aner ikke hvad der sker med mig.. tuder...

Nu blir jeg virkelig nød til at høre om det er homoner der bobler eller hvad der lige sker her ved mig..

min mor og jeg har ikke altid haft et godt forhold, vi har haft mange konflikter osv, har virkelig haft det svært med hende da jeg var ynge (12-16år)

fik en abort som 16 årig, da jeg selv vidste at jeg ikke styr på hverken mig selv eller mit liv og vidste jeg var alt for ung dengang.

det tog hårdt på min mor da hun sammen med mig sad og kiggede på det lille foster der lå på gulvet på sygehuset..  Og hun sagde til mig med tårende ned af kinderne; at det ønskede hun aldrig at opleve den smerte og sorg igen, selvom hun troede at hun ville klare det coolt.

Jeg er nu 19, og jeg er gravid i 11 uge, fortalte det til min familie da jeg havde været til tryghedsscanning og hun blev rigtig glad og lykkelig.

Jeg har været helt underlig de sidste dage og igår eskalerede det fuldstændig..

Jeg var savnet hende rigtig meget (vi bor 2½ km fra hinaden) og ses tit næsten hver 3. dag..

I går måtte jeg bare købe en gave til hende, hun elsker Karen Blixens jule ophæng i guld til vinduet, så sådan en købte jeg og skrev et langt brev til hende, hun blev selvf rigtig glad..

Jeg ved ik om det er homoner eller hvad der sker men jeg kan slet slet ikke få nok af min mor???

årh skat, kæmpe  til dig!

jeg har det på  præcis samme måde, og har et stort behov for at ha min mor i nærheden hele tiden. 

jeg tror godt kan regne med hormonerne har en rolle i det min pige!

Men det også okay, det okay at ha og vise følelser! Det sundt & slet ikke unormalt!

Hm, tror det er helt normalt at have det sådan. Og med en abort i baggrunden - selv om det var eget valg- er det måske også ekstra skønt og rart at kunne dele en lykkelig graviditet med hende denne gang.

Da vi begyndte udredning, snakkede jeg med min fantastiske læge. Hun sagde, at når man begyndte hele det der projekt baby, så reflekterer man typisk ekstra over sit eget forhold til egne forældre.

Det tror jeg hun har helt ret i. Kan jeg bestemt mærke på mig selv.

Hvor er det dejligt at i kan sammen nu, og hvor er du bare en sød datter, sådan at forkæle din mor.

(og hvis du er lidt ekstra "morsyg" så er det jo bare at ringe)

Du er heldig du har hende så tæt på, og hun vil da helt sikkert blive glad fordi du har lyst til at se hende.

SLETTET

Jeg kan heller ikke få nok af min mor. Jeg synes det er så dejlig og snakke med hende

vi var derude igår med gaven og kortet, og fik den følelse da man var lille at jeg ville ligge med hovedet på hendes skød, ligsom man gjorde i sofaen da man  var lille..

skal bage kage om lidt,, og ud til hende igen

Jeg tror det er helt normalt og din mor glæder sig sikkert over at mærke at du har brug for hende. Nyd det og hyg dig sammen med hende.

Det er da bare super dejligt

Jeg tror man får et anderledes forhold til sin mor når man selv står i den situation at vente sit eget barn. Der blusser nogle følelser op og man får nogle bånd som man nogle gange aldrig havde set komme. Det er mit bud og NYD det, vi har ikke vores mødre for altid.

Ja i har nok ret,