af de andre DP'ere, så ville de jo stadig mødes i legestuen (eller hvor Jeres DP'ere nu plejer at samles) engang imellem. Og der vil helt sikkert være andre søde børn i en anden gruppe også, som Emma vil kunne få glæde af at lege med. Det vigtigste er jo, at hun føler sig tryg og tilpas hos den voksne, som har ansvaret for hende, mens hun er i DP.

Jeg håber samtalen I skal have bliver opklarende og at I sammen kan finde den bedste løsning - mest for Emma, men også for alle andres skyld.

Når bare ens barn er glad, så er man også glad som mor.
Om så det bliver hér eller dér.... Bare Emma føler sig tryg og tilpas, ikk!

Netop!! Det er netop det med trygheden der bekymrer mig mest. Hvad hvis hun har gået der i over et år, uden at have en tryg base?!!