hvordan gør man??

Hvordan går man fra sin kæreste man elsker over alt på jorden, men hvor tingene bare ikke altid fungere?

Min kæreste drikker for meget til hvad jeg kan holde til, men han er den dejligste mand og jeg elsker ham mere end noget andet. Ville ønske han bare kunne stoppe, men vi har snakket om det så mange gange og han mener ikke han har et problem, ergo kan han ikke hjælpes. Jeg er så ødelagt for det er det sidste jeg ønsker, specielt kort inden vores barn kommer til verdenen.

Anonym skriver:

Hvordan går man fra sin kæreste man elsker over alt på jorden, men hvor tingene bare ikke altid fungere?

Min kæreste drikker for meget til hvad jeg kan holde til, men han er den dejligste mand og jeg elsker ham mere end noget andet. Ville ønske han bare kunne stoppe, men vi har snakket om det så mange gange og han mener ikke han har et problem, ergo kan han ikke hjælpes. Jeg er så ødelagt for det er det sidste jeg ønsker, specielt kort inden vores barn kommer til verdenen.

den er meget svær, du kan aldrig fortælle en person der drikker for meget at han har et problem, for han vil benægte indtil han selv opdager det... det samme er det hvis du er helt nede og har brug for hjælp men du gemmer det i en maske i håb om ingen ser det, den person kan du heller ikke fortælle at de har et problem de skal også selv se det (jeg var den person) og det er smertefuld at se på det ved jeg nu

 det ikke nemt at forlade en man elsker...  jeg slog op med min eks og jeg fortryder det STORT og vil så gerne have ham tilbage, jeg elsker ham (det ved han dog ikke) og han er den eneste ene... jeg er trist og ked af det hele tiden og ja gider slet ikke gå ud med venner eller veninder, sidde bare og håber på han kommer tilbage til mig... 

har du prøvet at i tager en pause fra hinanden i et stykke tid? men er det kun pga han drikker at du ikke syntes det fungere? og når han drikker er det hverdag en enkel øl eller?

jeg kan godt forstå dig, jeg er selv meget imod for meget druk, syntes ikke det høre hjemme for tit, men sådan er vi forskellige... men hvad har du fortalt ham omkring hans drikkeri? og har han nogen sinde slået dig eller været grusom mod dig når han var fuld? (det ikke for at snage i dit privat liv, overhoved og du vælger selv hvad du vil svare på, men kunne være jeg eller andre bedre kunne give dig nogle råd på den måde...

men tænk grundigt om du vil miste ham eller arbejde med ham...

Dandiann skriver:

den er meget svær, du kan aldrig fortælle en person der drikker for meget at han har et problem, for han vil benægte indtil han selv opdager det... det samme er det hvis du er helt nede og har brug for hjælp men du gemmer det i en maske i håb om ingen ser det, den person kan du heller ikke fortælle at de har et problem de skal også selv se det (jeg var den person) og det er smertefuld at se på det ved jeg nu

 det ikke nemt at forlade en man elsker...  jeg slog op med min eks og jeg fortryder det STORT og vil så gerne have ham tilbage, jeg elsker ham (det ved han dog ikke) og han er den eneste ene... jeg er trist og ked af det hele tiden og ja gider slet ikke gå ud med venner eller veninder, sidde bare og håber på han kommer tilbage til mig... 

har du prøvet at i tager en pause fra hinanden i et stykke tid? men er det kun pga han drikker at du ikke syntes det fungere? og når han drikker er det hverdag en enkel øl eller?

jeg kan godt forstå dig, jeg er selv meget imod for meget druk, syntes ikke det høre hjemme for tit, men sådan er vi forskellige... men hvad har du fortalt ham omkring hans drikkeri? og har han nogen sinde slået dig eller været grusom mod dig når han var fuld? (det ikke for at snage i dit privat liv, overhoved og du vælger selv hvad du vil svare på, men kunne være jeg eller andre bedre kunne give dig nogle råd på den måde...

men tænk grundigt om du vil miste ham eller arbejde med ham...

Han er den mest kærlige mand.. Han kunne aldrig drømme om at gøre mig noget andet end at sige " så gå i seng"

Jeg kan bare ikke at han dagligt drikker ml. 3-6 øl og nu er begyndt at lyve om hvor mange øl der ryger ned. Nej han kan ikke selv se problæemet og det smerter mig dybt indeni.

