Opstart på hormoner - føles som nederlag...

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har simpelthen bare følelsen af at det er et total nederlag, at starte på hormoner.

Jeg har hele tiden håbet jeg kunne slippe for at udsætte min krop for hormoner, og jeg kunne tude ved tanken om at skulle indtage hormoner.

Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg har det sådan, for logisk nok kan jeg godt se, at der ikke er noget nederlag i det. Men alligevel gør det mig ked at tænke på.

Måske er det fordi det er en ny skillevej. At gå fra IUI uden hormoner, til IUI med hormoner. Og så egenbetalingen som banker på døren fra 1/1. I dont know...

Jeg VIL bare fortælle min familie, at der er en lille ny på vej når vi rammer julen. Det var det mål jeg havde sat mig, og det mål jeg SÅ gerne vil opnå. Det virker bare total blåøjet at tro på, at det vil lade sig gøre efterhånden....

Er der andre end mig som fik nedtur på da i skulle starte på hormoner?

Knus og krydsede fingre til alle i denne gruppe.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har simpelthen bare følelsen af at det er et total nederlag, at starte på hormoner.

Jeg har hele tiden håbet jeg kunne slippe for at udsætte min krop for hormoner, og jeg kunne tude ved tanken om at skulle indtage hormoner.

Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg har det sådan, for logisk nok kan jeg godt se, at der ikke er noget nederlag i det. Men alligevel gør det mig ked at tænke på.

Måske er det fordi det er en ny skillevej. At gå fra IUI uden hormoner, til IUI med hormoner. Og så egenbetalingen som banker på døren fra 1/1. I dont know...

Jeg VIL bare fortælle min familie, at der er en lille ny på vej når vi rammer julen. Det var det mål jeg havde sat mig, og det mål jeg SÅ gerne vil opnå. Det virker bare total blåøjet at tro på, at det vil lade sig gøre efterhånden....

Er der andre end mig som fik nedtur på da i skulle starte på hormoner?

Knus og krydsede fingre til alle i denne gruppe.

Hej søde

Nej jeg har ikke prøvet det, er jo ikke nået så langt endnnu. Men synes alligevel jeg lige ville skrive noget.

Jeg kan sagtens følge dig, jeg ved jo heller ikke, om jeg ender der, hvor du er nu engang. Men jeg har hele tiden haft det vildt dårligt med at skulle tage hormoner af nogen slags, fordi det bare går ind og påvirker kroppen så meget, så jeg er også vildt nervøs for im min fremtid bringer sådan et forløb. Men man skal jo veje ens muligligeder og se på, hvad der betyder mest for en... et lille mirakkel betyder jo alt for jer, og det ville da være fantastisk hvis du kunne gro en lille spunk inden årsskiftet.. så gør alt hvad du kan for at holde fokus.. ved godt det nok er nemmere sagt end gjort..

Men stor kram til dig

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har simpelthen bare følelsen af at det er et total nederlag, at starte på hormoner.

Jeg har hele tiden håbet jeg kunne slippe for at udsætte min krop for hormoner, og jeg kunne tude ved tanken om at skulle indtage hormoner.

Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg har det sådan, for logisk nok kan jeg godt se, at der ikke er noget nederlag i det. Men alligevel gør det mig ked at tænke på.

Måske er det fordi det er en ny skillevej. At gå fra IUI uden hormoner, til IUI med hormoner. Og så egenbetalingen som banker på døren fra 1/1. I dont know...

Jeg VIL bare fortælle min familie, at der er en lille ny på vej når vi rammer julen. Det var det mål jeg havde sat mig, og det mål jeg SÅ gerne vil opnå. Det virker bare total blåøjet at tro på, at det vil lade sig gøre efterhånden....

Er der andre end mig som fik nedtur på da i skulle starte på hormoner?

Knus og krydsede fingre til alle i denne gruppe.

Jeg vil bare sende dig en stor krammer! Det lyder som om, at du kan have brug for det!!! 

Jeg håber at det sker meget snart!!! Det er altid så hårdt at læse om, når det er svært at få børn for andre. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget klogt til dig! Men jeg kan ikke gøre andet end at krydse fingre og håbe det lille mirakel sker for dig snarest!!

KRAM

Søde søde Alexis. Du får lige en kæmpe krammer

Jeg kan sagtens følge dig i de tanker du skriver. Når alle andre burde kunne producere børn uden hormoner - så burde vi også kunne!

Men du må endelig ikke tage det som et nederlag! Der skal bare lidt mere til før at den er der

Knus,  god karma og positive energier

Jeg har aldrig prøvet IUI uden homoner, men kan sagtens sætte mig ind i dine bekymringer, for havde det på samme måde, da jeg startede. Men sådan er det jo desværre bare for nogle af os og jeg håber, at vi alle kommer til at synes, at det har været det værd, når vi sidder med vores ønskebørn i armene 

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det Jeg krydser fingre for en positiv test inden jul

 Lisbeth

Kram til dig:-) forstår godt hvordan du har det. Reagerede selv ved at bryde grædende sammen da jeg fandt ud af at vi skal igennem ICSI samt lang hormonbehandling. Men jeg syntes at man vænner sig til tanken:-) Dog frygter jeg selvfølgelig hvordan man reagerer på hormonerne, men vi må jo tage det i stiv arm, for at få vores drømmebarn:-) glæd dig over at du "heldigvis" kun skal have den korte hormon og ikke den lange.