Desværre som ano, men I ved jo alle, hvem jeg er!
Grunden til at jeg skriver som ano er, at jeg ikke ved om "de forkerte øjne" læser med....
Jeg er i praktik i øjeblikket, og har været der i 14 dage.. Har 14 dage tilbage, og så skal jeg til skriftlig eksamen. Og jeg har det SÅ svært i den praktik! Jeg føler de ser ned på, at vi har valgt at være i behandling nu, mens jeg stadig læser.. At det er en hindring for min uddannelse at jeg nu er gravid, og at det ødelægger det hele. At jeg ikke må lave de ting de gør, fordi der er retningslinjer for gravide, og det kommer der så mange kommentarer omkring. "Nå nej, det må du jo ikke"... Hele tiden.. Det får mig til at føle mig forkert, og som om jeg ikke rigtig kan glædes, fordi vejleder ser det som en belastning for uddannelsen..Jeg ser det IKKE som en belastning. Jeg VED jeg kan klare det.. Jeg er jo ikke dødsens syg.. Jeg er GRAVID!!
Jeg ved ikke om det giver mening for Jer, men altså.. Det er bare SÅ hårdt at føle "hvorfor fan*en har I gjort det NU, mens du stadig læser, det er da tosset", når man inderst inde bare ønsker at være lykkelig og dele sin glæde med alle...
Så jeg føler mig ikke rigtig glad, og det slår jeg mig selv i hovedet over. For for pokker altså!! Vi kæmpede 3 ski*e år for at nå hertil, og så ka jeg ikke føle lykken 100% fordi en pokkers vejleder skal slå skår i glæden! Ej, jeg sidder helt med tårer i øjnene!
Jeg ved godt jeg er nem at ramme. Mine hormoner raser i kroppen, både de kemiske som åbenbart ikke vil slippe deres tag i min vandudspilede krop, og så mine graviditetshormoner, der er tegn på at der ligger en baby i MIN mave!
Og så er jeg stresset over praktik, fordi vejleder sagde jeg fik svært ved at nå mine mål, når nu jeg var gravid (hvilket jo er løgn, men det påvirker alligevel)..
Så jeg har pjækket idag
Ringet og sagt jeg var syg! For at tømme hovedet, slappe af med manden, der har taget ferie-fridag. Vi tager til KBH om en time, og bliver hele weekenden. Vi skal bare hygge os med svoger og svigerinden, i Tivoli og bare være kærester og jeg skal finde glæden igen! Glæden ved, at jeg skal være nogens mor.. Tænk at jeg kunne miste den glæde, og i stedet sidde med følelsen af at være dum og forkert!

Kvalmen er på vej væk, den var højst sandsynligt kommet af overstimuleringen. Den "rigtige" kommer nok om lidt tid, men som udgangspunkt har jeg det fint. Jeg er meget træt, og meget sårbar.. Men jeg bærer et barn!
Jeg glæder mig til en kæreste weekend. At den så starter på en pjækkedag er måske ikke så smart, men jeg havde brug for luft til at finde mig selv!!
Huskatten......