Elendig nattesøvn og sep. angst (5 1/2 mdr)

Siden Alberte var 3 mdr har hun mildest talt sovet ELENDIGT om natten Vi har haft nogle få gode nætter hvor hun kun lige har spist 2 gange, men en 'normal' nat byder på 5-7 opvågninger (amning ca. 3 af dem), andre gange er hun vågen et par gange i timen natten igennem!! (I dag har hun f.eks. vlret vågen de første 4 gange siden hun blev puttet kl 19...!). Jeg synes vi har prøvet alt ligefra grød/MME/vælling til sove på eget værelse, sove i vugge ved siden af vores seng, sove i mellem os osv. alt sammen uden virkning
Om dagen sover hun ok, ca. 2* 1 1/2-2 timer + en lille lur på ca. 30 min.
Ud over det har hun siden hun blev født, tydeligt vidst at jeg er den 'foretrukne' og den sidste måned har hun bogstavelig talt 'hængt' på mig nat og dag! Min kæreste kan intet gøre, hun skriger og skriger indtil jeg tager hende, er jeg f.eks. ude og handle, skriger hun fra jeg tager afsted til jeg kommer hjem så det er uanset om jeg er i huset eller ej, og hun stopper IKKE. Når hun er helt udhvilet og glad kan min kæreste nogle gange sidde med hende så længe hun kan se mig -men det hører til sjælenhederne desværre
Hun kan godt ligge selv på legetæppet og lege en gang i mellem, og kan også ligge der i længere tid, men jeg skal helst snakke/give lyd eller hun skal kunne se mig..
Det er bare SLET ikke fair overfor storebror på 2 år, at han aldrig må have sin mor for sig selv bare lidt
Pyh jeg ved altså ikke hvad vi kan prøve/gøre for at få det bedre? Nogle af jer der oplever det samme/har gode råd?

Jeg kan ikke kende det - jeg kan ikke give noget svar på hvorfor hun vågner hele tiden om natten?

Elizabeth er også 5½ mrd. Men er ikke ammebarn. Hun får MME og grød om dagen. Men hun har været pirlig og kun mor dur - men så opdagede en tand allerede da hun var 5 mrd og 1 uge. Nu er den anden tand på vej op - og hun kan skrige lige pludselig.

Uha... måske er hun inde i en periode, hvor hun går fra baby til lille barn, hvor de bliver bange for, når de ikke kan se en. Og hvis du gør tingene på en måde, som hun føler tryghed ved, og far ikke gør det således, så foretrækker hun måske dig.

Stakkels dig. Kan hun være forkølet? Har hun feber? Tænder? Hård mave? Hvor meget grød får hun om dagen, 1 el. 2 måltider? Har I samme ritual ved godnat om aftenen?

Jeg kan heller ikke lægge min datter alene, jeg skal sidde der og snakke og ae hende mens hun leger. Når jeg skal have en pause, må jeg sætte hende i skråstolen så længe det er nødvendigt. Så slapper hun af med sutten og Teletuppies.

KNUS her fra

Pyh, det med natteroderiet kan jeg nikke genkendende til . Min datter på lige knap seks måneder sover stort set på samme måde som din. Mega-anstrengende for forældrene kan jeg bare give dig ret i. Jeg har ingen forslag til hvordan det kan blive bedre. Vi har ikke prøvet nær så meget forskelligt som I har, og stort set tror jeg bare hun vågner meget nemt og altid lige skal checke at man er der. Jeg læste en bog, der hedder "The no-cry sleep solution", på dansk hedder den vist noget med "søvn uden gråd", og der var en del ideer til hvordan man kunne forsøge at få sit barn til at blive bedre til at sove igennem. Jeg har prøvet nogle af rådene, og det har også været lidt bedre i en periode, men nu har vi haft en masse besøg og lidt ustrukturerede dage her på det sidste så det hele er faldet lidt til jorden igen.

Min datter er også meget morsyg, men dog slet ikke i samme grad som din. Min mand kan sagtens sidde med hende, men hun er heller ikke vild med at jeg går hjemmefra, hvilket i praksis betyder at jeg stort set ikke går ud af huset uden at have hende med. Vi har prøvet at få far lidt mere på banen med at skifte, pusle, bade, hygge osv, når jeg også er til stede, og det har hjulpet noget. Det hjælper i det hele taget jo mere han er sammen med hende, og her var det værst i sommer da han havde rigtig lange arbejdsdage og hun derfor ikke så ham så meget.

Jeg ved ikke om du kan bruge noget af det her til noget. Det er jo ikke ligefrem patent-løsninger, men du er i hvert fald ikke alene.

Maria

 

Det har stået på næsten 3 mdr. med nattesøvnen nu, så synes ikke en gang vi kan undskylde det med tænder (som der forøvrigt ikke er nogen af endnu) eller lignende
Vi putter på samme måde som altid, og det er intet problem, 4 ud af 5 gange lægger hun sig til at sove med det samme. Det er blot de ekstremt mange opvågninger!! I nat var der 'kun' 7, hvorimod natten inden nåede jeg at tælle til de første 16 før jeg gav op
Jeg har aldrig rigtig kunnet ligge hende fra mig. Allerede til 5-ugers us. kom lægen med en, godt nok sagt i sjov, kommentar om at det da vidst var lige tidligt nok hun havde fået seperationsangst. Det var så udtalt allerede da, og er det fortsat!
Jeg har skrevet til min SP nu som gerne vil komme forbi til et ekstra besøg, så håber jeg hun har nogle råd/ting der kan afprøves, føler nærmest jeg er en zombie efterhånden
De første 3 mdr. havde hun kolik og skreg 6-7 timer i streg hver dag, så havde hun lige ca. 14 dage hvor hun bare var nem og sov, og så begyndte det her om natten

Har heller ikke så mange råd andet end god ide med sundhedsplejersken og forsøg evt. at læse "Sov igennem uden gråd". Den giver nogle gode råd.

Min datter vågner også MAAAANGE gange i løbet af natten. Nogle gange kan sutten bruges, andre gange er det kun bryst der duer. Det er hårdt - men jeg tænker hele tiden "det er en fase, det er en fase, det er en fase"..... Jeg har aldrig set en 15-årig gøre det fx...

Så...igen råd herfra desværre....

Kram til dig og held og lykke med søvnen. C. (Der er meget træt idag - var oppe en tja...bum-bum...10 gange)

Ja jeg håber dælme heller ikke hun stadig gør det som 15-årig *lol*