UPDATE fra Doktoren ;)

Hej alle I skønne tøser 1000 tak for alle jeres hilsener, breve og opmuntrende ord, det har virkelig hjulpet mig nu og også mange gange før :)) Efter M´s sidste nedsmeltning torsdag aften, hvor jeg i øvrigt var på vagt (skøn timing >() kunne jeg ikke få fat på ham fredag, fordi han havde glemt sin mobil. Han sendte dog en lang mail hvori han var ked af hvad han havde gjort :'(, han skrev han elskede mig overalt på jorden (L) og at det eneste han ønskede var at tilbringe resten af sit liv sammen med mig. Derfor havde han tidligere på aftenen om torsdagen sendt det link med et hus til salg i Kartoffelrækkerne. Han skrev at han synes jeg nogen gange er svær at nå ind til, at jeg ikke rigtig lytter til ham og at han så nærmest er nødt til at true med at gå fra mig, før han kan få åbnet mine ører 8(. Det er da stof til eftertanke. Han skrev også, som nogen af jer var inde på, at han føler sig usikker fordi jeg pludselig kan og gør alting selv, jeg er ikke længere afhængig af ham som jeg var engang. Han synes det er dejligt jeg er blevet rask men for ham kræver det en omstillingsproces (det gør det i øvrigt også for mig). Fredag aften efter drengene var fløjet til drømmeland fik vi os en ærlig snak. Jeg sagde jeg ærlig talt ikke havde lyst til at være i et forhold med ham, fordi han indimellem (flere gange om året) taler grimt til mig og fordi han flere gange har truet med at forlade mig, og det er ikke til at leve med. Han sagde, at det kunne han godt forstå, men at de gange han har truet med at gå har det ALDRIG været fordi han egentlig ønsker at forlade mig men derimod fordi han er frustreret over vores til tider dårlige kommunikation. Plus visse ting har været op ad bakke for os nogle år, så vi er begge lidt tyndslidte på visse punkter. Jeg sagde, at jeg på en måde godt forstår, hvad han siger, men jeg kan alligevel ikke leve med det, så jeg foreslog at han flyttede. Han svarede, at hvis det var det, jeg ønskede, ville han respektere det, men han foreslog at vi forsøgte os med en gang parterapi, hvor vi lærer at kommunikere bedre, før vi flytter fra hinanden. Og... forhåbentlig skulle det gerne ende godt, men det ved vi jo ikke endnu. Om ikke andet kommer vi til at tackle det at gå fra hinanden på en sober måde. Det er så her jeg står i dag. Mange af jer vil sikkert synes jeg er en vatkusse og en svagpisser for at give det endnu en chance, men jeg har et svagt hjerte for M (L), så det er min plan for nu. Så må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg ved at jeg har masser af fantastiske veninder IRL for ikke at glemme jer herinde (L) der kan hjælpe med at samle mig op hvis det hele skulle ende i een stor eksplotion hvad jeg nu ikke tror, det gør. Det er faktisk første gang i vores liv sammen, at jeg har tonet fuldstændig rent flag omkring at jeg ikke kan leve med det han gør, og det gjorde stort indtryk på ham. Nu må vi se, om han også kan omsætte det til handling. Stort (H) og tak fordi du læste med så langt Vatkussesvagpisseren Tina :P

Vil bare sige at jeg synes I gør det rigtige...man skal kæmpe indtil man kan mærke at man ikke har troen eller kærligheden mere.
Bare min mening....når først I er flyttet hver for sig, så er det svært at redde noget.
Stort kram og mange tanker..synes faktisk det er mere vattet bare at flytte, det er da om noget den lette og feje måde.

Jeg synes det er enormt flot, at I har snakket så ærligt sammen. Og jeg synes det er så dejlgt, at I vælger og give det en chance sammen igennem par terapi :)
Og jeg synes IKKE, at du er en vatkusse eller svagpisser, du har været ærlig overfor ham, og du har lyttet til ham. Og nu vælger I én mulighed for at redde jeres forhold, det synes jeg er super flot. For der er mange der opgiver, det gør I ikke, og det synes jeg er mod og vilje (H)
So keep up the good job girl (L)

Knus Beck, som håber det lykkedes for jer (H)(L)

Helt enig :)

Og jepper selvfølgelig har du os herinde som gerne vil hjælpe og støtte dig...:)

Knuzer og tanker og alt mulig held og lykke til fra Majbritt(H)

Dr. Doo :)
Synes det er rigtig træls I har op -og nedture.
Jeg går lige og funderer over hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg var sammen med en som har/har haft depressioner. Det må ikke altid være lige nemt.

Jeg kan ikke klappe dig på ryggen og sige: Forlad ham dog, du skal ikke finde dig i det, som mange andre herinde har sagt.
Der er jo 2 i et forhold, som skal få det til at fungere.
Kan nok godt se det lidt fra hans side. Han må da også have haft det svært, og jeg kan godt forstå hans til tider (barnlige (?) ) udfald.
Kan du ikke også godt selv det, hvis du prøver at være helt objektiv?

Jeg håber virkelig I 2 finder ud af det sammen.
(L)

Mebach skriver:

Dr. Doo :)
Synes det er rigtig træls I har op -og nedture.
Jeg går lige og funderer over hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg var sammen med en som har/har haft depressioner. Det må ikke altid være lige nemt.

Jeg kan ikke klappe dig på ryggen og sige: Forlad ham dog, du skal ikke finde dig i det, som mange andre herinde har sagt.
Der er jo 2 i et forhold, som skal få det til at fungere.
Kan nok godt se det lidt fra hans side. Han må da også have haft det svært, og jeg kan godt forstå hans til tider (barnlige (?) ) udfald.
Kan du ikke også godt selv det, hvis du prøver at være helt objektiv?