Jeg er vokset op i en familie hvor mine bedsteforældre er taget fra mig pga druk og i en alt for tidlig alder. Alkohol er kernen til splittelse og jeg er vokset op i en kerne familie hvor alkohol ALDRIG har været hjemme. -jeg har da drukket som andre teenagere men ikke i samme dur og er blevet lidt anti-alkoholiker.

Opdagede lige at han fortsatte eftermiddagens festligheder og har nu taget kontakt til hans mor og sendt ham på en taxa derhjem. Hun beholder ham noogle dage.. Det mest ufede er at han nok tror og regner med at vi er gået fra hinanden hvor jeg egentlig håber på en udredning og en afgiftning/afvænning. Jeg elsker jo manden... Ikke lige hvad jeg regnede med en mdr inden jeg skulle føde hans barn! Åhh er bare så trist.

Anonym skriver:

Opdagede lige at han fortsatte eftermiddagens festligheder og har nu taget kontakt til hans mor og sendt ham på en taxa derhjem. Hun beholder ham noogle dage.. Det mest ufede er at han nok tror og regner med at vi er gået fra hinanden hvor jeg egentlig håber på en udredning og en afgiftning/afvænning. Jeg elsker jo manden... Ikke lige hvad jeg regnede med en mdr inden jeg skulle føde hans barn! Åhh er bare så trist.

Hej søde lille ven.

Først skal du have en stor krammer.
Og så vil jeg fortælle dig noget.
Det var nøjagtig det samme med min første mand, og jeg vil ikke ønske for dig og dit barn, at du skal gå det samme igennem, som jeg gjorde, inden jeg fik taget mig sammen til at forlade ham.
Så gør det NU!
Det enten eller...problemet er bare at med begyndende alkoholikere, så ser de ikke problemet før de sidder alt for dybt i suppedasen, og der skulle 12 år til, en smadret brandbil med kolleger og et mistet kørekort + 14 dages fængsel til før han omsider indså at han havde et problem.
Det var så slemt i perioder, at hans mor og jeg aftalte at hun kunne have vores datter på weekend, men han kunne besøge hende der, hvis han var ædru. Så var det hans mor, der satte tommelskruerne på ham og ikke jeg.
Den dag jeg opdagde, jeg var gravid med min datter kom han fuld hjem og voldtog mig nærmest, med det resultat jeg begyndte at bløde. Heldigvis skete der ikke noget med min lille spire, men alligevel.
Under graviditeten, skulle jeg ligge meget, fordi min moderkage lå yderligt og jeg småblødte hele graviditeten igennem og i den tid lå han i med andre damer, drak mere og mere og ja..det var en ond skure.
Han var også sød og rar...det meste af tiden, men jeg ville ikke lade mit barn vokse op med sådan en far.
Det var lutter dårlige undskyldninger. Masser af løgn og bedrag omkring hans drikkeri.
Da min datter var 4 mdr. gammel pakkede jeg mit barn og tøj og gik.

Derfor siger jeg til dig nu....se at komme ud af vagten og lad være med at give dit barn den sociale arv at bære.
Du aner ikke hvor utryg og bange dit barn vil blive.
Min egen datter, som er 29 år i dag, har sagt at hun ville ønske hun ikke havde kendt sin far, for hun var altid bange og utryg når hun var sammen med ham og han havde drukket.
Vil du lade dit barn være vidne til det??
Det kan godt være du elsker ham, men når du først er kommet væk, så vil du med tiden opdage at det gjorde du faktisk ikke...du elskede at elske ham, og du elskede et menneske, der ganske langsomt vil forsvinde i alkoholens tåger.
Tænk over det, og held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Hej søde lille ven.

Først skal du have en stor krammer.
Og så vil jeg fortælle dig noget.
Det var nøjagtig det samme med min første mand, og jeg vil ikke ønske for dig og dit barn, at du skal gå det samme igennem, som jeg gjorde, inden jeg fik taget mig sammen til at forlade ham.
Så gør det NU!
Det enten eller...problemet er bare at med begyndende alkoholikere, så ser de ikke problemet før de sidder alt for dybt i suppedasen, og der skulle 12 år til, en smadret brandbil med kolleger og et mistet kørekort + 14 dages fængsel til før han omsider indså at han havde et problem.
Det var så slemt i perioder, at hans mor og jeg aftalte at hun kunne have vores datter på weekend, men han kunne besøge hende der, hvis han var ædru. Så var det hans mor, der satte tommelskruerne på ham og ikke jeg.
Den dag jeg opdagde, jeg var gravid med min datter kom han fuld hjem og voldtog mig nærmest, med det resultat jeg begyndte at bløde. Heldigvis skete der ikke noget med min lille spire, men alligevel.
Under graviditeten, skulle jeg ligge meget, fordi min moderkage lå yderligt og jeg småblødte hele graviditeten igennem og i den tid lå han i med andre damer, drak mere og mere og ja..det var en ond skure.
Han var også sød og rar...det meste af tiden, men jeg ville ikke lade mit barn vokse op med sådan en far.
Det var lutter dårlige undskyldninger. Masser af løgn og bedrag omkring hans drikkeri.
Da min datter var 4 mdr. gammel pakkede jeg mit barn og tøj og gik.

