Vil da bare lige fortælle om mit nye "job"
Jeg er sygemeldt pga depression, og er nu kommet i aktivering. Jeg fik selv lov til at bestemme hvor jeg gerne ville hen, og spurgte plejehjemmet i nærheden om de ikke har brug for en som kommer og går tur, læser, spiller osv med de ældre.
Så nu er jeg to timer afsted hver dag, og det er bare hyggeligt. Jeg har så fået lov til at tage min lille hund med, og det er bare en succes.
Så nu går mine eftermiddage med at trille med kørestole, hvor jeg hører en masse historier om deres liv, spiller ludo med en bestemt mand som ikke opdager jeg lader ham vinde. Og han bliver SÅ glad hvergang. Holder i hånd med en dement dame, som snakker om de hestevogne der kommer kørende inde i stuen osv. Det er simpelthen så givende, for de bliver simpelthen så glade, selvom de fleste ikke kan huske mig næste dag.
Ville bare fortælle om det, og håbe at andre med megen fritid kunne få lyst til det samme, for behovet er stort.
Anmeld