Dit tidligste minde?

Hvor langt tilbage husker du?

Jeg husker, i glimt, da jeg sammen med min tvillingesøster fik serveret æblestykker og gik og spyttede skrællet på gulvet, så mor måtte samle op. Vi har nok været 1½ - 2 år.

Og så husker jeg også når der blev puttet godnat og jeg lå i min tremmeseng, så lagde min mor altid et tæppe hen over sengen så der blev helt mørkt, jeg husker lyset fra sprækken i døren, jeg må også have været 2-3 år gammel.

Det er sjovt at mindes, hvad mindes du?

linselouise skriver:

Hvor langt tilbage husker du?

Jeg husker, i glimt, da jeg sammen med min tvillingesøster fik serveret æblestykker og gik og spyttede skrællet på gulvet, så mor måtte samle op. Vi har nok været 1½ - 2 år.

Og så husker jeg også når der blev puttet godnat og jeg lå i min tremmeseng, så lagde min mor altid et tæppe hen over sengen så der blev helt mørkt, jeg husker lyset fra sprækken i døren, jeg må også have været 2-3 år gammel.

Det er sjovt at mindes, hvad mindes du?

Jeg mener, at jeg er blevet fortalt at hukommelsen bliver slettet når man er 2 år?  

Jeg husker næsten intet fra min barndom, heller ikke en sørens masse fra de seneste år. Men jeg kan dog erindre en sommerdag hvor jeg går fra stuen og ud ti køkkenet, hvor støvsugeren står i døren, så den må jeg bakse mig over. Er vist omkring de tre år. Problemet er at jeg ikke ved om det er et minde eller en drøm. Men jeg tror det er et minde!

Mine tidligste er nok fra 2-3 år, men det er ikke gode minder, for det er om mine forældre, der råber,skriger og slås.

Men min første rare minde, er fra jeg er omkring 3-3½, hvor jeg legede alene på legepladsen, og der kom nogle ældre piger og hjalp mig med at gynge Kan huske følelsen af glæde, fordi de gerne ville mig, og de var rigtig søde ved mig.

jeg husker min far klippede min yndlings stråhat midt over

der har jeg nok været 4-5 år.

wamse skriver:

Mine tidligste er nok fra 2-3 år, men det er ikke gode minder, for det er om mine forældre, der råber,skriger og slås.

Men min første rare minde, er fra jeg er omkring 3-3½, hvor jeg legede alene på legepladsen, og der kom nogle ældre piger og hjalp mig med at gynge Kan huske følelsen af glæde, fordi de gerne ville mig, og de var rigtig søde ved mig.

Det er da rørende at læse.. De dårlige mindre plejer man ellers at fortrænge..

Jeg husker glimt fra dengang jeg brækkede benet - var omkring 2.. Jeg fik nemlig en rød elbil med kæmpe antenne på.. Jeg husker også lidt fra den gård min mor boede på med sin kæreste. Vi havde en ged der, og på vej over til den sad min den ene gummi støvle fast i mudderet.. Det er det tidligste jeg husker..

Ellers husker jeg først sådan rigtigt noget igen fra da jeg gik i børnehave og frem..

linselouise skriver:

Det er da rørende at læse.. De dårlige mindre plejer man ellers at fortrænge..

Tror de stadig er der fordi det var sådan her i mange mange år, og jeg kan stadig mærke angsten i min krop, når jeg som helt lille lagde på mit værelse og de råbte og skreg i stuen. Jeg kan ikke huske så mange gode ting fra da jeg var helt lille, måske er det fordi min far gik ledig i den periode, og hans alkoholmisbrug var voldsomt i de perioder med lediggang.

Jeg husker flere dårlige end gode minder fra min barndom.

Jeg husker en sommerdag hvor min far for sjov lagde min plys-kanin på grillen fordi han mente vi skulle have "kanin-steg".... grillen var så ikke helt kold så kaninen fik sorte striber under maven

Tror jeg har været 4-5 år

Mit tidligste minde er fra da jeg var i DP.

Jeg sidder i en højstol og vi er ved at spise og pludselig sover mine ben. Jeg går i panik og skriger, fordi jeg ikke ved hvad det er og det føles ubehageligt... Jeg har endnu ikke sprog til at udtrykke, hvad der er galt min DP-mor tager mig + højstol og sætter mig ind i et rum alene og går. Jeg blev så ked af det

Lidt trist, men det er mit første minde. Er vel 2år gammel.