Derfor siger jeg til dig nu....se at komme ud af vagten og lad være med at give dit barn den sociale arv at bære.
Du aner ikke hvor utryg og bange dit barn vil blive.
Min egen datter, som er 29 år i dag, har sagt at hun ville ønske hun ikke havde kendt sin far, for hun var altid bange og utryg når hun var sammen med ham og han havde drukket.
Vil du lade dit barn være vidne til det??
Det kan godt være du elsker ham, men når du først er kommet væk, så vil du med tiden opdage at det gjorde du faktisk ikke...du elskede at elske ham, og du elskede et menneske, der ganske langsomt vil forsvinde i alkoholens tåger.
Tænk over det, og held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

tak for dit indlæg..

Jeg kan se at han kommer mere og mere ud i hampen.. Det er sjældent han er fuld, men det er bare dét der med at han lige skal drikke en 3-6 øl om dagen. Han er en meget kærlig mand og han kunne aldrig finde på at gøre mig noget (nu tænker nu: "Nej det troede jeg heller ikke min eks kunne") jeg er helt overbevidst om at jeg kan være tryg ved ham. -jeg har været i et voldeligt ægteskab og sådan er han langt fra.

Jeg har som sagt sendt ham hjem til sin mor i dag hvor han bliver i nogle dage og her vil hun forsøge at få ham i behandling. Der er ingen tvivl om at min kæreste gemmer på mange ubehagelige følelser - han har kørt galt 2 gange hvor han har været døden nær, hans næreste familie har altid drukket for meget og han har set en masse ting som børn ikke burde se og har levet med en familie man ikke turde inviterer efter kl. 15 for så vidste man aldrig hvor fulde de var. - Der er SLET ingen tvivl om at der ligger en masse psykisk og lure. -Jeg håber hans mor kan hjælpe ham til at få øjnene op for at en psykolog ville kunne hjælpe ham med at bearbejde disse følelser så alkohol ikke behøver gøre det for ham. Hvis han vælger at lukke øjnene igen, så smutter jeg uden at blinke med øjnene. Jeg håber så inderligt at han vil godtage noget hjælp så han kan få redskaber til at håndtere de svære følelser uden alkohol.! Jeg tænker også først og fremmest på mine børn (har en pige fra tidligere også) og hvis disse kommer til at lide under hans misbrug så er det ud af vagten.

Ved du hvordan et alkohol afvænningsforløb forløber?

Anonym skriver:

tak for dit indlæg..

Jeg kan se at han kommer mere og mere ud i hampen.. Det er sjældent han er fuld, men det er bare dét der med at han lige skal drikke en 3-6 øl om dagen. Han er en meget kærlig mand og han kunne aldrig finde på at gøre mig noget (nu tænker nu: "Nej det troede jeg heller ikke min eks kunne") jeg er helt overbevidst om at jeg kan være tryg ved ham. -jeg har været i et voldeligt ægteskab og sådan er han langt fra.

Jeg har som sagt sendt ham hjem til sin mor i dag hvor han bliver i nogle dage og her vil hun forsøge at få ham i behandling. Der er ingen tvivl om at min kæreste gemmer på mange ubehagelige følelser - han har kørt galt 2 gange hvor han har været døden nær, hans næreste familie har altid drukket for meget og han har set en masse ting som børn ikke burde se og har levet med en familie man ikke turde inviterer efter kl. 15 for så vidste man aldrig hvor fulde de var. - Der er SLET ingen tvivl om at der ligger en masse psykisk og lure. -Jeg håber hans mor kan hjælpe ham til at få øjnene op for at en psykolog ville kunne hjælpe ham med at bearbejde disse følelser så alkohol ikke behøver gøre det for ham. Hvis han vælger at lukke øjnene igen, så smutter jeg uden at blinke med øjnene. Jeg håber så inderligt at han vil godtage noget hjælp så han kan få redskaber til at håndtere de svære følelser uden alkohol.! Jeg tænker også først og fremmest på mine børn (har en pige fra tidligere også) og hvis disse kommer til at lide under hans misbrug så er det ud af vagten.

