Hvad sker der for, at jeg helt har glemt at skrive om det? Annika er kommet af med sin sut.
Hun har ikke haft en sut i munden siden lørdag d. 2. oktober 2010! Om torsdagen havde jeg snakket med hende om, at hun var ved at være så stor, at hun skulle til at sige farvel til sutten. Jeg fortalte hende, at vi så skulle finde alle hendes sutter og putte dem i et brev, som vi skulle sende til Julemanden, fordi Julemanden har en heeeel masse babynisser, som ingen sutter har, og at han ville blive SÅ glad for sutterne til babynisserne, at han ville sende en gave til hende. Den historie lyttede hun meget intenst til og fik ivrigt og stærkt stammende fortalt, at Julemanden kom med gaver til hende i en sok i det gamle hus (er dybt imponeret over, at hun kunne huske helt tilbage til december sidste år - det må have gjort indtryk!!). Dagen efter var hun overbevist om, at vi skulle ud at flyve til Grønland, hvor vi skulle besøge Nissebanden og Julemanden...den idé tog det os ret lang tid at få manet til jorden 
lørdag morgen sad vi i sofaen og Pelle spørger så Annika, om hun skal sende sutterne til julemanden idag....og så siger pigebarnet sgu "JA" uden så meget som at tøve...og så gik moren lidt i panik havde ikke lige tænkt, at det skulle være allerede - havde jo ikke fået købt gaven fra "Julemanden" eller noget som helst....men nu havde vi ligesom sagt A, og så måtte vi jo også sige B 
så jeg kørte afsted efter noget at sende sutterne i og derefter ud for at købe en dukke, for Annikas svar, da vi spurgte til, hvad hun ønskede sig af Julemanden i stedet for sutten var: "En sort dukke med sut" ....øhh okay, det måtte jeg jo på jagt efter....og jeg fandt en (pheeew).
Så Annika pakkede ligeså fint sine sutter ned, og så gik hende og Pelle ned og puttede dem i vores postkasse...da de gik op var jeg nede for at hente pakken med dukken i og satte den på dørtrinnet...og vel inde alle tre sendte vi Annika ud for at se, om Julemanden havde tryllet udenfor og sørme så....og der var kærlighed ved første blik:
De første par aftener havde hun lidt svært ved at falde i søvn - og hun har også spurgt efter sutten et par gange om natten, men forklaringen med, at babynisserne har sutterne har beroliget hende og hjulpet MEGET! Alt taget i betragtning er det gået 1000 gange nemmere end forventet - hun har heller aldrig forsøgt sig med Linas sutter eller været misundelig på hendes sutter...og dét ved jeg virkelig ikke hvorfor...men det har måske noget at gøre med, at selvom de har brugt den samme type sutter, så har Annikas altid være grønne og Linas lyserøde, så der har været en klar opdeling...
Synes sgu hun har klaret det sejt - min store tøs 
Anmeld
