Vi vil gerne have en lille en.

Men der går så mange tanker igennem hovedet på mig..

Lige kort om os, jeg er 24 år og min mand er 29 år. Vi har været sammen i 5½ år. Jeg er under uddannelse til landmand, og min mand er under uddannelse på et slagteri. Vi er nu kommet til det punkt, hvor vi gerne vil have børn

Grundet min uddannelse, vil vi vente med at "prøve" til slutningen af 2011, så jeg er færdig-uddannet når babyen kommer, og skal ikke genoptage uddannelsen efter baslen er slut..

Men der er så mange ting jeg spekulerer på (Selvom jeg godt ved det er utrolig tidligt, men jeg kan simpelthen ikke lade være):

Passiv rygning: Min mor og mine svigerforældre ryger, men hverken min mand eller jeg ønsker at udsætte hverken det ufødte barn eller barnet, for passiv rygning. (ingen af os ryger). Men hvad gør man så lige når man er hjemme hos dem?

Hvis barnet skal passes: Vi bor langt væk både fra min og min mands familie, den nærmeste bor 300 km fra os..

Om der er noget jeg bør gøre (spise), både i tiden op til, men også under graviditet, for at få et sundt barn?

Fødsel: Min mand ønsker ikke at være med til fødslen, dog vil han gerne være på hospitalet. Han kan ikke sige hvorfor, men det er sådan han har det Men det forstår jeg ikke, og vil jo gerne have hamved min side

Også vel det "almindelige": Fødsel, barsel, økonomi, opdragelse osv osv.?

Ja.. Lige en masse tanker herfra.. Var rart lige at lette "trykket"

Hej

Ihh jeg kan godt forstå du glæder dig og ventetiden kan føles alt for lang. Jeg har en dreng på 8 måneder og vi har snakket om a gå igang med nr.2 om et års tid. Jeg kan slet ikke vente.

Det med passiv rygning, jeg synes BESTEMT ikke du skal udsætte dig selv, som gravid, eller dit kommende barn for det. Jeg ville personligt på en meget pæn måde høre om det er muligt a de kan ryge udenfor eller lign når i er på besøg.

Det er altid svært når man ikke har familien tæt på, men veninder og andre bekendte kan være en kæmpe hjælp og nogen i kommer endnu tættere på ved a dele glæden ved børnene. Bare husk a indvolvere dem i det, som i selv føler jeg trygge ved.

Det er jo selvfølgelig en god ide a undgå rygning og alkohol når du planlægger graviditet, men et eftersom man jo ikke ved man er gravid før man er mindst 4-5 uger henne, kan det jo ske a man har fået lidt vin til en middag eller lign, og det sker der IKKE noget ved. Begynd a tage Folinsyre når du planlægger graviditet, det er anbefalet a sundhedsstyrrelsen.

Ejjj det bliver langt det her var! sorry.

Det må være svært a have en mand der ikke helt vil med til fødslen, men måske han ikke vil kunne holde ud a se sin elskede med smerter og i en så voldsom situation, meeen... efter han har været med til scanningerne og set den lille i maven, mon han så ændre mening? Du kan i hvert fald ikke tvinge ham, han skal jo selv have lyst. Prøv a kom ind til kernen, om han er utryg, bange for hospitaler, nervøs, føler sig utilstrækkelig, sys det er væmmeligt eller hvad det handler om.

Ellers et godt råd, glæd dig og nyd hver eneste dag som gravid.

Hej hej

Ja, hold da op en masse tanker  Sådan nogle har jeg også selv..

Jeg er også 24, og min kæreste er 31.. Vi har prøvet at få børn siden 1. august, men det er ikke lykkes endnu - tror jeg.. Tager en test i slutningen af denne uge, hvis ikke jeg har fået mens.

Mht. til alle dine spørgsmål, så er de jo egentlig ret fremadrettet, og egentlig ikke noget du skal tænke på lige nu, og slet ikke når du ikke er gravid endnu.. Men kender det godt, man planlægger oppe i hovedet alligevel

Mht. passiv rygning, så respekterer jeres forældre vel, at I ikke vil have, at jeres barn skal være udsat for røg. Det tror jeg de fleste mennesker vil have forståelse for. Hvis ikke de vil gå ind i et andet rum, når barnet er der, ja, så kan de jo kun se deres barnebarn, når de er på besøg hos jer, hvor det jo er jer, der sætter reglerne for rygning i hjemmet.

Mht. til pasning: Min kærestes forældre bor også meget langt væk, men mine forældre bor tæt på, så det bliver ikke det store problem for os. Men ellers er der jo kun den løsning for jer, at I flytter tættere på, eller får bedsteforældrene til at overnatte hos jer, hvis jeres barn skal passes. Ellers er der jo veninder/venner der måske kan hjælpe.

Mht. spisning og at være sund, vil jeg sige, at man, efter min mening, generelt inden og gennem en graviditet skal spise sundt og få noget mad med masser af vitaminer og mineraler. Men det synes jeg også man skal selvom man ikke vil have et barn
Jeg spiser selv vitaminpiller for at være sikker på, at jeg får hvad jeg skal have, og ellers ret varieret. Jeg spiser også Folsyre-piller, som skulle hjælpe imod rygmarvsbrok og andre nervesygdomme i rygraden hos den lille. Dem skal man spise fra man beslutter at lave et barn, og op til 2-3 mdr. efter man er blevet gravid. Dem kan man købe i Matas og på apoteket uden recept.