Ved du hvordan et alkohol afvænningsforløb forløber?

Der indes jo forskellige behandlingsformer, som enten foregår hjemme i ens eget miljø eller hvor man kommer helt væk.
Man kan gøre det at man laver samarbejde med læge og psykolog og så går på antabus.
Man kan også køre det sammen med de to førnævnte og yderligere have kontakt til AA, afvændingsbevægelsen for alkoholikere, hvor man gennemgår mange forskellige former for terapi med fællesmøder m.m. sammen med andre i samme situation.
Og så er der behandlings institutioner, så som Minesota-centrene, hvor man helt kommer væk, og så der gennemgår terapi og andet sammen med antabus.

Men jeg synes du skal google alkohol og afvænding, så vil du få en million links og henvisninger.

Så er der en anden ting jeg lige vil nævne.
I England har forskerne fundet ud af at 80% af alle mænd, der er alkoholikere rent faktisk lider af en skjult kronisk depression, og ved behandling af depressionen, kan de derefter få overskud til at lægge alkoholen på hylden. Og når jeg hører om din mands baggrund, så vil jeg faktisk antage, at han lider af en sådan.
Det synes jeg du skal snakke med din svigermor om, for så skal han via lægen have en henvisning til en psykiater og i medicinsk behandling også.
Så det du skal overveje er, om din mand lider af en sådan depression.

SussieThyssen skriver:

Der indes jo forskellige behandlingsformer, som enten foregår hjemme i ens eget miljø eller hvor man kommer helt væk.
Man kan gøre det at man laver samarbejde med læge og psykolog og så går på antabus.
Man kan også køre det sammen med de to førnævnte og yderligere have kontakt til AA, afvændingsbevægelsen for alkoholikere, hvor man gennemgår mange forskellige former for terapi med fællesmøder m.m. sammen med andre i samme situation.
Og så er der behandlings institutioner, så som Minesota-centrene, hvor man helt kommer væk, og så der gennemgår terapi og andet sammen med antabus.

Men jeg synes du skal google alkohol og afvænding, så vil du få en million links og henvisninger.

Så er der en anden ting jeg lige vil nævne.
I England har forskerne fundet ud af at 80% af alle mænd, der er alkoholikere rent faktisk lider af en skjult kronisk depression, og ved behandling af depressionen, kan de derefter få overskud til at lægge alkoholen på hylden. Og når jeg hører om din mands baggrund, så vil jeg faktisk antage, at han lider af en sådan.
Det synes jeg du skal snakke med din svigermor om, for så skal han via lægen have en henvisning til en psykiater og i medicinsk behandling også.
Så det du skal overveje er, om din mand lider af en sådan depression.

Det kan sagtens tænkes at han lider af en depression, eller i hvert fald af en masse indebrændte følelser han ikke selv kan komme ud af selv.. Hans mor fik konstateret kræft for 3 uger siden og drikkeriet har taget lidt overhånd herefter også.

Puha.. får det svært ved at jeg har sendt ham derhjem når hun jo selv drikker. Jeg er sikker på at de har fået en alvors snak - men tænker bare at de begge måske skulle have sovet rusen ud inden de tog den fuldesnak. Håber de snakker sammen igen i morgen. Min kæreste har lige ringet - han er pisse ked af det fordi han ikke er her, men det kan jeg ikke rigtig bruge til noget.. Håber bare at han får øjnene op for at have brug for noget hjælp så vil jeg hjertens gerne hjælpe og støtte ham gennem det eller anden behandlingsform.

Lige et lidt kort svar:

Er selv vokset op med alkoholisme.

Det er IKKE ok. Det skader et barn uendeligt meget - også selvom, han aldrig "kunne finde på at gøre barnet noget".

Han stopper ikke med sit druk, før han selv vil. Det vil tilsyneladende blot eskalere.

Det kan hverken du eller den lille stå model til. 

Du skal passe på, du ikke bliver "medalkoholiker" og kommer til at forsvare ham og forstå ham lidt for godt. Det er også et kæmpe svigt over for barnet.

Håber, du finder ud af at forlade ham, eller at han selv går ind i et seriøst behandlingsforløb. Status quo er som jeg ser det ikke en mulighed.

Undskyld, hvis jeg virker kontant, men har altså oplevet problemerne på egen lille bitte krop.

 og held og lykke.