Hahaha, hvor er det skægt at læse.
Hun er da simpelthen så herlig. Mon hun snart kan lege igen? (fra Bianca)
Jamen herhjemme kan vi afgjort også mærke, at vi har fået os et BØRNEHAVE-barn. Tænk hvad der kan nå at ske på bare 2-3 uger.
En af de ting der har overrasket mig mest, tror jeg, var at opdage, at Bianca ikke er så tumle-gøjs "vildbasse" bulder-mås, som jeg troede, at hun var. Det har måske bare virket lidt sådan, fordi hun har været en af "de store" førhen i vuggestuen.
Nu hvor hun er den lille (og det ER hun virkelig på en stue med 21 børn, hvor der kun er een 3½ årig, og resten er derfra og op), så er hun pludselig blevet et stille lille nussehovede som nyder at være kreativ. Hun leger med "plus-plus"-brikker, tegner (især med turkis!!) og klistrer med tape, leger med moddeler og laver perler/smykker.
Herhjemme står hun til gengæld på hovedet og laver kolbøtter.
Som en ny børnehave-tilegnelse, er hun nu blevet et væææærre fjummerhovede, som heeeele tiden falder "HOV" siger hun, og klovner rundt for at få lidt opmærksomhed "Jeg faldt lige" ...øhø!
Hun siger også tit "Jeg hedder Bianca" ....også i sammenhænge hvor man tænker, "nå-dada, men der blev nu slet ikke spurgt" - hehe.
Og så kom hun stolt og fortalte, at hun har lavet PØLSER på toilettet.
Pølser!! ....Det er i vores (forældres) verden noget man spiser, ikke noget man dumper på wc'et. Jeg har så forsøgt at om-formulere det bare LIDT, og få det udtalt som PØLLER 
As if it made a difference!
Tidligere har vi altid bare kaldet det "pruttet i bleen" eller at man "pygger" (Kenneth's udtryk) - men vi kan jo ikke komme i børnhaven, og ændre ved de udtryk, som er fælles for sproget derhenne. Og der er jo heller intet forkastligt eller forkert i at sige "pølser" om afføring. Jeg syntes bare ikke, at det var sådan vi ville vælge, at sige det herhjemme. Men det gør Bianca så åbenbart nu, efter hun "LAVEDE PØLSER I TOILETTET" henne i børnehaven for en uge siden.
Og så er hun (desværre!) lige i tiden, blevet lidt slem til at skubbe Celina, og samtidig med at hun gør det, siger hun "hov, undskyld" ....som var det et uheld. Men hun gør det jo temmelig meget helt bevidst. Og så løber hun væk, eller gemmer sig, når vi forsøger at irettesætte hende. Ggrrr!!
Hun er blevet stor på mange måder. Måden hun tænker, måden hun forstår, måden hun leger, og måden hun drager omsorg. Og der vil helt sikkert blive ved med at komme nye strofer og krumspring.
Det er bare en sjov (og krævende) alder de har lige nu - 3 år! 