Min kæreste har også altid sagt, at han ikke vil være med til selve fødslen. Og det synes jeg bare er noget værre pjat! Det kan ikke passe, at de ikke kan tåle at være ved vores side, når vi føder deres søn/datter. Man kan ikke kun være med til det sjove!!! Og jeg tror nu også, at han har ændret mening efter vi besluttede at droppe p-pillerne  Det er lidt som om at virkeligheden er gået op for ham mht. det nu. Tror også din mand skifter mening, når det bliver en realitet, at I skal have et barn. Ellers må du give udtryk for, at du ville blive utrolig såreet og ked af det, hvis ikke han var med, og at du har brug for ham!

Ellers er det vel bare at klø på med næb pg klør, når I en dag skal være forældre

Held og lykke! Og du er velkommen til at skrive igen

Hilsen STN

Peanut skriver:

Men der går så mange tanker igennem hovedet på mig..

Lige kort om os, jeg er 24 år og min mand er 29 år. Vi har været sammen i 5½ år. Jeg er under uddannelse til landmand, og min mand er under uddannelse på et slagteri. Vi er nu kommet til det punkt, hvor vi gerne vil have børn

Grundet min uddannelse, vil vi vente med at "prøve" til slutningen af 2011, så jeg er færdig-uddannet når babyen kommer, og skal ikke genoptage uddannelsen efter baslen er slut..

Men der er så mange ting jeg spekulerer på (Selvom jeg godt ved det er utrolig tidligt, men jeg kan simpelthen ikke lade være):

Passiv rygning: Min mor og mine svigerforældre ryger, men hverken min mand eller jeg ønsker at udsætte hverken det ufødte barn eller barnet, for passiv rygning. (ingen af os ryger). Men hvad gør man så lige når man er hjemme hos dem?

Hvis barnet skal passes: Vi bor langt væk både fra min og min mands familie, den nærmeste bor 300 km fra os..

Om der er noget jeg bør gøre (spise), både i tiden op til, men også under graviditet, for at få et sundt barn?

Fødsel: Min mand ønsker ikke at være med til fødslen, dog vil han gerne være på hospitalet. Han kan ikke sige hvorfor, men det er sådan han har det Men det forstår jeg ikke, og vil jo gerne have hamved min side

Også vel det "almindelige": Fødsel, barsel, økonomi, opdragelse osv osv.?

Ja.. Lige en masse tanker herfra.. Var rart lige at lette "trykket"

Hej søde ven.
Ja..man har mange tanker i hovedet, når man gerne vil have bebser.
Vedr. rygning, så kan du jo spørge de forskellige hjem, og de evt. vil have noget imod kun at ryge fx i køkkenet, når I er på besøg, og så holde døren lukket.
Når mine børnebørn er her, lufter jeg godt ud et døgns tid inden og så ryger jeg kun i køkkenet, hvor der både kan åbnes et vindue på klem og emhætten kan køre. Det fungerer udemærket.
Men du kan ikke forlange at folk skal forvises fra deres eget hjem, men man kan godt indgå kompromiser

Så er der vedrørende din mand og fødsel. Mange mænd har rent faktisk den ide, som din har, men det skyldes ofte uvidenhed og kan løses ved at de både er med til fødselsforberedelse og nogle gode samtaler med jordemoder og fødested.
Meget ofte løses det ved, at man aftaler, at de er i fødestuen og så kan gå når det begynder at spidse til, og/eller at de bliver oppe ved moderens hovede, så de slipper for at få at se barnet kommer ud. Og ved du hvad....de fleste mænd bliver alligevel igennem hele forløbet, også selvom de ikke ville 
Så hvis din mand aldrig har set en fødsel live, så synes jeg at du skal finde nogle fødsler på nettet og så se dem sammen med ham.
Det kan jo ikke være fordi han ikke kan tåle at se blod, når nu han er slagter.
Tal med ham om hvad det er, men understreg også, at en fødsel er meget personlig og at det er noget du gerne vil opleve sammen med ham, og så sørg ellers for at han kommer så meget som muligt med til scanninger, jordemoder, lægebesøg og fødselsforberedelse, og lad et ord falde til jordemoder m.m. så de kan præparere ham lidt....så skal du se, så går det nok alligevel.
Min første mand havde også den ide, men han kom med til det hele alligevel...hehe!

Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

Okay, mange tak for alle jeres svar

Det er rart at høre at det nok ikke er så slemt som man selv går og digter det til

I øvrigt, er det så ikke hårdt med barn og job?

Vi synes jo altid vi er meget kvæstede når vi har fri fra job.. Men man får måske automatisk overskud til barnet?

Mht min mand, så for et års tid siden, da vi begyndte at snakke seriøst om børn, sagde han at han slet ikke ville med på hospitalet :O (Fordi hans mor også klarede det selv, og kom hjem til faderen med den nyfødte) Men så sagde jeg til ham, at hvis han mente at det skulle foregå sådan, ville vi slet ikke få nogle børn!

Heldigvis har han så sagt nu, at han gerne vil med på hospitalet, så man kan da håbe at scanninger mm (som i snakker om) kan få ham til at være i stuen med mig også