mit liv lige nu er næsten for dårligt til være sandt.
De sidste 2 år. er alting bare gået ned af bakke... det startede i det små med en meget syg hund, bilen gik alting i stykker. Var med i 2 biluheld på 3 dage... ja sådan løbende kom "uheldene ind over os" vi fandt ud af vores hus er i noget dårligere stand end vi forventede. Ydervæggene er noget møj. Vi har prøvet at kontakte advokater, forsikringen m.m. for at få enten sælger eller ejerskifteforsikringen til at dække det..Men kunne vi desværre ikke. Så nu prøver vi selv at spare sammen til at få det lavet.
Alt dette var selvfølgelig hårdt men intet i forhold til det jeg har oplevet de sidste 3 mdr.
Min mor har været syg med depression i nogle år. Hun fik en blodprop i hjernen og derefter gik det ned af bakke for hende. Hun blev sygemeldt, mistede sit job, blev skilt og har gået i snart 2 år med sygedagpenge og ventet på en afgørelse på hendes sag. Det har været rigtig hårdt for hende og med tiden har hun fået det værre og værre. For 3 mdr. siden forsøgte hun at begå selvmord. Det lykkes heldigvis ikke. Det var en lørdag aften. hun blev indlagt på hospitalet, men udskrevet igen kort efter, da hun ikke ville samarbejde. Jeg får intet at vide før mandag, da en af hendes veninder ringer til mig og fortæller min mor bare græder og græder.
Ringer så til min søster og bror og vi får hende hjem til min søster. Jeg kontakter derefter lægen og fortæller hvordan det hele er. Han tilbyder hende så medicin og en psykriater. Hun kan ikke blive indlagt på psykisk afdeling, da de mener hun ikke er syg nok. Jeg er i denne tid igennem et par operationer og går derfor hjemme. Min mor flytter så ind til mig, så der er nogle hos hende og hun ikke skal tænke så meget på alle de praktiske ting. Dette går fint og hun er i bedring.
Samtidig med at alt dette sker, bliver min kærestes gode vens mor myrdet af en ekskæreste. Dette er hårdt for min kæreste fordi han er kommet der fra han var helt lille.
Så har jeg lige lidt problemer med bilen igen, men dette bliver heldigvis hurtigt fikset. Men det er stadig bare ikke noget jeg lige har overskud til at tage mig af.
For to uger siden finder jeg ud af at min søster er Ludoman. Jeg har længe haft på fornemmelsen at hun havde økonomiske problemer, men hun ville ikke rigtig snakke om det. Hun har lånt penge alle mulige steder for at spille og hun har ingen mulighed for at betale tilbage. Hun er så begyndt på at låne penge i andres navne. Det vil altså sige hun er så langt ude at hun begår økonomisk kriminalitet. Mig, min mor og bror tager over og konfrontere hende med det, da det er vores navne hun har lånt penge i. Hun nægter først men indrømmer til sidst. Vi er nødt til at gå til politiet med det og vi kontakter et behandlingscenter for ludomani. Det har været virkelig hårdt. Min søster har snydt og bedraget. og hun var bestemt ikke glad for konfrontationen. Hun nægter nu at tale med mig. Men hun har anderkendt at hun skal i behandling og venter nu på en ledig plads. Hun skal nok også have en dom for det hun har gjort, men ved ikke hvordan dommeren vil se på hendes sag.
Har virkelig været en hård tid fordi jeg har ringet rundt til diverse advokater, kommunen m.m. for at se om nogle kunne hjælpe hende ud af den dårlige økonomiske situation hun nu sidder i.
Jeg håber at hun får den hjælp hun behøver og kan få løst sine problemer og få et nogenlunde normalt liv igen. Men kommer til at tage tid og hårdt arbejde.
2 dage efter konfrontationen med min søster, køre min kæreste galt og smadre vores bil. Der skete ham heldigvis ingenting. Men sidder lige nu ude på landet alene uden en bil. Vi får heldigvis nogle penge fra forsikringen, men der går jo noget tid. Min hund måtte også lige til dyrlægen pga. en stor byld ved øjet. Men er han heldigvis kommet sig efter.
Ja så i går skulle jeg starte på arbejde efter mine sygemelding, da jeg er blevet opereret. Dagen startede så med at jeg blev fyret. Så tog hjem igen. Blev fritstillet med det samme. og brgrundelsen var helt hen i vejret. Så nu skal jeg igang med jobsøgning. Får heldigvis løn i 3 mdr. så har lidt tid at løbe på.
Ja så kan det vel ikke blive meget værre.
Min mor er psykisk syg, min søster er syg, kriminel og vil ikke tale med mig. Sidder alene på landet uden en bil. (min kæreste arbejder i udlandet), vores hus kræver en stor renovation. Er arbejdsløs. Derudover har vi forsøgt at få et barn i snart to år uden held.
Det eneste positive er min dejlige kæreste er der for mig 100 % så meget han nu kan når han ikke kan være her fysisk. Han ringer min. 10 gange om dagen for at høre hvordan det står til. og når han er hjemme tager han sig rigtig godt af mig.
Men hold da kæft hvor jeg synes det er hårdt i øjeblikket.
Tak til alle dem der læser mit lange indlæg
Anmeld
