som kunne tænke sig at opleve nordlys og mørketid, skiture og hundespand og en helt anderledes by på en lille ø i arktis, mod at passe et barn og en hund ca. 20-25 timer om ugen.
Jeg skal begynde på arbejde igen efter jul og da manden skal rejse med sit arbejde i samme periode, mangler vi en "au pair"-lignende person, der kan passe Johanna ca 20 timer om ugen, og hjælpe lidt til med at gå ture med vores alaska husky/grønlandshund Julie om dagen og om aftenen. Vi bor i Longyearbyen på Svalbard (ligger ca 1300 km fra Nordpolen og hører under Norge), en lille by med ca 2000 indbyggere og masser af muligheder for friluftsliv eller indendørs aktiviteter i mørketiden. Her er et lille universitet og dermed en del unge mennesker. Der er også en del yngre mennesker der arbejder i hotel, restaurant og turistbranchen.
Vi leder efter en person, der er over 18 år, som er glad for børn og dyr og gerne har lidt erfaring med både hunde og børn. Startdato omkring 7. januar og slutdato tidligst 15. marts (evt. til 1. april). Vi sørger for kost og logi, og vil gerne være behjælpelige med lån af diverse vinterudstyr. Løn afhængig af erfaring, men skal i hvert fald dække udgifter ved opholdet og til lidt lommepenge ved siden af. Vores datter er seks måneder nu, så er 8-11 måneder i den periode vi har brug for hjælp. Vi taler dansk og norsk herhjemme. Grunden til vi ikke søger lokalt er at jeg underviser på universitetet her, og synes det bliver lidt for privat evt. at ansætte en af mine egne studerende.
Spred gerne rygtet, hvis du kender nogen, der kender nogen, der kunne være interesseret. Kontaktinfo kan gives på PB.
Maria
Anmeld