Jeg håber virkelig I 2 finder ud af det sammen.
(L)

Jo jeg kan jo netop godt se, det ikke har været nemt for ham, det har faktisk været super hårdt og RIGTIG mange opgaver har hængt på hans skuldre, for jeg orkede ikke. Netop derfor synes jeg også jeg må være mere nuanceret end "bare" at smutte fra ham, fordi han ikke altid reagerer så optimalt, han har været limen i vores forhold i al den tid, jeg havde depression, dengang var jeg temmelig destruktiv, og hvis jeg havde været min kæreste, var jeg gået fra mig for længe siden 8(
Men... for at være selvglad (Janteloven sucks :P) har jeg jo også rigtig mange fantastiske sider, det har været mit held, og det har været årsagen til at M har hængt på :)
(H) Tina

Hej Tina

Jeg er helt enig med Eva og Beck.
Det nemmeste er at stikke halen mellem benene og give op, så jeg synes du er sej i og med at du tager kampen op. Jeg mener ikke man bør gå fra hinanden før man har kæmpet og så længe der er kærlighed, er der en masse at kæmpe for(L)

Jeg håber det lykkes for jer og at i kan få nogle redskaber i terapien omkring bedre kommunikation, for det er bare så vigtigt.

Kram og tanker fra Mathilde.

Og lige til sidst så er vi her og vil altid gerne "lytte" :)

Hej Tina
Jeg skal prøve om jeg kan huske det hele jeg gerne vil sige til dig:-)
Først vil jeg sige at du hverken er vat-det-ene-eller-andet:)

Jeg tror det vil være godt med parterapi, jeg kender flere der har været glade for det. Måske er jeg gammeldags, men jeg synes også at man ikke skal rende fra hinanden uden at have forsøgt.

I det indlæg du har skrevet beskriver du næsten mit og min mands forhold for et par år siden. Hos os var rollerne bare byttet om. Jeg har haft din mands plads.

Min mand havde gennem et par år udviklet et afhængighedsforhold til sin pc, og selv om det er til at grine af, vil jeg sammenligne det med andre misbrugere.
Som din mand ønskede jeg heller ikke at gå min vej. Men hvordan i alverden vækker man en der er faldet i søvn inden i. Jeg reagerede som din mand. Jeg var hård ved ham og talte til tider meget grimt, simpelthen for at ruske op i ham.
Da et vennepar gik fra hinanden vågnede han op af døsen, og som jeg skrev i et andet indlæg har det været sundt for os at være der, hvor vi skulle vælge hinanden til, istedet for at det bare var en bekvemmelighedsvane.
Men det var også svært for mig at min mand vendte tilbage fra "de døde". Nu skulle jeg huske at han ville deltage i beslutninger, han før var ligeglad med. Jeg skulle aflære mig en rolle jeg havde haft længe og det er svært.

Det vil være hårdt arbejde for din mand og dig. Men hvis du stadig er glad for ham vil det da også være synd at smide det gode væk der har været og kan blive igen. Men måske skal i medtænke i alt det her hvordan i griber det an hvis du får en depression igen. Så i ikke falder tilbage i det gamle mønster. Ddet er nemt at falde tilbage fordi det er velkendt og derfor umiddelbart virker trygt og tiltrækkende.

God vind fremover
Berith

Vatkusse ???? nej det vil jeg ikke kalde dig, men en selvsikker dame med ben i næsen, det ville jeg godt turde at trykke på dit visitkort. Men jeg synes virkelig ham dersens M skulle have en lammedasker og et spark i en vis legemsdel. Han er sgu da ikke så lidt fræk, at true med at gå for at lukke dine ører op. Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, om du er svær at trænge igennem til sådan generelt, men det er ikke mit indtryk. Han har da i allerhøjestegrad selv nogle mangler, når han griber problemerne an på den måde. Han skal lære at tænke sig om inden han lukker munden op. Det er selvfølgelig fint at han kan undskylde for det, når han har sat dig i sådan en kattepine. Det er på ingen måde rimeligt, at han sendte så blandede signaler den anden dag. Hvad fa'en skal man tro på. Jeg synes det er flot, at I vælger at kæmpe for jeres forhold igen. Det er også tegn på, at der er kærlighed tilbage til hinanden, og at det ikke bare er trygheden og frygten for adskillelse der holder jer sammen. Så I skal have pøj pøj med at finde ud af det igen. Jeg håber terapien kan hjælpe jer til at kommunikere bedre. Var det ikke snak om det engang tidligere også? det blev måske ikke til noget ? Det glæder mig, at I har valgt at følges ud i fremtiden. Også for drengenes skyld. Jeg håber virkelig for jer, at I finder ud af at få tingene til at lykkes. Det andet er der ingen af jer, hverken dig, M eller drengene der kan blive ved med at holde til. Mange knus fra st.

ååååha, doc D

Jeg vil heller ikke dømme dig, kalde dig noget eller fortælle dig, om det er det rigtige du gør... det ved du kun selv.

Vil blot sige/minde dig om at du kun er et menneske - og det er begrænset hvad vi kan holde til, og så vil jeg bede dig passe rigtig godt på dig selv og dine børn... de kan mærke meget mere end du tror. Og de opfanger signaler hurtigere end lynet slår ned.... så pas på dem, og så vil jeg ønske dig god vind med "projekt ægteskab":P

Jannie